Forskere: Forkert at beskrive amning som naturligt

Man risikerer at forstærke traditionelle kønsroller, hvis man omtaler amning som naturligt, og det er et problem, mener amerikanske forskere.
Det kan godt være, du synes, det er naturligt at amme. Men måske skal du kalde det noget andet. For det er problematisk at bruge ordet »naturligt« om amning.
Det påpeger ph.d. Jessica Martucci og ph.d. Anne Barnhill, som begge er fra Department of Medical Ethics and Health Policy, Perelman School of Medicine, University of Pennsylvania, Philadelphia, Pennsylvania.
Etisk upassende
Ifølge Martucci og Barnhill risikerer omtalen af amning som naturligt at føre flere problemer med sig.
– At henvise til det ‘naturlige’ i kampagner for amning… kan utilsigtet blåstemple et sæt af værdier om familieliv og kønsroller, som ville være etisk upassende, skriver de ifølge heatst.com i studiet.
En pointe de to forskere uddyber andre steder i teksten.
– At koble natur med moderskab… kan utilsigtet understøtte biologisk deterministiske argumenter om mænd og kvinders roller i familien (for eksempel, at kvinden bør være den primære omsorgsperson), skriver de.
Kan påvirke holdningen til vacciner
Martucci og Barnhill understreger, at ikke mindst de store sundhedsorganisationer som WHO bør tage brugen af ordet »naturligt« i forbindelse med amning op til overvejelse.
De påpeger desuden, at promoveringen af det »naturlige« ved amning ikke kun risikerer at skabe grobund for traditionelle syn på kønsroller, men også risikerer at påvirke holdningen til vacciner.
– Hvis det at gøre ‘det naturlige’ er det ‘bedste’ i forhold til amning, hvordan kan vi så forvente, at mødre ser bort fra dette stærke og dybt overbevisende syn på virkeligheden, når de træffer beslutninger om vaccination?, spøger Martucci og Barnhill.
Martucci og Barnhills advarsler mod at beskrive amning som naturligt kan findes i artiklen ‘Unintended Consequences of Invoking the »Natural« in Breastfeeding Promotion’, som er bragt i tidsskriftet Pediatrics, der udgives af American Academy of Pediatrics.
Det de anser for et problem er “De påpeger desuden, at promoveringen af det »naturlige« ved amning ikke kun risikerer at skabe grobund for traditionelle syn på kønsroller, men også risikerer at påvirke holdningen til vacciner.”
Og det er noget vrøvl.
amning er naturligt, og babyen skal sidde som en burre på enten mor eller far. Hver gang babyen skal ammes kan far med fordel fodre moren, og hvis man er opmærksom på at det kan være at faren føler sig lidt udenfor kan man lave specielle rutiner kun for far… Herhjemme virker det fint at far har baderutinen.
naturligt forekommende belladonna (en plante) er ikke mindre giftigt fordi man kalder den naturlig. Og folk der gerne ammer er ikke nødvendigvis antivaccine!
Antivaccine skal overhovedet ikke kobles sammen med amning, det er at sammenligne sten og æbler fordi de har samme form.
Ikke at kalde amning naturligt er en farlig glidebane, for amningen har så mange positive effekter som for eksempel modermælkserstatning ikke helt kan hamle op med.
Og at nægte at kalde amning for noget naturligt kan gøre at folk bliver bekymrede over om de tør amme, fordi de er bange for at der bliver set skævt til dem.
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler at man fuldammer til barnet er MINIMUM 6 måneder og ammer til barnet er mindst 1 år… Det sidste er KUN baseret på kultur, altså at de fleste danske kvinder er vendt tilbage til arbejdsmarkedet, når barnet er et år…
Der står ikke et ord om at det er muligt at amme ved siden af daginstitution og arbejde, så barnet alligevel kan nyde godt af ammingen, selvom det er kommet i institution.
WHO anbefaler at man fuldammer i minimum 6 måneder og ammer indtil barnet er MINIMUM 2 år.
Og ja moren er udsat for en del påvirkninger i vores moderne samfund, som nogle gange giver sig udslag i mælken, men udslaget i barnets anden mad ville ikke være mindre, hvis barnet fik de påvirkninger direkte… Når det kommer gennem modermælken, så er der trods alt filtreret noget fra som sidder tilbage i moren.
Amerikanerne har et godt udtryk:
Food before one, is just for fun!
på Who’s side kan man se at et barn på cirka 1 år kan få omkring 25 % rigtig mad og op til 75 % modermælk…
Så kan de sige man ikke skal kalde det naturligt en gang til.
Med venlig hilsen
Lea der ammer en dreng på 2 år og næsten 3 måneder.
Hej Lea
Tak for kommentaren. 🙂