Godt eller skidt for ligestillingen? Fitness World i Brøndby Strand åbner til august et område kun for kvinder. Fitnesscentret har ingen planer om et område kun for mænd.
“Længe inden åbningen i august sidste år, har det været efterspurgt af rigtig mange af jer. Det er derfor med glæde at vi nu kan offentliggøre, at vi som et af de eneste FW centre får et “KUN FOR KVINDER”-område
Sådan skriver Fitness World Brøndby Strand Centrum på sin Facebookside om åbningen af et særligt område, hvor mænd er forment adgang:
Kvinder har en barriere i forhold til at blive set
I debatten under opslaget kritiserer flere centret for at lave kvindeområdet. Men Fitness World Brøndby Centrum afviser kritikken og begrunder beslutningen med, at en del kvinder har “en barriere i forhold til at blive set”:
“Vi følger med tiden og vil tilbyde fitness til de kvinder, som har en barriere i forhold til at blive set. Dette gælder rigtig mange kvinder. Mænd har ikke den samme barriere hvorfor det ikke er en problemstilling”, skriver Fitness World Brøndby Centrum i et svarene.
Godt eller skidt for ligestillingen?
Blandt debattørerne i tråden er der både positive og negative holdninger til beslutningen. Blandt dem, der ikke synes, at det er en god ide, går kritikken på, at kvindeområdet er et tilbageslag for ligestillingen:
Blandt dem, der er positive over for beslutningen, er det mest brugte argument, at det nye kvindeområde giver kvinder mulighed for at træne i fred for mænds nysgerrige blikke.
Ikke det første af sin art
Kvindeområdet i Fitness World Brøndby Strand Centrum er ikke det første af sin art i Danmark. Fx har den konkurrerende kæde Fitnessdk centre med kvindeområder flere steder i landet. Det nye kvindeområde i Fitness World i Brøndby Strand åbner den 3. august.
Links:
Følg, eller deltag selv i debatten på Fitness World Brøndby Strand Centrums Facebookside.