Henriette Laursen om højere kvindeandel i kommunalpolitik: En MeToo-effekt
MeToo er en af årsagerne til, at færre mænd og flere kvinder stiller op til kommunalvalget, mener KVINFO-direktør Henriette Laursen.
Ved kommunalvalget 16. november vil der være flere kvinder og færre mænd på stemmesedlerne, end der var ved det senest kommunalvalg i 2017.
Det viser en opgørelse foretaget af NB Kommune.
I 2017 udgjorde kvinder 3.037 af i alt 9.558 kandidater, hvilket svarer til 31,8 procent. I 2021 er kvindernes andel med 3.121 af 9.167 kandidater vokset til 34,0 procent. En fremgang på 6,9 procent.
Når kvinders andel er vokset, skyldes det i højere grad, at mænd er forsvundet fra stemmesedlerne, end at kvinder er kommet til. Mens der er 84 flere kvindelige kandidater i 2021, end der var i 2017, er der 475 færre mandlige kandidater i år, end der var for fire år siden.
En MeToo-effekt
KVINFO-direktør Henriette Laursen er glad for udviklingen.
– Jeg glæder mig over, at der er en positiv udvikling i gang med en stigning i andelen af kvindelige kandidater, siger Henriette Laursen til NB Kommune.
KVINFO-direktøren peger på MeToo som en af årsagerne til ændringen.
– Den intensiverede debat om MeToo har fået flere til at arbejde på at skabe et politisk miljø, som er mere attraktivt for kvinder; og i partierne har man nok også gjort sig ekstra umage for at få flere kvinder på valglisterne, siger Henriette Laursen til netmediet.
På Twitter gentager hun sit synspunkt.
– Det er formentlig omfattende omtale af MeToo-bevægelsen og tidsånden der er med til at øge andelen af kvinder, der stiller op til valg, skriver KVINFO-direktøren.
Stigningen i antallet af kvindelige kandidater ved dette års kommunal- og regionsrådsvalg er på ca. 2,8 % i forhold til valget for fire år siden. En ret begrænset stigning. Det samlede antal kandidater er gået ned med 391 opstillede, mens antallet af kvindelige kandidater er gået frem med 84 opstillede. Det er altså mere den samlede tilbagegang, der giver en relativ stærkere forøgelse af den kvindelige andel, end det er de faktuelle tal. Man kan derfor ikke sige noget ædrueligt om, hvorvidt disse beskedne udslag er en effekt af MeToo-debatten. Det er rent gætteri.
Problemstillingen er i øvrigt noget uforståelig, for halvdelen af vælgerne er jo allerede kvinder. At den ligelige kønsfordeling i befolkningen så ikke afspejler sig i kønssammensætningen af de valgte bestyrelser og råd, kan derfor aldrig være mændenes skyld, for mange mænd – og det fra sensitive idealister til ødipale tøffelhelte – stemmer faktisk på kvinder. Det må være kvinderne selv, der ved deres stemmeafgivning udvirker den eksisterende kønsuligevægt i repræsentationen. Mange kvinder er da heldigvis også så fornuftige og realistiske, at de hellere stemmer på en dygtig mand end på en udygtig kvinde, og de dygtige mænd er der så åbenbart flest af, hvad jo ret beset ikke er så overraskende, MeToo-debatten taget i betragtning.