Gamma bias påvirker opfattelsen af mænd og kvinder ved at fremhæve og nedtone betydningen af køn i forskellige situationer.
Hovedpointen i min bog Altid din skyld, aldrig din skyld – De to fortællinger om køn er, at ligestillingsdebatten og ligestillingspolitikken er præget af to fortællinger om køn, som forårsager to forskellige tilgange til mænd og kvinders problemer. Kvinders problemer opfattes som noget, der kommer til dem udefra, og som derfor skal løses ved at forandre verden. Mænds problemer opfattes som noget, mænd selv er skyld i, og som derfor skal løses ved at forandre mænd. Konsekvensen af disse tilgange er, at relevante løsninger overses for begge køn.
Et eksempel er mænds sundhed. Hvis man går ud fra, at mænds sundhedsproblemer skyldes, at “mænd går for sjældent til lægen”, vil man forsøge at løse problemet ved at ændre mænds adfærd (få dem til at gå oftere til lægen). Det kan isoleret set være fint. Men hvis der er årsager i sundhedssystemet – som der ifølge blandt andre psykolog og forskningsleder på Rigshospitalet Svend Aage Madsen er – så opdager man dem ikke, hvis man fra starten af lægger til grund, at årsagerne skal findes i mænds adfærd. De to fortællinger om køn fører til suboptimale løsninger for begge køn, fordi de skaber en blindhed over for halvdelen af, hvad man kan kalde “årsagsrummet”.
Imens jeg skrev bogen, opdagede jeg begrebet gamma bias. Det skete sent i forløbet, og jeg valgte derfor kun at inkludere det i et af de syv råd til redaktører og journalister, som findes i bogens afsluttende kapitel. Havde jeg opdaget begrebet tidligere, ville jeg som minimum have skrevet et kapitel om det, men da manuskriptet i al væsentlighed var færdiggjort, da jeg fik øje på det, blev det, som det blev. Den begrænsede omtale skyldes altså ikke en nedprioritering, men alene de praktiske omstændigheder i forbindelse med bogens tilblivelse.
Lige siden jeg opdagede begrebet, har jeg tænkt på, at det fortjener mere omtale, end jeg i bogen havde mulighed for at give det. Derfor dette indlæg. Nedenfor vil jeg forklare, hvad gamma bias er, og hvor begrebet stammer fra. Nederst vil jeg endvidere dele en video, hvori begrebets ophavsmænd selv forklarer det. I videoen opfordrer de til, at andre forskere undersøger gamma bias empirisk og medvirker til at udvikle begrebet teoretisk. Det sidste ud fra en erkendelse af, at begrebet kan have fejl og mangler, som de ikke selv kan se. Det er prisværdigt. Det er sådan, forskere skal arbejde.
Martin Seager og John Barry
Begrebet gamma bias er opfundet af forskerne Martin Seager og John Barry, som tilsammen står bag mere end 100 videnskabelige publikationer. De omtalte første gang begrebet i 2019 i bogen The Palgrave Handbook of Male Psychology and Mental Health i kapitlet ‘Cognitive Distortion in Thinking About Gender Issues: Gamma Bias and the Gender Distortion Matrix’.
Alpha bias og beta bias
Seager og Barry tager udgangspunkt i begreberne alpha bias og beta bias. Alpha bias beskriver en tilbøjelighed til at overdrive kønsforskelle, mens beta bias bekriver en tilbøjelighed til at underdrive kønsforskelle. Begge begreber har været anvendt i kønsforskningen i årtier. Eksempelvis kan man i artiklen ‘Gender and the Meaning of Difference: Alpha and Beta Bias’ fra 1987 læse følgende: “Using constructivism as a conceptual framework, gender theories can be considered as representations which either exaggerate or minimize male-female differences. The tendency to exaggerate differences is called “alpha bias,” and the tendency to minimize differences is called “beta bias.””
Gamma bias
Gamma bias er en sammentænkning af alpha bias, beta bias og køn og beskriver en forskel i vægtningen af køn i forhold til mænd og kvinder i en række situationer. Seager og Barry opstiller otte situationer, som kan betragtes som delhypoteser og underkastes empirisk undersøgelse. De lyder som følger:
- Når kvinder gør noget godt, fremhæves betydningen af køn.
- Når mænd gør noget godt, neutraliseres betydningen af køn.
- Når kvinder gør noget ondt, neutraliseres betydningen af køn.
- Når mænd gør noget ondt, fremhæves betydningen af køn.
- Når kvinder modtager noget godt (har fordele), neutraliseres betydningen af køn.
- Når mænd modtager noget godt (har fordele), fremhæves betydningen af køn.
- Når kvinder udsættes for noget ondt (er ofre), fremhæves betydningen af køn.
- Når mænd udsættes for noget ondt (er ofre), neutraliseres betydningen af køn.
Hvis Seager og Barry har ret, og gamma bias eksisterer, vil det kunne aflæses i medierne. Eksempelvis vil artikler om voldtægt med mandlige gerningsmænd og kvindelige ofre fremhæve kønsaspektet (4 og 7), mens artikler om hjemløshed vil neutralisere/ignorere/nedtone det (8). Min fornemmelse er, at det forholder sig sådan – at de forskelle, gamma bias forudsiger, findes i medierne – men der skal naturligvis forskning til at afgøre, om det er tilfældet.
Aldrig din skyld, altid din skyld
Hvis du har læst min bog, vil du bemærke det betydelige sammenfald mellem min analyse og Seager og Barrys begreb om gamma bias. I bogen fokuserer jeg mest på mænd og kvinders problemer med udgangspunkt i det, jeg kalder de to fortællinger om køn. Men undervejs påpeger jeg, at de to fortællinger også har betydning for, hvordan mænd og kvinders succes opfattes, og at fortjeneste opfattes diametralt modsat af skyld. Udtrykt i bogens terminologi kan det sammenfattes som følger: Når kvinder har problemer, er det aldrig kvinders skyld, men når kvinder har succes, er det altid kvinders fortjeneste. Og omvendt: Når mænd har problemer, er det altid mænds skyld, men når mænd har succes, er det aldrig mænds fortjeneste.
Det er let at se, at man på baggrund heraf ville kunne opstille otte delhypoteser, som i høj grad ville ligne dem, Seager og Barry opstiller. Derfor, og fordi sammenfaldet generelt er så åbenlyst, er det væsentligt for mig at afvise enhver tanke om, at jeg skulle have ladet mig “inspirere” af Seager og Barry, men “glemt” at fortælle det. Hvilket jeg heldigvis let kan gøre. Som nævnt introducerede Seager og Barry deres begreb om gamma bias i 2019. Jeg omtalte første gang min idé om begrebsparret aldrig din skyld/altid din skyld i 2016. Det, der er sket her, er ikke, at nogen har set, hvad andre har tænkt. Det, der er sket, er, at nogen uafhængigt af hinanden har tænkt noget, som har stor lighed.
Video
Hvis du er kommet hertil, men stadig er usikker på, hvad gamma bias er, kan du med fordel se denne video, hvori begrebet pædagogisk forklares. Du kan endvidere læse denne artikel af Seager og Barry.