Det Danske Filminstitut afviser klage over kønsdiskrimination

Det Danske Filminstitut i Gothersgade i København. Billede: Wikimedia Commons, Leif Jørgensen.

»Det glæder mig, at en af Filminstituttets tre spillefilmkonsulenter har en så stærk feministisk tilgang til sit arbejde«, siger direktør Claus Ladegaard.

Professor Hans Bonde har klaget til Det Danske Filminstituts bestyrelse over brud på ligestillingsloven.

Det sker på baggrund af et interview med en af instituttets tre filmkonsulenter, norske Silje Riise Næss.

I interviewet, som handler om køn og er bragt på Det Danske Filminstituts egen hjemmeside, fortæller hun blandt andet, at hun »holder regnskab«, og at »procentregning er blevet en rygmarvsreaktion« for hende.

Disse udtalelser er ifølge Bonde er »en rygende pistol.«

Ulovligt at presse kollektive privilegiestrukturer ind

Instituttet må ifølge loven ikke ikke kvotere ansøgere på køn for at opnå en 50/50-fordeling. Tværtimod er det forpligtet til at behandle alle ansøgere individuelt. Næss’ udtalelser viser ifølge Bonde, at instituttet bryder loven.

– Ligestillingsloven siger, at du ikke må skele til køn ud fra et ideal om kønsbalance. Det er altid det individuelle talent, du skal vurdere. Den danske lovgivning bygger ikke på, at identitetskollektiver har rettigheder, siger Hans Bonde til filmmagasinet Ekko.

– Hele kunstlovgivningen – også Filmloven – skal sikre, at der ikke bliver inddraget irrelevante kriterier i kvalitetsvurderingen. For eksempel alder, etnicitet eller handicap. I tidligere samfund havde folk med blåt blod – altså personer fra aristokratiet – særlige privilegier. Det ligger i det borgerlige samfunds retsgrundlag, at man ikke må presse kollektive privilegiestrukturer ind, uddyber han.

Bonde understreger over for filmmagasinet, at han agter at tage sig klage videre til til Kulturministeriet og, skulle det vise sig nødvendigt, Ligestillingsnævnet og Ombudsmanden.

Direktør afviser kritikken og roser »stærk feministisk tilgang«

Hans Bonde har tidligere fået medhold i klager om kønsdiskrimination, også i kulturverdenen.

I 2015 klagede professoren til Kulturstyrelsen over forskelsbehandling af mænd og kvinder i kunstfonde og fik medhold. Kulturstyrelsen indskærpede over for sine udvalg, at forskelsbehandlingen skulle ophøre.

Det påvirker dog ikke ledelsen på Det Danske Filminstitut, som foreløbig tager Hans Bondes klage med ophøjet ro.

– Selv hvis vi kunne, mener vi ikke, at kvoter er vejen til bredere repræsentation i dansk film. Men vi anerkender, at der er en voldsom skævhed, både når det drejer sig om køn og etnisk repræsentation. Og på sigt er målsætningen, at der er lige mange mænd og kvinder, der laver film, og at der er lige mange mænd og kvinder, man kan se i interessante roller på lærredet, siger instituttets direktør, Claus Ladegaard til Ekko.

– Det glæder mig, at en af Filminstituttets tre spillefilmkonsulenter har en så stærk feministisk tilgang til sit arbejde, at hun hele tiden kigger på, hvordan hun skaber størst mulig diversitet iblandt de instruktører, hun støtter, forsætter direktøren.

– Hun siger ikke, at hun har lavet en kvote. Hun siger, at hun ser meget detaljeret på det her, og hun håber – ordet ’håber’ er vigtigt her – at når hun en dag kigger tilbage på sine år i dansk film, så vil der være en mere ligelig kønsfordeling, end der er for øjeblikket. Det kan jeg kun sympatisere med, tilføjer han.

– En god konsulent går op i mangfoldighed, og en af måderne at gøre det på er at se på fordelingen mellem køn, genrer og målgrupper og mellem kunstneriske eksperimenter og mainstream. Det glæder mig, at vi har en filmkonsulent, som går op i repræsentation, for det har også med kvalitet at gøre. Forskellige stemmer med forskellige baggrunde og erfaringer er med til at hæve den samlede kunstneriske kvalitet og kulturelle betydning af historiefortællingen i dansk film, afslutter Claus Ladegaard.

Utrolig glad for ledelsens svar

I en kommentar til artiklen på Ekkos hjemmeside skriver Hans Bonde, at han er »utrolig glad« for Claus Ladegaards svar. Svaret bekræfter nemlig ifølge Bonde påstanden om, at Det Danske Filminstitut bryder loven.

– Jeg er utrolig glad for ledelsens svar. Vi er så nu enige om det, jeg hævdede i interviewet om, at ledelsen bakker op om konsulenternes arbejde for 50/50 % kønsbalance, skriver Bonde.

– Som Claus Ladegaard siger: »Og på sigt er målsætningen, at der er lige mange mænd og kvinder, der laver film, og at der er lige mange mænd og kvinder, man kan se i interessante roller på lærredet.« Som nævnt er det lovstridigt at tildele et kønskollektiv rettigheder på denne måde, fortsætter han.

– Forestillingen om, at kvindelige ansøgere skulle diskrimineres ved filmstøtte er grebet ud af luften. Som den statistikkyndige epidemiolog Torsten Skov har vist, har kvinder nøjagtig den samme succesrate som mænd ved ansøgninger bortset fra ét område: Dokumentarfilm, hvor kvindelige ansøgere har en større succesrate end mænd. Kort sagt: Det eneste sted, hvor der kan registreres ‘ubalance’ er i mændenes disfavør. Jeg vil foreslå, at Ekko bringer et interview med Torsten Skov herom, uddyber Bonde.

– Jeg har sendt min klage til bestyrelsens ledelse, fordi det er mit håb, at de som kontrolinstans vil iværksætte en reel juridisk prøvelse, afslutter han.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *