Kønsforskelle i unges erhvervsdrømme er universelle

På tværs af verdens lande er der forskel på mænd og kvinders erhvervsdrømme. Billede: Pixabay.com.

Essay af professor David C. Geary og professor Gijsbert Stoet om kønsforskelle i erhvervsambitioner.

Dette er en oversættelse af essayet ‘Sex Differences in Adolescents’ Occupational Desires Are Universal‘, som blev bragt på Institute for Family Studies’ hjemmeside 31. januar 2022. Essayet er skrevet af professor David G. Geary og professor Gijsbert Stoet, og oversættelsen er bragt med tilladelse fra Institute for Family Studies.

Essayet rummer passager og tekniske betegnelser, som er vanskelige at oversætte. Er du journalist, studerende eller forsker, bør du konsultere originalteksten. Det samme bør du, hvis det af andre årsager er vigtigt for dig at kende forskernes præcise ordvalg. Oversættelsen er foretaget for at gøre teksten mere tilgængelig for et dansklæsende publikum.

*****

En hurtig Google-søgning efter nyhedsartikler om kønsforskelle i STEM (science, technology, engineering, mathematics) gav 95.000 hit, og en tilsvarende Google Scholar-søgning efter akademiske artikler gav mere end to millioner. Disse resultater afspejler et næsten manisk fokus blandt mange politikere og kønsaktivister på, at der er flere mænd end kvinder i visse STEM-fag, især blandt ingeniører og i computervidenskab og informationsteknologi. Disse forskelle er en besættelse, fordi de afviger fra den ideologiske overbevisning, at der bør være ligestilling mellem kønnene (lige udfald) i alle domæner, som er socialt indflydelsesrige og vigtige.

I nogle menneskers øjne forhindres denne utopiske tilstand af kræfter, der undertrykker piger og kvinders engagement i disse studie- og erhvervsretninger. Nogle tror, at en sådan kraft er »stereotype threat«, hvorved socialt skabte negative stereotyper (fx om kvinder og matematik) underminerer piger og kvinders præstationer inden for disse områder1, men den forestilling er blevet forkastet af forskellige forskergrupper på grund af metodologiske og statistiske problemer2. Et fokus på sådanne eksterne kræfter tillader folk at bevare troen på, at lige kønsfordelinger i socialt værdsatte domæner venter lige rundt om hjørnet, givet de rette interventioner for at ændre disse kræfter. Samtidig berøver et sådant fokus piger og kvinder for personlig handlefrihed og overser, at piger og drenges interesser, motivationer og styrker kan være forskellige af årsager, som ikke har med stereotyper, socialisering, ubevist bias eller en lang række andre faktorer at gøre.

Hvis sociale faktorer, hvad end de måtte være, skaber kønsforskellene i erhvervsinteresser og -valg, så burde disse forskelle forsvinde eller blive mindre i samfund, der fremmer ligestilling socialt, politisk og på arbejdsmarkedet. I et tidligere studie viste vi, at det modsatte er tilfældet3. Kønsforskellene i andelen af kvinder og mænd, der uddanner sig i ting-orienterede STEM-områder (fx til ingeniørarbejde eller computervidenskab), var større i kønsligestillede lande som Finland og Norge og mindre i mindre kønsligestillede lande som Algeriet. I lande med mindre grad af kønsligestilling synes kvinder at tage STEM-uddannelser af økonomiske årsager snarere end på grund af personlig interesse. Uanset hvad det skyldes, er større kønsforskelle hyppige i velstående, kønsligestillede lande og inkluderer aspekter af personlighed, psykopatologi, selvværd og mange fysiske karakteristika (fx højde)4.

Vi færdiggjorde for nylig en opfølgning på vores tidligere studie af kønsligestilling og kønsforskelle i jagten på STEM-grader5. Her analyserede vi de erhvervsmæssige ambitioner hos omkring en halv million 15- og 16-årige på tværs af 80 udviklingslande og udviklede lande, som deltog i PISA-programmet for matematik, naturvidenskab og læsefærdigheder i 2018. De studerende blev bedt om at svare på spørgsmålet »Hvilken slags arbejde forventer du at have, når du er omkring 30 år gammel?«, hvilket vi kaldte erhvervsmæssige ambitioner. PISA klassificerede erhverv ved hjælp af the International Standard Classification of Occupations6. Vi klassificerede derefter disse som ting-orienterede, menneske-orienterede eller andet (det vil sige hverken tydeligt ting- eller menneske-orienteret), baseret på de veldokumenterede kønsforskelle i interessen for ting versus mennesker7.

Ting-orienterede erhverv er stærkt fokuserede på brug eller design af værktøjer eller maskiner. De omfatter arbejder- og funktionærjob såsom svejsearbejde, civilingeniørarbejde eller programmørarbejde. Menneske-orienterede erhverv er centreret omkring interaktioner med klienter, kunder eller børn. De omfatter alle undervisnings- og instruktørerhverv såvel som professioner, hvor man hjælper patienter (fx læge, sygeplejerske). Erhverv, der ikke passede til hverken den ene eller den anden kategori, for eksempel biolog, lovgiver eller revisor, blev klassificeret som »andet«. Vi foretog også en separat analyse af ambitioner om at komme ind i STEM-orienterede erhverv (fx ingeniør).

Figuren nedenfor viser procentdelen af drenge og piger, der ønsker at arbejde i menneske-orienterede erhverv (A, rød), ting-orienterede erhverv (A, grøn) og STEM-erhverv (B, blå). I alle lande (uden undtagelse) stræbte flere piger end drenge efter et menneske-orienteret erhverv, derfor er alle (røde) prikker under den diagonale linje, og flere drenge end piger efter et ting-orienteret erhverv eller et STEM-erhverv.

På tværs af lande (median) var der omtrent fire drenge for hver pige, der stræbte efter et ting-orienteret erhverv, og omkring tre piger for hver dreng, der stræbte efter en menneske-orienteret erhverv. Både de ting-orienterede og de menneske-orienterede ratioer var – i overensstemmelse med vores tidligere kønsparadoks-fund for STEM-grader – større i rige, kønsligestillede lande. Faktisk fandt vi, at for hver pige, der stræbte efter et ting-orienteret STEM-erhverv, var der fem drenge. Også her var ratioen større i kønsligestillede lande. For eksempel var der 1,5 og 1,7 drenge for hver pige, der stræbte efter et ting-orienteret STEM-erhverv i henholdsvis Marokko og De Forenede Arabiske Emirater, mens der var 4,5 og 4,8 drenge for hver pige i kønsligestillede Sverige og Norge.

Disse mønstre afspejler mønstre, der blev fundet i en undersøgelse af næsten 1.700 unge amerikanere i 1918. Den fandt, at der var næsten 12 drenge for hver pige med interesse i erhverv, som involverede arbejde med motorer (arbejdere og funktionærer), og 12 piger for hver dreng, der var interesseret i undervisning8. Et tilsvarende studie gennemført ca. 15 år senere afslørede de samme kønsforskelle, det vil sige, at drenge, generelt, var mere interesserede i erhverv, der involverede at arbejde med ting, og piger i erhverv, der involverede at arbejde med mennesker9. Med andre ord findes kønsforskellene i interesse i mennesker og ting ikke kun i hele verden i dag, som vi og andre har fundet, men strækker sig mindst et århundrede tilbage.

Når det er sagt, fandt vi evidens for sekulær forandring i pigers erhvervsambitioner, især hvad angår piger fra familier med højere indkomster. Unge fra familier med lavere indkomster havde mere kønstypiske ambitioner, ofte i arbejder-professioner. Unge fra familier med højere indkomster havde oftere funktionærambitioner, herunder drenges interesse i ting-orienterede STEM-områder. Mange piger fra disse familier var interesserede i professioner, som hverken var ting- eller menneske-orienterede (fx revisor, leder). Disse fund er i overensstemmelse med ændringer i kvinders erhvervsvalg fra 1972 til 2020 i USA, hvor der skete en stigning i i antallet af kvinder på arbejdsmarkedet, men hvor der ikke skete et skifte mod større engagement i ting-orienterede arbejder- eller funktionærerhverv10.

Der er kønsforskelle i erhvervsambitioner og -valg, som er universelle; de findes på tværs af generationer og på tværs af lande. Konsistensen af dette mønster tyder på fundamentale kønsforskelle i de typer af aktiviteter, herunder erhverv, som drenge og mænd henholdsvis piger og kvinder finder attraktive11. Intet mindre end drakonisk social ingeniørkunst vil ændre disse mønstre og indfri det utopiske mål om kønsligestilling i mandetypiske erhverv med høj status. Tværtimod, sociale forandringer har resulteret i, at flere kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet, men har ikke ført til at skifte i retning mod større interesse for mandetypiske STEM- (eller arbejder-) erhverv.

David C. Geary er Curators’ Distinguished Professor på Department of Psychological Sciences and Interdisciplinary Neuroscience på University of Missouri. Gijsbert Stoet er professor i psykologi på Essex University.

Dette essay er baseret på resultater fra Stoet, G., & Geary, D. C. (2022). Sex differences in adolescents’ occupational aspirations: Variation across time and place. PLoS ONE, 17, e0261438.

1 Spencer, S. J., Steele, C. M., & Quinn, D. M. (1999). Stereotype threat and women’s math performance. Journal of Experimental Social Psychology, 35, 4–28.

2 Stoet, G. & Geary, D.C. (2012). Can stereotype threat explain the gender gap in mathematics performance and achievement? Review of General Psychology, 16, 93-102. Flore, C.P. & Wicherts, J.M. Does stereotype threat influence performance of girls in stereotyped domains? A meta-analysis. Journal of School Psychology, 53, 25-44.

3 Stoet, G., & Geary, D. C. (2018). The gender-equality paradox in science, technology, engineering, and mathematics education. Psychological Science, 29, 581-593.

4 Schmitt, D. P., Long, A. E., McPhearson, A., O’Brien, K., Remmert, B., & Shah, S. H. (2017). Personality and gender differences in global perspective. International Journal of Psychology, 52, 45-56.

5 Stoet, G., & Geary, D. C. (in press). Sex differences in adolescents’ occupational aspirations: Variation across time and place. PLoS ONE.

6 Bureau of Statistics, work unit of the Policy Integration Department. [cited 18 Apr 2021]. Available: https://www.ilo.org/public/english/bureau/stat/isco/intro.htm

7 Su, R., Rounds, J., & Armstrong, P. I. (2009). Men and things, women and people: a meta-analysis of sex differences in interests. Psychological Bulletin, 135, 859-884.

8 Miner, J. B. (1922). An aid to the analysis of vocational interests. The Journal of Educational Research, 5, 311-323.

9 Carter, H. D., & Strong, E. K., Jr. (1933). Sex differences in occupational interests of high school students. Personnel Journal, 12, 166–175.

10 Lippa, R. A., Preston, K., & Penner, J. (2014). Women’s representation in 60 occupations from 1972 to 2010: More women in high-status jobs, few women in things-oriented jobs. PloS ONE, 9(5), e95960.

11 Geary, D. C. (2021). Male, female: The evolution of human sex differences (third ed.). Washington, DC: American Psychological Association.

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.