Joachim B. Olsen (LA) kritiserer, at det fortsat er tilladt at omskære drenge af religiøse årsager.
Bør religiøs omskæring af drenge forbydes i Danmark, sådan som religiøs omskæring af piger er det?
Ja, mener Joachim B. Olsen (LA), der på Facebook sammenligner burkaer med omskæring og undrer sig over, at det er burkaer, ikke omskæring, regeringen har valgt at forbyde.
– Nu indfører vi et burkaforbud med den begrundelse, at burkaen er udansk og den er udtryk for social kontrol, indleder Joachim B. Olsen.
– Hvad er mere udansk end at skære i børns kønsorganer? Omskæring er mere end noget andet udtryk for social kontrol, fortsætter han.
– En burka kan trods alt tages af. Omskæring kan aldrig omgøres, uddyber den liberale politiker.
– Det giver ingen mening at forbyde voksne kvinder at tage et lagen over hovedet af religiøse årsager og samtidig tillade, at voksne skærer i børns kønsorganer af religiøse årsager, afslutter han.
Kan let laves om
Opstår der et flertal for at forbyde religiøs omskæring af raske børn, kan selve lovgivningsarbejdet let ordnes.
Det påpeger journalist, debattør og RokokoPosten-medstifter Mikkel Andersson på sin Facebook-side, hvor han forholder sig til Joachim B. Olsens opslag.
Ifølge § 245 a i straffeloven er det allerede ulovligt at omskære piger af religiøse årsager i Danmark, og samme paragraf kan uden problemer bruges, hvis politikerne enes om også at beskytte drenge mod overgrebet, fastslår Mikkel Andersson, som samtidig erklærer sig enig med LA-politikeren.
– Jeg er fuldstændig enig med Joachim B. Olsen, indleder den borgerlige debattør.
– I øvrigt finder jeg det ret pudsigt, at ingen MF’ere endnu har stillet forslag om indføre ligestilling for børns ret til selv at bestemme over deres egne kroppe og hvad, der skal skæres af disse uden medicinsk årsag. For naturligvis er det lige så uacceptabelt at skære dele af drengebørns kroppe som der er ift. piger. Alt det kræver er, at man fjerner ordet »kvindelige« i straffelovens § 245 a, uddyber Mikkel Andersson.
– Jeg håber meget, at Joachim vil stille det lovforslag, afslutter han.
Straffelovens § 245 a, som Mikkel Andersson henviser til, er ganske kort og lyder som følger:
»Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.«
Gøres paragraffen kønsneutral efter Mikkel Anderssons idé, vil den lyde således:
»Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.«