19. marts, 2024

Dansk Folkeparti vil tage statsstøtten fra KVINFO

Indgangen til KVINFO’s kontorer på Christians Brygge, København. Billede: Finn Årup Nielsen, Wikimedia Commons.

Partiet vil også se dansk kønsforskning efter i sømmene og fjerne normkritik fra pædagoguddannelsen.

KVINFO skal fratages offentlige midler og fjernes fra finansloven.

Det mener Dansk Folkeparti, som i et nyt kulturudspil retter skarp kritik af både KVINFO, »pseudovidenskab« og »politiserende identitetspolitik« på universiteterne og »kønspolitiseringen« af pædagoguddannelsen.

KVINFO dyrker radikal feminisme

Som begrundelse for at tage statsstøtten fra KVINFO, anfører Dansk Folkeparti blandt andet, at KVINFO er »voldsomt kønspolitiserende i sin forskning« og »dyrker en radikal feminisme«.

– Vi mener, at KVINFO i dag har udspillet sin rolle som statsfinansieret kønsforskningscenter, skriver Dansk Folkeparti.

– I takt med at samfundet har oplevet en stigning i bevægelser af kønsidentiteter, er instituttet gået fra at fokusere på kvinder, til at fokusere på alle typer af køn og sågar også indvandrergrupper, fortsætter det.

– I dag er KVINFO voldsomt kønspolitiserende i sin forskning, og dyrker en radikal feminisme, der ikke bør støttes af staten. Derfor mener vi, at KVINFO skal fratages offentlige midler og fjernes fra finansloven. I 2020 modtog KVINFO 2 mio. kroner for et kvindenetværk for indvandrerkvinder, 6,5 mio. til videnscenteret og 25 mio. kr. til arabiske partnerskaber, skriver Dansk Folkeparti

– Det er betegnende, at den Socialdemokratiske regering og dens røde støttepartier styrkede KVINFO på finanslovsaftalen for 2021, fortsætter partiet.

– For Dansk Folkeparti er det en mærkesag at fratage KVINFO støtten. Hvis centeret ønsker at føre sine aktiviteter videre, kan det gøre det for private støttemidler eller gennem medlemsbidrag som en tænketank e.l., afslutter Dansk Folkeparti sit afsnit om KVINFO.

Pseudovidenskab på universiteterne

På universiteterne ønsker Dansk Folkeparti et opgør med »pseudovidenskab«.

– Dansk Folkeparti ønsker et opgør med køns- og kropspolitiseringen af vores videregående uddannelser. Vi ser nemlig en stigende og skadelig tendens til denne form for pseudovidenskab – især på universitetsuddannelserne og på professionsuddannelserne. Pseudovidenskab er videnskab der ikke har et evidensbaseret forskningsgrundlag, skriver partiet.

– Som eksempler herpå kan nævnes en anti-biologisk tykfobi ph.d.-afhandling på Teologisk Fakultets afdeling for Systematisk Teologi. Afdelingens mål er at undersøge den kristne tro i sammenhæng med nutidens kulturelle, religiøse og filosofiske tanke- og livsformer. Og her forskes der så i tykfobi med den begrundelse at fedtvævet ikke er et problem, men at det er tykfobien og minoritetsstressen, der er problemet, fortsætter Dansk Folkeparti.

– Dansk Folkeparti finder det problematisk at statsfinansierede forskningsinstitutioner lægger lokaler til den slags uvidenskabelig identitetspolitik, som blot understøtter en usund krænkelseskultur, skriver partiet.

– Af andre skøre eksempler på venstreradikal pseudovidenskab kan nævnes faget ’Kønsstudier’ på Aarhus Universitet og ’SUKK uddannelsen’ på Syddansk Universitet, som indeholder undervisning i queer- og transteori, fat studies og sex apps, uddyber Dansk Folkeparti.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at disse eksempler snarere er præget af ideologi og politisering end reel videnskabelighed. Statsfinansierede universiteter skal arbejde evidensbaseret, og ikke bygge forskningsresultater på subjektive fornemmelser, afslutter partiet sit afsnit om universiteterne.

Identitetspolitiske pædagoger

Hvad angår pædagoguddannelsen, ønsker Dansk Folkeparti faget ‘Køn, seksualitet og mangfoldighed’ fjernet.

– Vi er også vidne til en stærk kønspolitisering af vores pædagoguddannelse. Faget ’Køn, seksualitet og mangfoldighed’ er blevet en del af pædagoguddannelsen siden 2014, hvor området samtidig fik bevilliget 3 mio. kr. af den daværende røde regering, skriver partiet.

– Især Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund BUPL, er en bannerfører for kønspolitisering af pædagogfaget. Ifølge BUPL selv styrker kønsfaget det pædagogiske arbejde ved et øget fokus på, hvordan kønsstereotyper, kønsdiskriminerende aktiviteter og holdninger kan modvirkes, fortsætter det.

– Det synes vi i Dansk Folkeparti er bekymrende. I Dansk Folkeparti mener vi, at det nyere kompetencemål ’kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familieformer’ skal skrives ud af bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, fastslår Dansk Folkeparti.

– Vi anser sætningen som en kattelem for at lukke identitetspolitikken ind i vores offentlige børne- og ungeinstitutioner. Børn skal ikke opdrages af det offentlige til at blive i tvivl om sit biologiske køn, uddyber partiet.

– Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at der er behov for, med tættekam at gennemgå videregående uddannelser for sådanne politiserende identitetspolitik med henblik på at luge ud i de politiserende vildskud, afslutter partiet sit afsnit om pædagoguddannelsen.

Bekymret kønsforskningsforening

Dansk Folkepartis oplæg vækker bekymring flere steder. Blandt andet hos Foreningen for Kønsforskning, som er en tværfaglig, landsdækkende forening for kønsforskere og andre med interesse i køn.

I et længere opslag på Facebook tager foreningens bestyrelse afstand fra Dansk Folkepartis forslag og fra det angreb på forskningsfriheden, foreningen betragter Dansk Folkepartis kulturudspil og den bredere debat om identitetspolitikkens indtog på universiteterne som.

– Foreningen for Kønsforskning i Danmark ser med bekymring på den seneste tids politisering og mistænkeliggørelse af forskningsfelter inden for køn, migration, krop, race med mere, indleder foreningen.

– Højrepopulistiske politikere, partier og meningsdannere har hængt både enkelte forskere, netværk og miljøer ud som ”aktivistiske” og ”pseudovidenskabelige”. Politikere har indkaldt til forespørgselsdebat og stillet spørgsmål til ministeren, mens ministeren har indkaldt universitetsledelserne til møde om sagen. Senest har Dansk Folkeparti mistænkeliggjort kønsforskningen i deres såkaldte ”modsvar til identitetspolitikken”, fortsætter foreningen.

– Vi oplever en bekymrende sammenhæng mellem den danske højrepopulistiske hetz og de angreb på køns- og migrationsforskningen, som vi ser i Frankrig, Ungarn og andre steder i Europa. Og vi ser en sammenhæng mellem den aktuelle mistænkeliggørelse og tidligere former for angreb på navngivne forskere og konkrete forskningsrapporter og -projekter, skriver foreningen.

– Foreningen forstår den aktuelle hetz mod kønsforskningen og lignende forskningsfelter som en politisk mobilisering, som har politiske og ikke videnskabelige motiver. Vi forstår derfor hetzen som en politisering af kønsforskningen, som ikke har noget med forskningens kvalitet at gøre. Kønsforskningen i Danmark er metodisk stringent, og den er videnskabelig redelig, stærk og nyskabende, fastslår foreningen.

– Foreningen tager klart og entydigt afstand fra den nævnte politisering af bestemte forskningsområder, så som køns- og migrationsforskning. Kønsforskningen er ligesom andre forskningsområder interesseret i sin omverden og arbejder for at forstå verden og gøre den til et bedre sted for mennesker. For kønsforskningen kan det betyde et ønske om, at forskningen skal understøtte større ligestilling, mindre diskrimination og social retfærdighed for alle mennesker uanset forskellighed. Dette står ikke i modsætning til at arbejde videnskabeligt. Tværtimod. Faktisk har kønsforskningen en lang tradition af metodologiske og kritiske undersøgelser af, hvordan videnskab etableres og kan kvalificere sig som viden. Og den danske kønsforskning er (ligesom andre felter) underlagt systematisk kvalitetskontrol i form af fagfællebedømmelse af både forskningsansøgninger, publikationer, ansættelser med mere, påpeger foreningen.

– Foreningen stiller sig undrende overfor anklagen om, at kønsforskningen skulle være teoretisk ensporet. Tværtimod vidner Foreningens konferencer om teoretiske, analytiske og empiriske uenigheder og flerstemmigheder i den danske kønsforskning. Der er nok ikke mange forskningsfelter med så udbredt uenighed og og pluralisme blandt forskerne som netop i kønsforskningen. Kønsforskningen favner en mangefacetteret bredde af materialistiske, historiske, konstruktivistiske, affektive, kulturelle, empiriske, performative og mange andre forståelser af kønnets og kroppens ontologi.
Foreningen ser, at politisering af kønsforskning og lignende forskningsfelter er et direkte og indirekte angreb på forskningsfriheden. Dansk Folkeparti lægger op til ”luge ud” på universiteterne. Det kan kun forstås som en direkte trussel rettet mod de forskere, hvis resultater ikke stemmer overens med Dansk Folkepartis politiske holdninger. Men vi er mest bekymrede for de indirekte konsekvenser for forskningsfriheden: Når disse angreb ikke klart og entydigt modstrides af Forskningsministeren og politikerne, så kan forskere kun forstå det som et politisk signal om hvilken forskning, der ønskes, og hvilken forskning, der ikke ønskes. Selvcensur er ikke gavnlig og vil modvirke en nysgerrig og pluralistisk forskningskultur. Foreningen opfordrer derfor ministeren og politikere til entydigt at sige fra over for disse direkte og indirekte angreb på forskningsfriheden, skriver foreningen.

– Foreningen opfordrer desuden universitetsledelser og kollegaer til at slå ring om, forsvare og støtte de kollegaer, som er under angreb. Her tænker vi på alle kollegaer, hvis forskning direkte og indirekte mistænkeliggøres og angribes på unfair og ikke-videnskabelige præmisser. Og vi tænker især på de mange yngre kollegaer i usikre jobsituationer, som ofte nævnes med navn i angrebene, og som fortjener opbakning fra kollegaer, universitetsledelser og forskningsministeren til at fortsætte deres vigtige forskning, afslutter foreningen.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview