Ligestillingsperspektivet holder ikke i sager om forældreskab, mener Dansk Kvindesamfunds forkvinde, Lisa Holmfjord.
På grund af hensynet til ligestilling fremmer forældreansvarsloven forældres ret til barnet i stedet for at fremme barnets rettigheder.
Det mener Dansk Kvindesamfunds forkvinde, Lisa Holmfjord, som nu langer ud efter loven og domstolenes hensyntagen til ligestilling i skilsmissesager.
– Forældreansvarsloven taler om barnets ret til begge forældre, men den smukke illusion om at fremme barnets rettigheder krakelerer, når kernen i virkeligheden er at fremme forældrenes ret til barnet. Og det er der, loven fejler fatalt, skriver hun i kronik i Berlingske.
– Forældreansvarsloven er skabt ud fra et ligestillingsperspektiv, og vi forbinder helt automatisk denne lighed med individuelle rettigheder, men det går ikke i spand med lovens gode intention om at sætte barnet i centrum, uddyber forkvinden og tilføjer:
– For lighed fungerer ikke altid lige godt i relation til forældreskab, når den betingelsesløst uddeles uden omtanke.
Loven kan misbruges af komprosmisløse forældre
Ifølge Holmfjord kan loven på grund af sit ligestillingshensyn misbruges af forældre, der ikke tænker på barnets bedste.
– Forældreansvarsloven er strikket med så store masker, at den alt for let kan misbruges af kompromisløse forældre, der kun har øje for egne behov, skriver hun.
Samtidig betyder loven ifølge forkvinden, at domstolene igen og igen træffer afgørelser, som på grund af hensynet til ligestilling går ud over børnene.
– Domstolene kan med loven i hånden dømme til fælles forældremyndighed. Dømme til lighed. Dømme til enighed. Og det sker, igen og igen, også i sager med vold og misbrug. I sager, hvor det på ingen måde er til barnets bedste. For der skal så store og tungtvejende grunde til at dømme til eneforældremyndighed, at det praktisk taget er næsten umuligt, skriver hun.