Mange mænd sondrer mellem potentielle sexpartnere og potentielle kærester. Det er vigtigt for kvinder at forstå.
Ida Leschly beskriver i Berlingske et problem, hun deler med mange andre kvinder i sin generation. Trods date efter date kan Ida ikke finde en mand at dele sit liv med.
Mændene vil gerne mødes og også gerne ses, men kun i en periode, og når det begynder at blive alvor, dropper de relationen igen. Tilbage står Ida og skal starte forfra endnu en gang.
I sit indlæg efterlyser Ida svar fra antropologer, kærlighedsguruer, livsstilseksperter eller synske fagfolk, og selv om jeg ikke er nogen af delene, giver jeg gerne mit besyv med.
Oftest, når jeg skriver om ligestilling, sætter jeg fokus på mænds problemer, men det betyder ikke, at jeg ikke anerkender kvinders problemer, eller at jeg ikke interesserer mig for dem.
Overhovedet at skelne så hårdt er en teoretisk abstraktion. Meget af tiden har mænds problemer med kvinder at gøre og kvinders med mænd. Bestemt også her med Idas problem.
Der kommer altid en pige til
Jeg tror, man kan pege på tre hovedårsager til, at Ida og andre som hende har svært ved at finde manden i deres liv: demografi, kønsforskelle i tilgangen til dating og datingapps.
Det første af de tre bud er det, jeg er mest sikker på. Ida er 36 og bor i København. Det er der mange andre kvinder som Ida, der gør, men knap så mange mænd. Tal fra 2020 fortæller, at der det år var 6.555 flere voksne singlekvinder i København end singlemænd.
For Ida betyder det, at hendes konkurrencesituation er dårlig. Når der er flere sælgere end købere på et marked, er det køberen, der bestemmer. De mænd, Ida møder, som hastigt går fra kvinde til kvinde uden at forpligte sig, kan gøre det, fordi situationen er, som den er. Nok er sporvognen her ikke længere, men for attraktive hovedstadsmænd i 30’erne er der i disse år altid en pige til.
En analyse fra Rockwool Fonden, som udkom sidste år og ser på udviklingen fra 1989 til 2019, bakker op om den påstand: ”Generelt er det lettere for kvinder at finde en partner, end det er for mænd. Men i perioden 1989 til 2019 er det blevet lettere for single mænd at finde en partner, hvis de bor i Region Hovedstaden, mens kvinder samme sted har fået sværere ved at finde en partner.”
Potentielle sexpartnere og potentielle kærester
Mit andet bud har jeg også stor tillid til, om end det måske er mere kontroversielt og formentlig noget nedslående for Ida og andre i hendes situation. Jeg beklager på forhånd.
Kvinder har en højere tærskel for, hvem de har sex med, end mænd har. De kan der anføres evolutionære årsager til, som typisk tager udgangspunkt i, at de potentielle omkostninger for kvinden er højere end for manden. Det er hende, der kan blive gravid, ikke ham. Fordi hun er mere sårbar over for konsekvenserne, vælger hun sine partnere med større omhu, end han gør.
Mænds adfærd kan ligeledes forklares evolutionært. For at øge sandsynligheden for, at hans gener videreføres, skal manden have sex med så mange kvinder som muligt. Interessant nok er hans adfærd i det lys ikke egoistisk. Han handler til sine potentielle børns, ultimativt sine geners, bedste.
Disse evolutionært udviklede kønsforskelle har konsekvenser for mænd og kvinders tilgang til dating. Mænd ønsker større seksuel variation end kvinder, hvilket blandt andet kommer til udtryk i, at mænd tænker mere på sex, har mere varierede fantasier om sex, ønsker at have sex oftere og ønsker at have sex med flere forskellige partnere, end kvinder gør.
Det er centralt at forstå, hvis man vil til bunds i Idas problem. For mange mænd findes der to grupper af kvinder: dem, de vil have sex med, og dem, de vil være kærester med. For mange kvinder findes denne sondring ikke i samme grad, fordi de to grupper mere overlapper hinanden.
Det har stor betydning for kvinder som Ida, da de en del af tiden vil havne i den situation, at de dater en mand, som de gerne vil være kærester med, men som ikke vil være kærester med dem. De mænd, Ida omtaler som ”luftkasteller” i sit indlæg, lyder som sådanne mænd.
