Dansk feminist tager bladet fra munden: So fucking what, hvis nogen hader mænd?!!

Mistillid og had til mænd er ikke et problem, fastslår kvinden bag Facebook-siden ‘En Feminists Bekendelser’, Sarah Elizabeth Daley.
Det er ok, at der findes mennesker, der hader mænd.
Det fastslår den feministiske aktivist Sarah Elizabeth Daley i et nyt opslag på sin Facebook-side, ‘En Feminists Bekendelser’.
Stoler ikke på mænds »gode« intentioner
Daley indleder med at forklare, at hun generelt ikke stoler på mænd »eller deres »gode« intentioner og går derefter videre til at forklare, hvorfor mandehad ikke er et problem.
– Mandehadere hverken foregriber sig på eller myrder mænd. De holder sig bare væk fra dem, skriver hun.
– Mandehad viser sig ej heller som en gennemgående og gennemgribende tema i vores kultur. Vores kultur ser ikke systematisk ned på mænd, fortsætter Daley, inden hun lidt efter sammenligner mandehad med kvindehad.
– Mandehad, hvis lidt påpaslighed, mistillid og vrede over voldtægtskultur, overhovedet kan kaldes det, er ikke det samme som misogyni, skriver hun.
So fucking what hvis nogen hader mænd
– Misogyni er systemisk. Misogyni er årsagen til at hver 3. Pige/kvinde vil i sit liv opleve overgreb, fortsætter Daley, inden hun afslutter opslaget med denne konklusion:
– Så ja jeg tænker ofte om hele mandehads mærkatet- so fucking what hvis nogen hader mænd?!!
Hele opslaget kan ses her. Som en service til de mange, der er blokeret fra Daleys side, bringes det også som screenshot.

Tja, det har hun vel ret i. Nu mangler vi så bare at vi andre hader tilbage og afholder os fra at omgås kvinder. Efter 20 år er Danmark afviklet og det er jo heller ikke noget problem. Vel?
Daley mener, at kvindehad er årsagen til overgreb på kvinder.
Hele præmissen bag dette er den klassiske feministiske grundsætning, at voldtægt/overgreb ikke er noget, en mand gør mod en kvinde, men noget mænd som samlet enhed gør mod kvinder som samlet enhed for at holde dem nede. Og hvis det var sandt, gav det selvfølgelig en vis mening at hade mænd over en kam – så ville alle mænd jo være medskyldige.
Problemet er bare, at der intet belæg er for påstanden, man har bare brugt kønsstudie-standardmodellen: citat af et citat af et citat, hvor citatrækken slutter hos nogen, der viser sig blot at have trukket det af røven (her Susan Brownmiller i 1975) og vupti, så er det “teori”, noget “vi” ved, som Nazila Kivi ville sige.
Deraf kommer også den ukorrekte påstand, som ikke desto mindre er blevet folkeeje, at “voldtægt handler om magt, ikke om sex”. Altså at voldtægt ikke har noget at gøre med at nogen er villige til at bruge magt for at få sex, men at magten er målet i sig selv, at den er mænd (som samlet flok selvfølgelig, vi glemmer lige, at der findes individer) redskab til at underkue kvinder.
Påstanden svarer dog lidt til at sige, at bankrøveri handler om magt, ikke om penge, og den kræver at man tror på, at mens mennesker er villige til at bruge magt/vold for at få hvad de gerne vil have i et utal af sammenhænge, gælder det åbenbart ikke når det de gerne vil have er sex. Det er også påfaldende, at langt de fleste kvinder, der udsættes for seksuelt overgreb, er i den fødedygtige alder, hvilket passer ret dårligt med at motivet skulle være magt og ikke seksuel tilfredsstillelse.
En langt mere nærliggende forklaring på seksuelt overgreb er således ikke kvindehad, men at der er mænd, der er villige til at opnå seksuel tilfredsstillelse på en kvindes bekostning uden hendes samtykke.
Ja, det er et stort problem.
Nej, de mænd, der IKKE gør det, er IKKE medskyldige.
Mænd generelt hader ikke kvinder.
Samfundet hader ikke kvinder.
Fat det nu.
Tak.