Hvorfor skal skatteyderne finansiere solomødres børneprojekter?
Det er hverken økonomisk retfærdigt eller fremmende for ligestillingen, at skatteyderne betaler for kvinders fravalg af mænd.
Siden 2007 har danske kvinder – med en enkelt års undtagelse i 2011 – kvit og frit kunnet få børn uden mænd. En mulighed, 400 kvinder benyttede sig af i 2013.
De økonomiske omkostninger, der er forbundet med forløbet, betales 100 procent af staten, altså af skatteyderne. Det fremgår flere steder, blandt andet på Borger.dk, som skriver: »Både enlige kvinder og par (herunder også lesbiske par) kan blive behandlet med kunstig befrugtning i det offentlige system« og »Det er gratis at blive behandlet for barnløshed på de offentlige fertilitetsklinikker«.
Fra et økonomisk perspektiv er det vanskeligt at se retfærdigheden i det. Hvorfor skal andre mænd og kvinder betale for solomødrenes ønske om at fravælge mænd og få børn alene?
For det første er mange solomødre velstillede middelklassekvinder, der uden problemer selv ville kunne betale for deres børneprojekter. For det andet er der ikke tale om sygdom, men et personligt fravalg af den naturlige metode. Fra et økonomisk perspektiv er der ingen rimelighed i, at skatteyderne skal betale for projekt solomor.
Fra et ligestillingsperspektiv er det tilsvarende svært at se logikken.
Rapport efter rapport viser, at enlige mænds sundhed er betydeligt ringere end sundheden blandt mænd i parforhold. Hertil kommer, at der ikke er et alternativ for enlige mænd, der gerne vil være solofædre. Fra et ligestillingsperspektiv er det ikke bare meningsløst, men direkte kontraproduktivt, at staten støtter kvinders fravalg af mænd. Når det drejer sig om børn, er mænd og kvinder i forvejen stillet ulige fra naturens side. Finansieringen af solomødres børneprojekter øger denne uligestilling.
I 2013 udtalte Lone Schmidt, som har forsket i solomødre, at der for kvindernes vedkommende er tale om et tilvalg, ikke et fravalg.
– De vælger ikke mændene fra, men et barn til, mens de stadig kan, sagde hun dengang til Berlingske.
En besynderlig kommentar, for hvordan kan det være andet end et fravalg af mænd?
– Det er ofte stærke kvinder, der bare ikke har fået den mand, de gerne ville have. Det er ikke superegoisme. Kvinderne er børn af en velfærdsstat med et stort fokus på individet, og de er opdraget til at realisere sig selv, udtalte en anden, fremtidsforsker Birthe Linddal, i samme artikel.
Endnu en besynderlig kommentar. For er det ikke netop et udtryk for ekstrem egoisme at få børn for »at realisere sig selv«? Og kan det ikke tænkes, at lige præcis den indstilling er en del af årsagen til, at solomødrene ikke kunne finde en mand til at starte med?
Kvinder kan få børn uden mænd, mens mænd er afhængige af kvinder, hvis de vil være forældre. Sådan har naturen og videnskaben i fællesskab indrettet det, og det bør lovgivningen tage udgangspunkt i.
Det gør den ikke for nuværende.
Hver gang en kvinde vælger at blive solomor, er der en potentiel far, som ikke bliver forælder – og som får en lille smule sværere ved at blive det, fordi en potentiel mor forsvinder fra massen af potentielle mødre.
Det skal staten ikke understøtte.
I et land, som prioriterer ligestilling højt, skal vi ikke have en lov, der tilskynder kvinder til at vælge mænd fra og øger antallet af enlige mænd i samfundet. Vi skal ikke have en lov, der forringer mænds muligheder for at blive fædre, og som gennem skatten påtvinger dem at finansiere selvsamme forringelse. Vi skal, kort sagt, ikke have en lov, der øger uligestillingen mellem mænd og kvinder.
Derfor skal loven laves om.
Hvis en kvinde ønsker at fravælge mænd og få børn alene, skal det ske for egen regning. Det er ikke skatteydernes opgave at betale for solomødres selvrealiseringsprojekter.
Skrev du ikke en for nyligt en artikel, hvor du negativt fremhævede Mette Viktorias holdning om, at kvinden der ville tage tre år fri for at passe sit barn selv måtte finansiere sit babyprojekt, men her siger du præcis det samme?
Har du belæg for at de 400 kvinder er singlekvinder og ikke kvinder med mænd med et fertilitetsproblem? Derudover udgør lesbiske kvinder også en andel. Det ville klæde dig at sætte dig ind i forarbejderne til lovgivningen i stedet for bare at brygge din egne historier om lovens motiver.
Det er nok det mindst reelle ligestillingsproblem i vores samfund, at hjælpe kvinder med at få flere børn (især når fødselskurven falder) Det er de færreste der har lyst til at stå med alt arbejdet alene, så du skal ikke være bange for at manderacen pludselig bliver overflødig..
Ej undskyld, men den artikel er simpelthen noget af det mest uigennemtænkte jeg længe har læst.
Det fremgår af den Berlingske-artikel, jeg linker til, at tallet på 400 i 2013 er solomødre:
»I dag er der flere enlige kvinder end lesbiske par, der benytter sig af tilbuddet. Alene i år vil der blive født op mod 400 børn herhjemme med en »solomor« som forælder, vurderer fhv. formand for Dansk Fertilitetsselskab Karin Erb«.
Hvis argumentet om, at der findes større problemer, skal tages alvorligt, bør vi én gang for alle afklare, hvad det største problem er, og derefter aldrig diskutere andet. Alternativt bør vi kunne diskutere alle problemer, små som store.
Jeg er komplet uenig med dig i, at det ikke er et reelt ligestillingsproblem. Der findes ikke ‘renere’ ligestillingsproblemer end dem, der skyldes lovgivning.
Hvorfor skulle vi i et samfund der skriger til himlen efter flere børn..Fremtidens guld. Sætte begrænsninger inden for dette område virker ikke klogt eller økonomisk tilrådelig. Alle kvinder der vil ha et barn skal da hjælpes. og helst bedre end idag. på samme tid syntes jeg kampen om lige adgang til barsel lyder som en kamp.. (ligestilling).
Her er tale om kvinder, som intet fejler, men blot finder det mere bekvemt at få et barn alene end sammen med en mand. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være en samfundsopgave at finansiere det.
Det er sjovt hvordan du i nogle artikler inddrager biologi, men så undlader det i de tilfælde, hvor det er allermest relevant. Ønsket om at blive mor er ikke et egoistisk selvrealiseringsprojekt, men for mange kvinder en ustyrlig biologisk trang til skabe et liv. Du skulle prøve som kvinde at rende rundt omkring småbørn, når du rammer slutningen af 20’erne.
Derudover er der ingen garanti for at kvinderne ikke på et senere tidspunkt finder en mand, som de vil have flere børn med. Jeg tror, at det er en fejlkonklusion at sige at 400 singlemødre om året = 400 mænd der aldrig bliver far.
Risikoen for at få komplikationer under graviditeten og uønsket abort stiger drastisk efter de 30 år, så jeg kan godt forstå, at nogle kvinder tager det valg. Det er heller ikke altid lige nemt at finde en mand i slutningen 20’erne der er klar til at få børn. I kan trods alt få børn hele livet imens kvinder har et begrænset vindue.
Jeg er 36 og både kender og har kendt kvinder i slutningen af 20’erne (og starten af 30’erne).
Dit argument om et begrænset vindue er nok det bedste, man kan fremsætte, hvis man mener, at skatteyderne skal finansiere solomødrenes graviditetsforløb. Der er ganske rigtigt en naturskabt uligestilling den anden vej, hvad angår alder.
Omvendt er det kvinder, der til at starte med bestemmer, om der overhovedet skal sættes børn i verden. En mand er komplet afhængig af at kunne finde en kvinde, der ønsker at blive mor, hvis han vil være far. Kvinder kan henvende sig på en klinik og blive mor ad den vej. Spørgsmålet er, om denne mulighed for mande-fravalg skal finansieres af skatteyderne, og der er jeg af den opfattelse, at udgifterne bør afholdes af kvinderne selv – af de årsager, jeg redegør for i indlægget.
Hvad angår selvrealisering, må jeg henvise til den i indlægget citerede fremtidsforsker, Birthe Linddal, der siger: »Kvinderne er børn af en velfærdsstat med et stort fokus på individet, og de er opdraget til at realisere sig selv«.
Jeg forstod ikke helt helt det relevante i, at du kender kvinder i 20’erne og 30’erne? Jeg kender også mænd i forskellige aldre, men det er ikke ensbetydende med, at jeg derved kan sætte mig ind i de biologiske drifter forbundet med mandekroppen, for at udtrykke det sobert.
Så må jeg se mig uenig med Birthe Linddal, såfremt det udelukkende er hendes argument, du lægger til grund for konklusionen om egoisme.
Eller “kender følelsen af de biologiske drifter forbundet med mandekroppen” var mere præcist det jeg ville frem til.
Man kan naturligvis ikke mærke på egen krop, hvad andre mærker på deres. Men man kan gennem samtaler forsøge at gøre sig deres oplevelser forståelige. Jeg underkender på ingen måde biologien og (mange) kvinders trang/lyst/drift til at få børn i sluttyverne og starttrediverne.
Okay Tobias, det havde jeg svært ved at tyde ud fra dit svar.
Til dem, der savner flere tal:
Antallet af børn af solomødre er steget siden 2007, da muligheden kom. I 2013 forventedes 449 børn at blive født af solomødre, i 2014 478. (http://www.fertilitetsselskab.dk/images/2015_dok/dfs2013.pdf ) og (http://www.fertilitetsselskab.dk/images/2015_dok/dfs2014.pdf ).
Solomødre føder ca. 10% af alle børn, der er skabt via kunstig befrugtning. Det svarer til ca. 1% af hver fødselsårgang. (https://www.dr.dk/nyheder/indland/grafik-saa-mange-singlekvinder-vaelger-blive-solomoedre).
Helt endig med deg Tobias i dette. Jeg ser ingen grunn til at jeg skal være med å betale for at enkelte mødre velger å få barn uten en far. Det er ikke mangel på mennesker i verden,- tvert imot. Så det argumentet holder ikke. I tillegg finnes det mange undersøkelser som viser at barn som vokser opp uten en far statistisk sett kommer dårligere ut enn de som vokser opp med en tilstedeværende far.
Argumentet holder med udgangspunkt i at fødselsraten i Danmark er faldende og man anser det som et reelt problem i forhold til at holde velfærdssamfundet kørende. Vi risikerer at ende med en kæmpe “ældrebyrde” uden nok arbejdstagere til at løfte opgaven. Det en anerkendt problemstilling, der bare kræver en lille smule research.
Dog kan man næppe tilskrive de 400 børn, der bliver født om året af singlekvinder en afgørende rolle for vores fødselsrater og dermed kan argumentet måske stå lidt svagt.
Children who spend large amounts of time with their fathers have higher IQs, according to a new study.
Enda en studie som viser viktigheten av en tilstedeværende far, og enda en grunn til at ikke skattebetalerne skal bidra til flere farløse barn.
http://www.telegraph.co.uk/education/3110360/Children-who-spend-time-with-their-fathers-have-a-higher-IQ.html
Er helt enig i at der er en biologisk mekanisme hos kvinder, der gør at behovet for børn bliver fremtrædende.
Helt på samme måde, som mænd i gennemsnit har et større sexbehov end kvinder bl.a. grundet biologi.
Så hvis kvinder skal have dækket deres ekstremt dyre biologiske behov for at blive mødre på samfundets regning, skal mænd vel på samme måde have dækket deres biologiske behov ligeledes på samfundets regning.
Selvfølgelig skal samfundet da ikke betale for disse behov….slet ikke når sundhedssektoren fattes penge i forvejen