DJØF vil have flere kvinder ansat i lederstillinger og opfordrer regeringen til handling på området.
Fagforeningen for jurister, økonomer og andre samfundsvidenskabeligt uddannede, DJØF, meddeler på sin hjemmeside, at den ønsker, at regeringen skal gøre mere for at håndhæve lov om kvinder i ledelse. I indlægget, der ligeledes har været bragt i Politiken 12/2, skriver formand for DJØF Lisa Herold Ferbing blandt andet:
“(…) fraværet af kvinder i ledelse har været debatteret i mange år. Og når det gælder andelen af kvinder i ledelser, har Danmark en meget lav international placering, der på ingen måde svarer til danske kvinders høje uddannelsesniveau og rekordhøje erhvervsfrekvens.
Derfor det også helt afgørende for Djøf, at den nye lovgivnings frivillighed hurtigt viser resultater. Det er nu, der skal formuleres vedholdende høje ambitioner.
Djøf ser derfor gerne, at regeringen giver virksomhederne en langt mere tydelig rettesnor for indsatsen.”
Det sker på baggrund af en Cowi-rapport, der viser, at omkring hver fjerde af de ca. 1200 virksomheder, der er omfattet af loven, fortsat mangler at opstille måltal for ligestilling, samt at næsten halvdelen af virksomhederne ikke har en politik for at ændre på ubalancerne mellem mænd og kvinder i topledelserne. Helt konkret ønsker DJØF, at regeringen lægger alle virksomheders tal frem på en hjemmeside for at presse de virksomheder, der endnu ikke efterlever loven:
“Djøf foreslår, at de omhandlede virksomheders ligestillingsmål og deres succes med at opfylde dem bliver samlet på en officiel hjemmeside – evt. med en tilknyttet smileyordning. Virksomhederne skal tilskyndes til at arbejde seriøst med konkrete målsætninger frem for omkostningsfrit blot at kunne konstatere, at man ikke har en politik for at øge det underrepræsenterede køn i ledelsen.
Lad os starte med at få alle de indberettede virksomhedsdata ud i den offentlige debat i stedet for kun en udvalgt stikprøve.
Lovens berettigelse forudsætter, at den tages alvorligt og viser sig i stand til for alvor at skabe fremdrift på området.”
DJØF’s budskab er ikke til at misforstå: Loven er ikke nok i sig selv, man må også sørge for, at virksomhederne følger den.
DJØF svigter sine mandlige medlemmer
Mens DJØF’s kvindelige medlemmer kan glæde sig over fagforeningens udmelding, må dens mandlige medlemmer kigge med forundring på, at deres karrierechancer underløbes af deres egen fagforening.
Lov om kvinder i ledelse, der trådte i kraft i april 2013, er baseret på ulige rekruttering af mænd og kvinder til mange af de stillinger, DJØF-medlemmerne har. Fordi der skal opsættes og efterstræbes måltal, der adskiller sig fra den faglige bedømmelse, vil kvindelige ansøgere i mange sammenhænge bliver foretrukket frem for lige så dygtige mandlige ansøgere.
Loven påbyder fx rekrutteringsfirmaer at kønsdiskriminere i deres søgen efter kandidater. Rekrutteringsfirmaer, der nægter at se på køn og kun vil se på faglighed, skal vælges fra. Det fremgår utvetydigt af lovens helt egen hjemmeside Kvinderiledelse.dk, hvor der står følgende (dog mine fremhævninger):
Sådan kan man gøre:
- Gennemgå de sidste stillinger, der er blevet besat vha. et rekrutteringsfirma. Blev der stillet krav om kvindelige kandidater? Hvor mange kvindelige kandidater blev der præsenteret? Hvor mange kvinder blev der ansat?
- Sæt måltal for andelen af kvindelige kandidater ved intern og ekstern rekruttering.
- Sæt et krav til rekrutteringsfirmaet, når en ny stilling skal besættes, om hvor mange kvindelige kandidater der skal være.
- Brug ikke et rekrutteringsfirma, hvis de ikke ønsker at imødekomme kravet om kvalificerede kvindelige kandidater.
Eksemplet er langt fra enestående, og enhver snak om, at loven handler om ligestilling, kan bringes til tavshed ved en gennemlæsning af lovens indhold; loven handler ensidigt om at gøre det lettere at være kvindelige ansøger til en ledelsesstilling end mandlig. Loven favoriserer et køn frem for et andet.
DJØF ved, at det virker
DJØF underskrev allerede i 2008 en forløber for loven, det såkaldte charter for kvinder i ledelse, hvormed fagforeningen forpligtede sig til at arbejde for flere kvinder i ledelse. Konkret skrev man følgende:
“Djøf har som langsigtet mål, at den samlede andel af kvinder i ledelsen skal svare til den repræsentation, der er i det relevante rekrutteringslag. Målet anses for realiseret, når der er en andel af henholdsvis kvindelige og mandlige ledere, der svarer til mindst faktor 0,8 i forhold til hvert køns repræsentation i rekrutteringslaget for ledere.
Dette mål har en horisont på 8-10 år frem.
Djøf vil arbejde for, at rekrutteringsfaktoren ved nyansættelser i direktionen såvel som i mellemledergruppen bliver mindst 1,0 i forhold til det relevante rekrutteringslag, indtil det langsigtede mål er nået.” (Fra Djøfs baselinerapport 1.7. 2009)
Planen virkede, som den skulle. Allerede i 2011 havde DJØF opnåede en kønsfordeling på 50% mænd og 50% kvinder i direktionen, på 57% mænd og 43% kvinder i chefgruppen og på 28% mænd og 72% kvinder i medarbejdergrupperne. En fremgang i kvindelige ansatte på to ud af tre områder. Kun i chefgruppen var kvindeandelen gået marginalt tilbage fra 2009 til 2011.
DJØF burde tage afstand fra lov om kvinder i ledelse
Med sit indlæg i Politiken og på DJØF’s hjemmeside har Lisa Herold Ferbing, der har været formand for fagforeningen siden 2011, meldt klart ud på medlemmernes vegne, at DJØF støtter lov om kvinder i ledelse.
Det kan man kun beklage. DJØF burde tage klar og utvetydig afstand til enhver lov, der diskriminerer alle eller nogle af DJØF’s medlemmer, herunder lov om kvinder i ledelse. DJØF burde som en markant aktør i diskussionen om ledelse og på vegne af sine over 83.000 medlemmer se med bekymring på lovens hensigter og indhold og forsvare sine mandlige medlemmers ret til at blive vurderet uafhængigt af deres køn ved rekruttering af nye medarbejdere i virksomhederne.
Men med dagens indlæg har DJØF tonet rent flag: DJØF prioriterer sine kvindelige medlemmers interesser højere end sine mandlige medlemmers interesser. Anderledes kan udmeldingen fra formand Lisa Herold Ferbing ikke tolkes, og DJØF’s mandlige medlemmer må nu overveje, om de vil støtte en fagforening, der ikke støtter dem.