Min kommentar til stiftelsen af Danmark første feministiske parti, Feministisk Initiativ.
Camoufleret bag en vag formulering om mænds levealder har Danmark fået sit mest ligestillingsfjendske parti til dato, Feministisk Initiativ.
Partiet er stiftet af 12 kvinder, og deres første store målsætning er at fratage vælgerne friheden til at sammensætte de danske byråd, som det passer dem. Det skal ske ved indførelse af kvoter i kommunalpolitik, så flere kvinder kan komme til, uanset deres evner og vælgernes ønsker.
Og hvorfor så det?
Jo, forklarer partiet, faktisk vælger vælgerne slet ikke så frit i dag, som de går rundt og tror. Man kan nemlig »stille spørgsmålet, om der reelt er et frit valg nu, eller om det er strukturelt betinget, at kvinder og mænd ’vælger’, som de gør«, lyder det. Og når vælgerne alligevel ikke vælger frit, så kan Feministisk Initiativ jo lige så godt vælge for dem.
I et debatindlæg i Politiken 5. september løfter partiets tre talspersoner Muneeza Rosendahl, Marie Raasthøj Hansen og Maria Mortensen mere af sløret for, hvad det nye partis visioner er, og her bliver det hurtigt klart, at det er kvinder – ikke ligestilling – der er hjertesagen for Feministisk Initiativ.
Partiet oplister emne efter emne, som det mener, der skal gøres mere ved, og ser man bort fra det med levealder, handler de alle om kvinder.
Mænd? Ja, de må enten sejle deres egen sø eller finde et andet parti at stemme på.
Tallene, de tre talskvinder gennemgår i indlægget, ser ud til at være rigtige, men flere steder udelader de nybagte politikere væsentlige kommentarer til dem.
Eksempelvis er det korrekt, at 33.000 kvinder årligt udsættes for partnervold. Men det samme gør 13.000 mænd, og det nævner Feministisk Initiativ ikke.
Tilsvarende er det korrekt, at kvinder, som gruppe betragtet, tjener mindre end mænd. Men, som blandt andre Lønkommissionen og anerkendte The Economist har dokumenteret, er uligeløn en myte.
Mænd og kvinder, der kan det samme og laver det samme, får stort set den samme løn. Gruppeforskellene skyldes, at mænd og kvinder, som grupper betragtet, foretager forskellige valg. Heller ikke det nævner Feministisk Initiativ.
Hertil kommer, at talskvinderne henviser til World Economic Forums kønsrapport, The Global Gender Gap Report, der, som mange efterhånden er klar over, baserer sig på en obskur skala, der gør rapporten uegnet i enhver seriøs diskussion om ligestilling.
Skalaen medfører en total tilsidesættelse af mænds ligestillingsproblemer og fører blandt andet til det barokke resultat, at Danmark, hvor kvinder uddanner sig markant mere end mænd, er det mest ligestillede land i verden i forhold til uddannelse.
Talskvindernes hovedbudskab er, at Danmark har brug for et feministisk parti.
Til det må man sige nej. Klart nej.
Det sidste, Danmark har brug for, er en politisk overbygning på den feministiske ideologi. Feminisme består af en forfejlet opfattelse af verden, som fører til forfejlede analyser og forfejlede politikforslag.
Som folkelig bevægelse betragtet har feminismen sine positive sider, som ikke mindst skyldes dens evne til at give håb og mening til dem, der ikke føler sig hjemme andre steder.
Men som politisk ideologi – og nu som politisk parti – er feminismen til skade for bestræbelserne på at opnå ligestilling.
Feminister ønsker ikke, at mænd og kvinder skal have de samme muligheder. Feminister ønsker, at kvinder skal have bedre muligheder end mænd.
Det første eksempel på det ser vi i Feministisk Initiativs krav om kvoter i kommunalpolitik. Et eksempel, som med garanti ikke kommer til at stå alene.
Dette indlæg blev skrevet som debatindlæg og sendt til Politiken. Avisen valgte ikke at bringe det.