»Er det virkelig biologien, der spænder ben for kvinder?«, spørger feminist Dorte Toft i debatindlæg. »Nej«, svarer jeg. »Det er feminismen.«
Opdateret 29/8 2017, 22.44.
I et debatindlæg på Politiken spørger feminist Dorte Toft, om biologien spænder ben for kvinder.
Til det må man svare nej.
Vel stiller biologien kvinder ringere end mænd i nogle situationer. Men i det moderne samfund er mænds fysiske fordele i vid udstrækning værdiløse. Ingen programmerer hurtigere af at have store overarme, og ingen ansættes som direktør på baggrund af en 100-metertid på under 12 sekunder.
Hertil kommer, at det ikke altid er en ulempe at være lille og vågen. Kvinders gennemsnitligt mindre størrelse gør en række moderne fænomener som biler, busser og fly langt mere behagelige at anvende for kvinder end for mænd. De knæsmerter, alle mænd på over 190 cm kender fra passageren foran i diverse transportmidler, er for langt de fleste kvinder ukendt territorium.
Ben for kvinder spænder til gengæld Dorte Tofts foretrukne ideologi, feminismen.
Det gør den, når den bilder kvinder ind, at intet nogensinde er deres skyld. »Don’t fix the women, fix the system«, råber feministerne, og for de kvinder, der lytter til det, er konsekvensen, at de holder op med at udvikle sig. Hvorfor prøve selv, hvis det alligevel er systemet, der er noget galt med? Nej, så kan man lige så godt læne sig tilbage og vente på kavaleriet.
Det gør den, når den gennem sine kampagner gør kvinder unødigt bange for mænd. Knyttede nøglebundter og falske mobilsamtaler er hverdag for kvinder, der går alene på gaden, og de feministiske organisationer gør, hvad de kan, for at gøre så mange piger og kvinder som muligt så skræmte som muligt. Det er vigtigere at hverve nye disciple, må rationalet være, end det er at være ærlig om de faktisk forhold.
Og det gør den, når den, som Dorte Toft, udlægger andres synspunkter, som Fanden læser Biblen. I tilfældet James Damore gør Dorte Toft alt, hvad hun kan, for at mistænkeliggøre den unge amerikaners udtalelser om, at biologi spiller en rolle for, hvad mænd og kvinder gennemsnitligt interesserer sig for. Kvinder, der ikke har læst James Damores 10 sider lange ’memo’ eller kender til dets indhold ad anden vej, vil blive kraftigt vildledt af Dorte Tofts gengivelse.
Nej, også kvinder står stærkere uden feminismen.
Der er nemlig ingen forskel på mænd og kvinder, når det gælder det fornuftige ved at forholde sig til verden, som den er.
Det er langt bedre for alle end at forholde sig til verden, som feministerne synes, den er.
På den måde minder feminismen meget om det på nettet ofte omtalte fællesskab ‘Flat Earth Society’: Du kan godt indrette dit liv efter, at jorden er flad, men du får med al sandsynlighed et bedre liv, hvis du lader være.
Også hvis du er kvinde.