Det skaber en skyttegravskrig mellem kønnene at anklage alle mænd, mener Hans Bonde og Torsten Skov.
I en kronik i Politiken slår professor Hans Bonde og ph.d. i epidemiologi Torsten Skov til lyd for et brud med idéen om, at seksuelle overgreb bedst bekæmpes ved hjælp af »kulturændringer«.
Idéen forudsætter, at de fleste mænd er krænkere, men det er forkert, mener Bonde og Skov. De fleste mænd er ikke krænkere, påpeger de, og derfor bør kampen mod seksuelle overgreb i langt højere grad målrettes mod de mænd, der krænker kvinder.
– Det er et lille mindretal af mænd, der ikke kan finde ud af at respektere kvinders grænser, og som står for de grove krænkelser. Også når ofrene er mænd, er krænkerne oftest mænd. Disse grænseoverskridende mænd skader den helt store majoritet af anstændige kvinder og mænd i dette land, og det skal vi sammen gøre noget ved, skriver de.
– De ofte foreslåede forslag til ’kulturændring’ som løsning på dette problem retter bager for smed. Indsatsen skal ikke være mod de mange, som godt kan finde ud af det, fortsætter kronikørerne.
– De har ikke brug for nogen kulturændring, og de vil sætte sig imod den, fordi de ikke er en del af problemet. Her taber man så de gode mænd for den gode sag. Indsatsen skal rettes mod dem, der skaber problemet. De skal mærke, at det koster, fastslår Bonde og Skov.
Tvivlsomme undersøgelser
I kronikken retter makkerparret også en kritik af mange af de undersøgelser, der foretages inden for området. Ifølge Bonde og Skov lider de ofte af metodeproblemer eller bruges som argumenter for noget andet, end de faktisk handler om.
– Hovedproblemet i såvel undersøgelser af seksuel chikane som i den offentlige debat herom er, at de, der via undersøgelser støber kuglerne, lægger data frem om ét, men konkluderer om noget ganske andet. Fejlslutningen er så gammel, at den har et latinsk navn, ignoratio elenchi, skriver de.
– I nogle undersøgelser rapporteres der endog om forekomst af seksuel chikane på helt op til 30-50 procent blandt kvinder, men disse tal nås altså udelukkende ved at udvande begrebet, pointerer Bonde og Skov.
Feministisk forskning er fredet
Det er ikke første gang, Hans Bonde og Torsten Skov forholder sig kritisk til forskningen i køn og ligestilling. Væsentlige dele af deres bog “Vi vil have vores fair andel” – På vej mod fifty-fifty-kulturen baserer sig på det.
Til Reelligestilling.dk siger Torsten Skov, at interessen har to årsager. Dels at forskningen har virkelige konsekvenser for virkelige mennesker. Dels at dårlig forskning i køn og ligestilling ikke kritiseres i tilstrækkelig grad.
Det er ikke første gang, du og Hans Bonde kritiserer undersøgelser af sexisme for at være metodisk svage. I har skrevet artikler om det før, og det fylder en del I jeres bog. Der findes givetvis undersøgelser inden for andre områder, som også er kritisable. Hvorfor er I så engagerede i netop debatten om sexisme, herunder de undersøgelser, den baserer sig på?
– Det korte svar er, at det står værre til med feministisk forskning og andre typer af Social Justice Studies end inden for andre felter, siger Torsten Skov.
– Dertil kommer, at de undersøgelser, vi kritiserer, har praktiske konsekvenser i det virkelige liv. Det er der naturligvis også andre dårlige undersøgelser, der har, men det forekommer mig, at feministisk forskning i langt højere grad er fredet for kritik end anden dårlig forskning. Det er den mangel på kritik, vi forsøger at råde bod på. Det er dog ikke noget, jeg kan belægge med tal, uddyber han.
Ikke ude af trit med befolkningen
Skov og Bondes påstand om, at der ikke er behov for en kulturændring, kan forekomme at stå i modsætning til en ny DJØF-undersøgelse.
Undersøgelsen viser, at tre ud af fire synes, det er positivt, at opmærksomheden mod at overskride andre grænser er blevet større.
Ifølge Torsten Skov modsiger de to ting dog ikke hinanden.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Megafon for DJØF, som omtales i Politiken mandag, svarer tre ud af fire, at de er helt eller delvist enige i, at det er positivt, hvis befolkningen i løbet af det seneste år er blevet mere opmærksomme på ikke at overskride andres grænser. I argumenterer for, at der ikke er brug for en kulturændring, da det vil føre til en skyttegravskrig mellem kønnene. DJØF-undersøgelsen kan tyde på, at de fleste danskere ønsker en kulturændring, og at kulturen måske allerede er ved at ændre sig. Hvordan ser du på det? Er I er ude af trit med befolkningen, når I siger, at der ikke er behov for en kulturændring?
– I kronikken gør vi gældende, at kulturændringer ikke kan forventes at have nogen virkning over for de grove krænkere, og at vi derfor opfatter forsøg på at opbygge en kultur, der opfatter alle mænd som potentielle voldtægtsmænd, som kontraproduktive, siger Torsten Skov til Reelligestilling.dk.
– De mildere hændelser kan formentligt bedre og med mere ret adresseres via »kulturændringer«, som i givet fald må rettes mod begge køn, fortsætter han.
– Så nej, vi er ikke ude af trit med den øgede opmærksomhed på ikke at overskride hinandens grænser, vi ønsker blot at gøre opmærksom på, at det ikke kommer til at løse det største problem med de grove krænkelser, fastslår Torsten Skov.