Kovending: Regeringen skifter side og støtter nu kvindekvoter i bestyrelser

Skiftende danske regeringen har været imod et EU-direktiv om kvindekvoter i bestyrelser, siden direktivet blev fremsat i 2012. Nu skifter den danske regering med ligestillingsminister Trine Bramsen kurs. Billede: Pixabay.com.

Det skal ikke længere kun være kvalifikationer, der afgør, hvem der ender i virksomheders bestyrelser, mener regeringen.

Hvis de europæiske virksomheder ikke ansætter mindst 40 procent kvinder i deres bestyrelser, må EU tvinge dem til at gøre det. Det er essensen af et EU-direktiv, som blev fremsat i 2012, men aldrig vedtaget, da flere lande var imod, herunder Danmark.

Siden er stemningen skiftet. Holland og Tyskland har ændret mening, og nu er der flertal for gennemførelse af direktivet, som skal behandles på et rådsmøde den 14 marts.

Håndklædet kastet i ringen

Skiftende danske regeringer har forsvaret virksomheders ret til selv at sammensætte deres bestyrelser, mænd og kvinders ret til at blive bedømt på deres kvalifikationer og Danmarks ret til at føre den politik, der er bedst for Danmark.

Men sådan er det ikke længere. Regeringen har skiftet kurs og støtter nu direktivet. Det meddeler regeringen i dag.

– Argumentet imod har været, at vi mente, at vi selv fint kunne skubbe udviklingen frem. Så det var ikke nødvendigt med EU-lovgivning. Status er bare, at der stort set ikke er sket noget. Vi mener ikke, at det går hurtigt nok. Derfor ønsker vi også at være med i EU-politikken på det her område, siger ligestillingsminister Trine Bramsen til Jyllands-Posten.

Vi gør ikke, hvad Tyskland giver os besked på

Ligestillingsministeren afviser, at den danske regeringens venden rundt på en tallerken skyldes den tyske regerings meddelelse i torsdags om, at Tyskland har ændret holdning til direktivet. Bramsen henviser til, at regeringen selv har et lovforslag på vej, der skal tvinge danske virksomheder til at ansætte flere kvinder i deres ledelser og bestyrelser.

– Hvis vi ikke mente vores tilslutning til EU-direktivet, så havde vi jo ikke fremsat et lignende forslag i Folketinget. Der skal ske noget mere på det her, og så er det lidt svært at stå tilbage med nærhedsprincippet som argument imod EU-forslaget. Ved at tilslutte os kommer vi også med i den klub i EU, der kan være med til at påvirke det, siger hun til Jyllands-Posten.

Sejr for von der Leyen

Både den tyske og den danske regerings holdningsskifte sker efter EU-Kommissionens formand, tyske Ursula von der Leyen, i en tale i januar meddelte, at hun ville gøre kvindekvoter i bestyrelser til en personlig mærkesag.

– Hvorfor diversitet? Hvorfor kvinder i bestyrelser? spurte von der Leyen i talen.

– Fordi al forskning og økonomiske studier viser, at virksomheder, der omfavner diversitet, er mere succesfulde, svarede den 63-årige tyske politiker.

Et udsagn, som er usandt, da mange studier finder, at øget diversitet ikke har nogen effekt på virksomheders succes.

– Rigide, fagfællebedømte studier tyder på, at virksomheder ikke performer bedre, når de har kvinder i bestyrelsen. De performer heller ikke dårligere, skriver professor i management ved University of Pennsylvania Katherine Klein i en udførlig artikel om emnet.

Hvis direktivet bliver vedtaget, vil det få betydning for alle private og offentlige selskaber i EU med mere end 250 ansatte. Dem er der i Danmark 46 af.

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

3 thoughts on “Kovending: Regeringen skifter side og støtter nu kvindekvoter i bestyrelser

  • 21. februar 2022 kl. 16:29
    Permalink

    Regeringen kunne jo begynde med sin egen kønssammensætning, så vi kunne få glæde af flere talenter sim Bramsen og Mogensen.

    Svar
  • 21. februar 2022 kl. 17:15
    Permalink

    Nej i Danmark skal vi naturligvis gå endnu længere – hele 2400 virksomheder ! så må vi jo håbe, at virksomhederne forstår hele tiden at holde sig under det magiske antal ansatte og ellers flytte til mere venligtsindede lande eller oprette søsterselskaber hvis det ikke lader sig gøre.
    Mærsk har således ikke en chance. Dets undergang er uafvendeligt ! Feminazierne i bestyrelsen og ledelsen vil jage alle dygtige mænd væk og så stopper dynamikken brat. Sørgeligt, men det er et vilkår.

    Nu må vi så forlange at mindst 40% af renovationsarbejderne, 40% af murerne, 40% af jord&beton arbejderne etc etc skal være kvinder, ligesom bl.a. mindst 40% af lægerne, 40% af advokaterne, 40% af partiformændene, 40% af forskerstillingerne inden for ALLE felter skal være mænd.

    Det vil naturligvis aldrig ske, idet det her handler om ren og rå magt !! Kvinder kan ganske enkelt ikke få nok af magt ! Ansvaret burde selvfølgelig følge med, men det vil naturligvis heller aldrig ske.
    Hvad sker der for eksempel den dag feminazierne tager magten på patentkontorerne – tror i så nogen mand nogensinde igen vil få anerkendt patent på noget som helst – naturligvis ikke, så hvorfor overhovedet bruge energi på det ?

    Velkommen i det misandriske paradis ! Det vil som alt hvad feminazierne rører ved gå ned i flammer.

    Svar
  • 22. februar 2022 kl. 14:23
    Permalink

    Jeg synes egentlig at Danmark skulle gå skridtet videre, og oprette kvoter i andre dele af erhvervslivet såsom tømrere, jord og beton og andre mandsdominerede erhverv. Den manglende kvindelige tilslutning til disse erhverv, må jo være planlagt af patriarkatet, og langt flere kvinder må have en drøm om at forfølge disse, men er grundet deres undertrykkelse ikke i stand til det. Det kunne så passende følges op af en lovgivning der giver sanktioner i form af bødestraf til de virksomheder der ikke møder kønsfordelingen. Det er jo en Win-Win situation. Da alle kvinder jo ikke kan sidde i bestyrelser, skaber man en mulighed her for resten. Ligeledes en ekstra indtægt for statskassen. Ligeledes kan man vælge evt. bødestraffe til uddannelsesinstitutionerne hvis de ikke overholder kvoterne i Deres uddannelse, og evt. at lukke uddannelser der ikke overholder kvoterne, eller at slå uddannelser sammen uagtet hvad de studerende har meldt sig til. Hvis studerende melder fra på en uddannelse fordi man pludseligt sigter på noget helt andet end det man har meldt sig til, må dette jo være et tegn på sexisme, og man kunne jo også straffe disse individer med bøde. alt i alt kun positive ting her.

    For det er vel ikke sådan, at kvoterne omkring kønsfordeling kun skal være for de få kvinder der aspirerer til bestyrelser. det gælder vel om at bryde patriarkatet på alle planer undtaget selvfølgelig de mere ubehagelige som selvmord, hjemløse og voldsofre, hvor mænd jo desværre ligger i front

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *