»Måske var han pædofil i den sidste fugleflok, han var i«, skriver feminist om den afdøde sule ‘Nigel’, der i årevis kurtiserede en cementsule.
Medier over hele verden har i de seneste dage fortalt historien om den nu afdøde sule ‘Nigel’, der i 2013 landede på den lille, ubebeoede ø Mana Island, der ligger ud for New Zealand.
80 kunstige suler var stillet op på øen for at tiltrække rigtige suler, men ‘Nigel’ var i årevis den eneste sule på Mana Island.
Med tiden udviklede ‘Nigel’ et forhold til en af cementsulerne, som han strøg over »fjerene« og »snakkede« med.
‘Nigel’ byggede også en rede til sin udkårne, men hans kærlighed blev af gode grunde aldrig gengældt.
Blot tre uger før ‘Nigels’ død landede tre andre suler på den anden ende af øen, men ‘Nigel’ nåede ikke at få kontakt med dem.
– Nigel var tro mod sin koloni, men jeg tror, det må have været en frustrerende eksistens. Uanset om han var ensom eller ej, fik han aldrig noget tilbage. Det må have været en mærkelig oplevelse. Specielt efter at have brugt år på at udvikle et så seriøst forhold med nogen, siger Chris Bell fra New Zealands vildtmyndigheder til The Guardian.
Et eksempel på voldtægtskultur
Lokale fuglevenner har skrevet et digt til minde om ‘Nigel’, og flere medier har i tråd med Chris Bells udtalelser beskrevet den afdøde sules skæbne som tragisk.
Men det er en helt forkert måde at anskue historien på. Det mener feminist og freelancejournalist Nicole Serratore.
– Dette kan være hårdt, nu hvor Nigel er død, men … Selv cementfugle skylder dig ikke kærlighed, Nigel. Stop med at bejle til en fugl, som ikke er interesseret, skrev hun for at par dage siden på Twitter.
This might be harsh since Nigel is now dead, but…
Even concrete birds do not owe you affection, Nigel. Stop wooing a bird who is not interested. https://t.co/Hhy0GyOqdn
— Nicole Serratore (@MildlyBitter) February 2, 2018
Tweetet fulgte Nicole Serratore op med et opslag på Facebook, hvori hun gør klart, at ‘Nigel’s opførsel er et eksempel på voldtægtskultur.
– Det er ikke at gå for langt at bruge dette som et eksempel på voldtægtskultur. Cementfuglen skyldte ikke ‘Nigel’ sin kærlighed, skriver hun.
Længere nede i opslaget peger Nicole Serratore på, at det næppe var tilfældigt, at ‘Nigel’ var alene.
– Måske var der GRUNDE til, at ‘Nigel’ var udstødt af de andre suler. Det ved man ikke. Måske var han pædofil i den sidste fulgleflok, han var i, skriver hun.
Opslaget førte til massiv kritik, og Nicole Serratore valgte siden at gøre det privat.
Mere ‘Nigel’
Du kan her se en kort optagelse af ‘Nigel’ sammen med sin »kæreste« og nogle af de andre cementsuler. Derefter kan du se det digt, de lokale fuglevenner har skrevet til minde om ‘Nigel’. Nederst kan du se Nicole Serratores opslag om ‘Nigel’.