Hvem bliver den næste Tim Hunt?

Nobelpristager Tim Hunt i sin have. Foto: Theguardian.com
Nobelpristager Tim Hunt i sin have. Foto: Theguardian.com

Nobelpristager Tim Hunt mistede i denne uge sin stilling som professor på grund af en kommentar ved en konference. Hvad er det, der er på spil, og hvor langt ud skal vi, før vi reagerer?

“Lad mig fortæller jer om mine problemer med piger. Tre ting sker, når de er i laboratoriet: Man forelsker sig i dem, de forelsker sig i en, og når man kritiserer dem, græder de.”

Sådan sagde nobelpristager Tim Hunt tirsdag ved en konference for videnskabsjournalister i tirsdags, og det skulle han ikke have gjort. Onsdag havde han mistet sit job som professor ved University College London, som i en pressemeddelelse skrev følgende:

“UCL var det første universitet i England, som optog kvindelige studerende på lige vilkår med mænd, og universitetet mener, at udfaldet af denne sag er i tråd med vores bestræbelser på lige vilkår mellem kønnene.”

Tim Hunt har siden ifølge DR til BBC udtalt, at han er ked af det, han fik sagt:

“Hvad der var tænkt som en munter og ironisk bemærkning, blev åbenbart opfattet med dødelig alvor.”

Og det gjorde det så sandelig.

Hvem husker ikke hawaiiskjorten?

Tim Hunt-sagen minder om episoden med rumforsker Matt Taylor, der grædende på et pressemøde måtte undskylde, at han havde haft en “sexistisk” skjorte på, da han nogle dage tidligere havde fortalt om Rosetta-ekspeditionens succesfulde landing af en sonde på en komet.

Foto: Huffingtonpost.co.uk.
Rumforsker Matt Taylor i sin famøse skjorte. Foto: Huffingtonpost.co.uk.

Ligesom Tim Hunt vidste Matt Taylor ikke, hvilke kræfter han var oppe imod.

Hvem bliver den næste Tim Hunt?

Hvor Matt Taylor altså med nød og næppe undgik at blive fyret på grund af sin skjorte, fordi han for rullende kameraer grædende undskyldte over for hele verden, mistede nobelpristager Tim Hunt sin stilling som professor på grund af én forkert sætning om kvinder.

Begge tilfælde viser, at noget er helt galt. Ikke bare lidt galt, men rablende ungabunga gakgak. En skjorte? En sjov kommentar ved en konference? Undskyld, men hvad pokker foregår der?

Det er næppe et slagsmål mellem mænd og kvinder. Formentlig er de fleste kvinder hamrende ligeglade med Matt Taylors skjorte og Tim Hunts kommentar, præcis som de fleste mænd er. Heldigvis er vi mange af begge køn, der ikke lader os gå på af småting.

Men når disse ligegyldigheder får så store konsekvenser, må man konstatere, at det ikke er alle, der har det sådan. Her kunne det være fristende at angribe feministerne for deres mandesyn og ønske om at begrænse andre menneskers udfoldelsesmuligheder. Men selv det er ikke forklaring nok. Det er ikke Dansk Kvindesamfund eller tilsvarende organisationer i udlandet, der har kostet Tim Hunt jobbet. Så meget magt har de trods alt heller ikke.

Forbrydelsen mod det moralske kompas

Forklaringen skal findes i virksomheder og organisationers tiltagende politiserende adfærd. Det er ikke længere nok at sælge cola eller uddanne akademikere. Virksomheder og organisationer skal i dag – det mener de i hvert fald selv – brande sig gennem værdier.

En hvilken som helst virksomhed eller organisation har klart formulerede visioner og missioner, der fungerer som deres ‘moralske kompas’; et fundament af værdier, som udstikker linjen for, hvordan virksomheden eller organisationen ønsker at agere.

Det var afvigelsen fra dette kompas, der kostede Tim Hunt stillingen som professor. Hans kommentar om kvinder var ikke i tråd med University College Londons værdier, og derfor mistede han jobbet.

Da alle virksomheder og organisationer ligesom University College London arbejder med værdier, må man spørge sig selv, hvem der bliver den næste Tim Hunt. For hvor man før blev fyret, hvis man tog af kassen – og således godt selv vidste, at man gjorde noget galt – bliver man i dag fyret, hvis man siger noget, som ikke harmonerer med virksomhedens eller organisationens værdier. Det er langt vanskeligere at undgå, fordi det oftest ikke er med vilje, og derfor vil det selvfølgelig ske igen.

Ti stille, mand

Imens vi venter på den næste Tim Hunt, kan vi så overveje, hvordan vi er endt her, og om det er et godt sted at være. Den lette løsning for mænd er helt at undlade at udtale sig om noget, der på nogen måde har med køn, kvinder og ligestilling at gøre. En simpel cost-benefit-analyse vil vise, at det ikke kan betale sig. Men er det rimeligt, at mænd skal tvinge sig selv til tavshed? Og gavner det nogen eller noget?

Alternativet er at kræve af vores virksomheder og organisationer, at de ikke overreagerer, hver gang en medarbejder kommer til at sige to ord, nogen ikke bryder sig om. Men det er svært. For det første kan vi ikke rigtig kræve noget som helst af virksomhederne og organisationerne. For det andet står de i en dårlig situation, når de evigt tilbagevendende shitstorms bryder ud.

Det skete senest i Danmark i forbindelse med karnevallet i Aalborg, hvor en vagtchef hos politiet kom til at udtrykke sig en anelse forkert. Selv om alle godt vidste, hvad han mente, blev han grillet på de sociale medier og måtte efterfølgende ud at undskylde sin udtalelse. Det bedste, man kan sige om den sag, er, at han trods alt ikke blev fyret.

Hvornår er nok nok?

Kombinationen af branding, værdier og shitstorme på sociale medier er en heftig cocktail, og diverse feministiske grupperinger sidder altid klar til at smide mere benzin på bålet, når en mand træder ved siden af den efterhånden meget smalle sti for korrekt opførsel, som de fx gjorde det i forbindelse med vagtchefen i Aalborg.

Men hvor langt skal vi ud, før nogen siger stop? Skal en mand fyres for at sige to forkerte sætninger i Danmark, før vi opdager, hvor tosset det hele er?

Det her er ikke et spørgsmål om køn, men om ganske almindelig sund fornuft og plads til at være forskellige. Det skal vi holde fast i. Vi skal i fællesskab på tværs af køn bekæmpe dem, der vil bestemme, hvad mænd og kvinder må sige, gøre og have på af tøj. Der må være flere af os end af dem, og det er på tide, at vi siger fra over for deres kønsekstremisme.

#JeSuisTimHunt

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

5 thoughts on “Hvem bliver den næste Tim Hunt?

  • 15. juni 2015 kl. 01:18
    Permalink

    Tim Hunt skulle forske i et munkekloster fri for kvinder.
    Jeg bider mærke i hans beskrivelse af forelskelserne i laboratoriet; hans i andre og andres i ham.
    Der burde en 72 årig have sindsro og menneskekendskab i omgangen med yngre kolleger.
    Og have holdt videnskab og selvfedme adskilt i Korea.
    Synd for videnskaben, at han må slutte sin indsats pga forsmået forelskelse og manglende hold-kæft-evne.

    Svar
    • 15. juni 2015 kl. 01:43
      Permalink

      Tja, Harald. Omvendt kan man jo sige, at hvis ikke en 72-årig videregiver sine erfaringer, hvor skal vi så få dem fra?

      Jeg forstår slet ikke forargelsen. At mænd og kvinder på arbejdspladser, og dermed også i laboratorier, undertiden udvikler følelser for hinanden, er vel indiskutabelt. Det samme gælder for det faktum, at disse følelser påvirker arbejdet.

      Tilbage står så hans kommentar om, at kvinder græder, når man kritiserer dem. Det er det langt fra alle kvinder, der gør. Men i andre dele af ligestillingsdebatten fremhæves netop den hårde omgangstone som en barriere for kvinder, så et eller andet er der om, at kvinder generelt har sværere ved at arbejde i miljøer, hvor kritikken er hård og leveres uden omsvøb.

      Svar
  • 15. juni 2015 kl. 02:39
    Permalink

    Min allerførste bekymring angår celleforskning.
    Tim Hunts bekymring angik hans problem med sine følelser i laboratoriet.
    Men okay, mange af os modnes sent og fyres for tidligt.
    Så står der sikkert en ny ung m/k klar i laboratoriet efter Tim Hunt.
    Det er evolution.

    Svar
  • 15. juni 2015 kl. 14:15
    Permalink

    @Harald: Ikke enig. Manden udtaler sig sikkert på baggrund af et langt livs erfaring, og at kalde det selvfedme giver ikke mening.
    Jeg er helt enig med Tobias i, at det er fuldstændig vanvittigt at han mister jobbet på den baggrund.

    Svar
  • 15. juni 2015 kl. 18:41
    Permalink

    Jeg synes osse at fyringen er ærgerlig, og University College London kunne have håndteret tingen mere gelinde.
    The Guardian har en artikel om Tim Hunt og hans kone fra i lørdags, som underbygger min antydning af Tim Hunt som lidt af en brøser på områder han ikke har indsigt i.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.