Det er sandsynligt, at kønsforskellen i tilgangen til dating fører til forkerte analyser af forhold, som aldrig blev til mere. I mange tilfælde er forklaringen den simple, at manden fra start til slut har været klar over sit formål med relationen, mens kvinden har gået og drømt om noget, som for ham aldrig var på tegnebrættet. I disse tilfælde er der ikke ”gået noget galt,” når relationen ophører. Det var ikke dig, der gjorde noget forkert. Du var bare aldrig kandidat til at blive hans kæreste.
Kombinationen af den demografiske situation og mænds skelnen mellem potentielle sexpartnere og potentielle kærester er en giftig cocktail for kvinder i Idas situation. Ikke kun fordi den fører til, at de igen og igen må starte forfra efter endnu en mand, for hvem de viste sig at tilhøre den første kategori, men også fordi den kan påføre dem et illusorisk syn på egne muligheder.
Hvilket er let at forstå. Hvis man igen og igen er i stand til at tiltrække attraktive mænd, så må det da være et spørgsmål om tid, før en af dem falder for en? Men nej. Kvinder kan tiltrække markant mere attraktive mænd som sexpartnere end som kærester, fordi mænd gerne har sex med kvinder, de ikke ønsker at være kærester med. En kvinde, som ikke er bevidst om denne forskel, risikerer ikke kun at blive skuffet gang på gang, men også aldrig at komme videre. Bestandigt vil hun overvurdere sin værdi på kærestemarkedet, fordi hun tror, hun har samme værdi dér som på sexmarkedet.
Algoritmerne forværrer problemet
Mit tredje bud handler om datingapps. Ida kommer i sit indlæg selv ind på emnet og skriver, at der er ”blevet alt for mange valgmuligheder, som man kan fiske rundt i på sofaen derhjemme.”
Det er en god pointe, som forstærkes af endnu en faktor, nemlig den, at at datingapps øger eksisterende popularitetsforskelle. Eksempelvis fungerer Tinder sådan, at din profil rangeres efter, hvor populær du er. Er der mange, der swiper til højre på dit billede, stiger du i værdi og bliver vist oftere til andre profiler med høj værdi.
Denne matthæuseffekt forværrer situationen for Ida og andre som hende, da den forstærker den markedsskævhed, demografien i forvejen skaber. Ikke nok med, at de attraktive mænd er i undertal og derfor kan vælge og vrage, nej, algoritmerne understøtter dem i at gøre det ved at fremme deres rangering og give dem endnu bedre valgmuligheder, end de allerede havde. Det populære mænd er ikke kun begunstiget af markedssituationen, men også af algoritmernes indretning.
Drej på nogle knapper
Ida spørger, om der ”nogensinde kommer en modbølge til denne deprimerende samfundstrend inden for kærligheden eller mangel på samme.”
Den slags er svært at svare på uden en krystalkugle. Men bølger starter altid et sted. For Ida og andre som hende er det oplagt at indlede det nye år med en refleksion over søgekriterier og valg af dates. En stor del af problemet for Ida og co. er, at mange kvinder slås om få mænd. Ved at dreje på nogle knapper, kan Ida og andre kvinder i hendes situation få øje på mænd, som adskiller sig fra de mest attraktive på et eller to parametre, men kan være fantastiske på alle andre.
Den mest oplagte knap er højde. Kvinders udbredte præference for høje mænd betyder, at der ikke er nær samme konkurrence om lavere mænd. Man får så at sige mere mand for pengene, for nu at blive i de økonomiske metaforer, hvis man som kvinde handler på markedet for lavere mænd.
Hvis højde er altafgørende, er det selvfølgelig ligegyldigt. Men er det ikke det, er det værd at overveje, hvor mange andre egenskaber et menneske er sammensat af, og hvor mange flere af dem har en realistisk chance for at finde i en potentiel partner, hvis man ikke på forhånd skærer de lavere mænd fra. En mand kan sagtens være sjov, venlig, stærk, klog, veluddannet, veltrænet, socialt anlagt, en god far og have en god karriere, selv om han ikke er over 180 cm. Ja, faktisk er der ikke en eneste af de ting, som forudsætter, at han kan nå varerne på øverste hylde i Netto.
Så det er mit råd til Ida. Når man igen og igen havner i den samme situation, er det tid til at gøre noget anderledes. Det er sikkert fristende at mødes med den 35-årige læge i hans penthouse på Østerbro. Men hvis ikke du er med i en hollywoodfilm, ender det ikke med en Lilly.