Bøf og Brok-dag

Bør kønsforskerne ikke have lidt mere at byde ind med i tolkningen af fænomenet Bøf og Blowjob-dag end forudsigelige frisørsalonkommentarer?

14. marts er de sidste par år blevet fejret som »officiel« Bøf og Blowjob-dag. En dag, som af nogle omtales som »mændenes Valentines-dag«, og som kort fortalt går ud på, at manden i parforholdet får to ting af sin kæreste, mange mænd holder af: Bøf og blowjob.

At dagen hvert år vækker harme i feministiske kredse, kan næppe overraske nogen. Sanne Søndergaard omtalte den i et opslag på sin Facebook-side som ‘Bøv&Blomkål-dag’, og da Anne Sophia Hermansen gjorde sig lystig over fænomenet, blev hun straks mødt med fordømmelse blandt Søndergaards følgere.

Alt sammen en del af et nærmest rituelt forløb, hvis aktører trofast spiller den samme rolle hver gang, og hvor resultatet er givet på forhånd som i en Olsen Banden-film.

Fred være med det. Der er ikke noget mystisk ved, at det ikke er blandt de mest idealistiske, feministiske stemmer, man finder et nuanceret syn på dagen.

Anderledes optimistisk bør man kunne tillade sig at være, når det gælder landets førende kønsforskere. For hvis nogen skal kunne forklare, at der under Bøf og Blowjob-dagens simple overflade gemmer sig en interessant leg med kønsroller og seksualitet, må det jo være dem.

Skuffende er det derfor at læse BT’s artikel om fænomenet. BT interviewer Karen Sjørup og Christian Groes, begge kønsforskere ved Roskilde Universitet, og ingen af dem byder ind med kommentarer, der hæver sig over, hvad man kan høre i en frisørsalon.

– Det lyder næsten lidt luderagtigt, at kvinden på den måde skal betjene manden. Det er dybt mandschauvinistisk, at mænd føler behov for at hævde sig selv på denne måde, siger Sjørup til avisen.

– Jeg ser det som et forsøg på at genoprejse urmanden. Vi oplever i disse år, at nogle mænd føler trang til at hævne sig på selvstændige kvinder, der kan det meste selv. Det er et ynkeligt udtryk for selvdyrkelse og ikke en måde at opnå et jævnbyrdigt forhold, tilføjer hun.

En yderst ensidig tolkning baseret på en lige så ensidig seksualitetsopfattelse. Et blowjob er tilsyneladende per definition kvindeundertrykkende, hvis man spørger Karen Sjørup.

Stor tiltro til Bøf og Blowjob-dagens potentiale i de danske hjem finder BT heller ikke hos Christian Groes.

– Det er ikke noget, tilnærmelsesvis veludannede segmenter vil tage til sig i Danmark. Kønsrollerne er meget mere nuancerede her, og langt de fleste vil synes, det er plat. Det vil jeg næsten garantere, er hans dom over fænomenet til avisen.

Bøf og Blowjob-dagen er med andre ord ikke noget, veluddannede mennesker beskæftiger sig med. Det er en pøbelbegivenhed, som den øvre middelklasse med sit »meget mere nuancerede« syn på kønsroller rynker på næsen af, hvis man skal tro Christian Groes.

Og det var så det. En analyse så slatten, at den, hvis den var et blowjob, ville høre til på et provinsdiskotek klokken kvart i fem.

Ikke et ord om, at dagen kan opfattes som en pause fra hverdagen, hvor ellers ligestillingspositive mænd og kvinder giver sig selv lov til at lege med de traditionelle kønsroller. Eller at den udgør et eksempel på, hvordan sex i dag ofte iscenesættes i diverse former for rollespil med på forhånd vedtagne regler, der styrer begivenhedernes gang. Og slet ikke et nuanceret syn på, hvad et blowjob er, hvad det kan, og hvem der i grunden har magten, mens det udføres.

Nej. Blowjob har fanden skabt, og kun de uuddannede deltager i Bøf og Blowjob-dagen. Vis mig dit køleskab den 14. marts, og jeg skal sige dig, hvem du er.

Det må de gode kønsforskere kunne gøre bedre.

Hvorfor ikke byde på en en analyse af Bøf og Blowjob-dagens historiske kontekst? Af det bemærkelsesværdige i, at den opstår netop i disse år, hvor ligestillingen i vores del af verden aldrig har været større, og at de to ting måske hænger sammen? Sjørup strejfer det, men kan på grund af sit ensidige udgangspunkt ikke forklare, hvorfor også mange kvinder synes, at Bøf og Blowjob-dagen er en sjov idé.

Eller på en forståelse af dagen som udtryk for ironi? At den repræsenterer en latterliggørelse af andre mærkedage? Måske af selve begrebet mærkedage?

Hvor er kønsforskernes professionelle nysgerrighed?

Både Karen Sjørup og Christian Groes udtaler sig hyppigt til medierne. Begge ved de meget om køn og kønsforskning, og begge deler de gerne ud af deres viden. Det er positivt. Den offentlige debat bliver rigere, når forskere giver sig tid til at bidrage.

Men der skal være noget at bidrage med. Og kan man ikke se andet i Bøf og Blowjob-dagen end »mandschauvinisme«, »hævn« og »ynkelig selvdyrkelse« blandt folk, der ikke er »tilnærmelsesvis veluddannede«, er det et krav, man ikke lever op til.

Man forsimpler dagen til endnu et udtryk for den vrede, heteroseksuelle, hvide mands hærgen. Men man glemmer at forklare, hvorfor hans kæreste er med på spøgen.

Og bevares. Det er da muligt, at hun er det, fordi hun er undertrykt af samfundsstrukturer og blind over for sin internaliserede sexisme.

Men er der ikke også en anden mulighed? Kan det ikke tænkes, at hun gerne vil fejre dagen, fordi hun er en selvbevidst kvinde, som kender sine grænser og ikke synes, at det er »luderagtigt« at stege en bøf og give sin kæreste et blowjob? Det tror jeg, det kan.