Nyt studie foretaget på universiteter i Norden sætter stort spørgsmålstegn ved idéen om »ubevidste bias« mod kvinder i forskning.
I debatten om kønsbalancer på universiteter, hvor flertallet af de ansatte er mænd, er det en udbredt idé, at kvinder holdes nede af »ubevidste bias«.
Kvindelige kandidater fravælges ikke med vilje, men fordi de typisk mænd, der skal ansætte dem, ubevidst foretrækker mandlige kandidater, lyder ræsonnementet.
Derfor er det nødvendigt med træning i ubevidste bias, mener nogle, ligesom man ser det i USA, hvor »unconscious bias training« er et udbredt værktøj, der har til hensigt at bevidstgøre mænd om deres ubevidste fordomme over for kvinder og andre befolkningsgrupper.
Men er det overhovedet rigtigt, at kvinder udsættes for ubevidste fordomme i den akademiske verden?
Det spørgsmål har fire forskere undersøgt, og deres svar er klart: Nej, kvinder vurderes ikke at være mindre egnede end mænd.
Faktisk forholder det sig omvendt, påpeger de: Kvinder vurderes at være mere egnede end lige så kvalificerede mænd.
Blindtest på skandinaviske universiteter
De fire forskere, Arnfinn H. Midtbøen, Guðbjörg Linda Rafnsdóttir, Magnus Carlsson og Henning Finseraas, har publiceret deres resultater i artiklen Gender Bias in Academic Recruitment? Evidence from a Survey Experiment in the Nordic Region i tidsskriftet European Sociological Review.
Resultaterne baserer sig på svar fra 775 ansatte på universiteter i Norge, Sverige og Island, som blev bedt om at læse og vurdere CV’er fra fiktive kandidater til en stilling som lektor inden for fagene økonomi, jura, fysik, statskundskab, psykologi og sociologi.
For at undgå, at de 775 svarpersoner justerede deres svar efter, hvad de ønskede, undersøgelsen skulle vise, blev de enten tilsendt to CV’er med mandenavne eller to CV’er med kvindenavne og bedt om at vurdere dem på en skala fra et til syv.
Deltagerne vidste altså ikke, at de deltog i en undersøgelse af køn og ubevidste fordomme, men troede, deres opgave alene bestod i at vurdere, hvor gode de to tilsendte CV’er var.
Hvem der modtog to CV’er med kvindelige navne, og hvem der modtog to med mandlige navnlig, skete ved tilfældig udvælgelse.
Forskerne angav desuden i nogle af CV’erne, at ansøgeren havde børn, mens ansøgeren i andre CV’er var barnløs.
Det gjorde de for at undersøge, om børn/ikke børn spillede en rolle for vurderingen, samt om der i så fald var forskel på, hvilken indflydelse børn havde for mandlige og kvindelige ansøgere.
Kvinder vurderes bedre end mænd
Analysen af svarene fra de 775 ansatte viste to ting.
For det første at kvinder vurderes mere egnede end lige så kvalificerede mænd. For det andet at børn ikke påvirker vurderingen.
Svarpersonerne var blevet bedt om at vurdere ansøgernes kompetencer og »ansætbarhed«, og på begge kriterier blev de kvindelige ansøgere vurderet højere end de mandlige.
En forskel, som ikke var stor, men signifikant. Altså ikke en forskel, som skyldes tilfældigheder.
– De mandlige kandidater blev i snit vurderet til 4,26 point på kompetence og 3,77 for »ansætbarhed«, mens kvinderne i snit scorede nogle tiendedele bedre. Vi fandt ingen tegn på, at det havde betydning, om kandidaterne havde børn. Kønsforskellene var heller ikke større blandt de mest kvalificerede kandidater, skriver to af forskerne bag undersøgelsen i en klumme på det norske videnskabsmedie Khrono.no.
– De mest positive vurderinger i de kvindelige kandidaters favør finder vi inden for fysik og psykologi, men forskellene mellem fagområder er ikke statistisk signifikant, og udvalget er for lille til at sige nogen om variation mellem fag, tilføjer de.
Stort spørgsmålstegn ved idéen om ubevidste bias
Forskerne understreger i klummen, at deres studie ikke kan bruges til at konkludere, at kvinder ikke udsættes for andre former for diskrimination i forbindelse med deres akademiske karrierer.
Det er eksempelvis muligt, skriver de, at kvinder ikke opmuntres lige så meget til at søge stillingerne, som mænd gør.
Men det forbliver spekulation, da det ikke er det, forskerne har undersøgt.
Hvad forskerne til gengæld kan konkludere er, at kvinder, der søger stillinger på lektorniveau, ikke vurderes dårligere end lige så dygtige mandlige konkurrenter.
– Vores fund tyder på, at kvinder, som kommer så langt i deres akademiske karriere, at de søger faste stillinger i den akademiske verden i Norden, ikke bliver vurderet som mindre kompetente eller aktuelle kandidater end mænd med tilsvarende kvalifikationer, skriver de.