En række danske medier har bidraget til udviklingen af en database med kvindelige eksperter. Det rejser flere spørgsmål.
Tirsdag blev hjemmesiden diverseeksperter.dk lanceret. Lanceringen skete hos Berlingske Media, og lokationen var ikke en tilfældighed. Ligesom flere andre medier har Berlingske bidraget til udviklingen af portalen, som har til formål at skabe “fair repræsentation i medierne”.
Foruden Berlingske har Dansk Journalistforbund og journalister fra blandt andet Børsen, Berlingske, Information, Politiken, DR og TV2 været med til at udvikle portalen, som rummer mere end 1.400 kvindelige eksperter og nul mandlige.
Foruden medierne indgår også Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finans Danmark og Forsikring og Pension (F&P) i projektet, idet de omtalte organisationer har indgået et “strategisk samarbejde” med diverseeksperter.dk. Ifølge FA med det klare formål at “hjælpe kvindelige ansatte frem i medierne.”
De største danske mediers medvirken rejser flere oplagte spørgsmål. Kan man regne med, at Børsen, Berlingske, Information, Politiken, DR og TV2 vil forholde sig kritisk til en portal, de selv har været med til at udvikle? Kan man regne med, at Børsen, Berlingske, Information, Politiken, DR og TV2 vil forholde sig kritisk til de idéer om køn og ligestilling, portalen baserer sig på? Og hvis ikke, hvem skal så gøre det?
Diverseeksperter.dk hviler på to grundlæggende opfattelser om køn og ligestilling. Den ene er, at identitet er vigtigere end merit. Den anden er, at resultatlighed er vigtigere end mulighedslighed. “I dag er kun ca. 35 procent af nyhedskilderne i danske medier kvinder, og i erhvervsjournalistikken er skævheden endnu større. Det skal portalen bl.a. være med til at rette op på,” kan man læse på hjemmesiden. Portalens formål er ikke at sikre, at medierne bruger de bedste eksperter. Det er at sikre, at medierne bruger eksperter med det rigtige køn.
Det står de danske medier frit for at sætte identitet over merit og resultatlighed over mulighedslighed. Og det er ingen nyhed, at de gør det. Men der er et spring fra redaktionelle linjer og prioriteringer i debatsektioner til at tone rent flag og blive aktivister, sådan som de store danske medier nu har gjort. Ét er at have en holdning. Noget andet er at gøre sig til part.
For kvindelige eksperter vil portalen være en blandet fornøjelse. Hvis den virker, vil de komme oftere i medierne. Men det vil komme med en pris. Fordi alle vil være klar over, at en del af de kvindelige eksperter medvirker på grund af deres køn, vil alle kvindelige eksperter blive betragtet med mistænksomhed: Medvirker hun, fordi hun er dygtig, eller fordi hun er kvinde?
For mandlige eksperter er det omvendt. Hvis portalen virker, vil de komme sjældnere i medierne. Til gengæld vil alle vide, at hver eneste af dem medvirker, fordi de er dygtige. Hvor de kvindelige eksperter vil være under mistanke for at medvirke på grund af portalen, vil alle vide, at de mandlige medvirker på trods af den.
For de ansatte på de deltagende medier er beskeden klar: Den tid, hvor I valgte den mest relevante ekspert uanset køn, er slut. Som chefredaktør på Berlingske Mette Østergaard skrev på Twitter i forbindelse med lanceringen af portalen: “Nu er der ingen undskyldning for ikke at lede efter kvindelige kilder.”
Er du journalist på Børsen, Berlingske, Information, Politiken, DR eller TV2, skal du være dårlig til at læse mellem linjerne, hvis du ikke forstår, hvad det betyder for dit fremtidige arbejde. Som Østergaard siger, er der ingen undskyldning for ikke at rette ind.
For mediebrugerne bliver konsekvensen ringere journalistik. Det er den logiske konsekvens af at sætte køn over merit, og den ændrer sig ikke af, at nogle chefredaktører benægter, at det forholder sig sådan. Et systematisk fravalg af kompetencer har en omkostning, uanset hvad årsagen til fravalget er.
Det er et åbent spørgsmål, hvem der i fremtiden skal formidle det budskab. Det bliver næppe nogen på Børsen, Berlingske, Information, Politiken, DR eller TV2.