Mandefald viser, hvad vi godt ved, men helst ikke vil tænke på

Mænd bliver til overs som aldrig før. Ny dokumentarserie på DR sætter fokus på problemet.
Mandag aften rullede det andet af i alt fire afsnit af dokumentarserien Mandefald over skærmen på DR. Serien handler om mænd, der bor alene og har svært ved at finde en partner. På hver deres måde slås de ikke bare med det, men også med sygdomme, arbejdsløshed og at fungere socialt.
Serien følger mændene i deres hverdag og klipper undervejs til interview med eksperter, herunder ikke mindst Svend Aage Madsen, forsker, chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Forum for mænds sundhed. Madsen, som ofte udtaler sig om mænd i medierne, er både vidende og en dygtig kommunikator, som kan sætte ord på komplekse problemer, så alle kan følge med. Det er også tilfældet i Mandefald, hvor han med udgangspunkt i forskning og egne samtaler med mænd kobler samfundets forandringer med nogle mænds vanskelighed ved at finde en partner.
Mændene i serien er tilsammen gode til at sætte ord på problemer, mange mænd i større eller mindre grad deler. Det gælder ikke mindst forskellen mellem at vide, hvad man burde gøre, og så rent faktisk at gøre det. Hvad enten det drejer sig om at tabe sig, dyrke mere motion eller komme mere ud af lejligheden, er der enorm forskel på de to ting. De fleste af os ved udmærket godt, hvad der skal til, hvis vi skal ændre vores situation. Det er ikke det, der er problemet. Det svære er at gå fra tanke til handling.
En anden ting, serien formår at indfange, er den resignation, mange mænd ender i. Når mænd har det dårligt, fortæller Svend Aage Madsen, er de tilbøjelige til at trække sig tilbage fra verden. Lukke sig inde i lejligheden eller huset, ikke tale med nogen, bare være i fred. Det er jeg sikker på, mange mænd kan genkende. Det kan være nærmest befriende at dreje nøglen i døren og vide, at man ikke skal forholde sig til noget som helst. Men som serien viser, er det ikke nogen god strategi på den lange bane. Afsondringen fra omverdenen bliver en ond spiral, som gør det, der allerede var svært, endnu sværere.
Serien forholder sig – indtil videre – stort set ikke til kønspolitik, og det er en skam. Efter 50 års kvindekamp og politisk fokus på at gøre livet bedre for kvinder er tiden inde til at se på det køn, man i samme periode i vidt omfang har ignoreret og fortsat ignorerer. Såvel nationalt som internationalt handler stort set al ligestillingspolitik fortsat om piger og kvinder, selv om situationen har ændret sig, så det på mange områder er mændene, der er bagud.
På verdensplan færdiggør flere piger end drenge nu deres skolegang, ligesom flere kvinder end mænd nu færdiggør en videregående uddannelse. I de vestlige lande er drenge og mænd langt bagefter på alle trin fra skoler over gymnasier til universiteter. Læg hertil mænds overrepræsentation i forhold til selvmord, sygdomme, misbrug, kriminalitet, arbejdsulykker og så videre og så videre.
Alt det er der grund til at se meget alvorligt på. Også i Danmark. Men det sker ikke. Såvel den socialdemokratiske regering som dens støttepartier er blinde over for, at mænd i dag er det køn, der har flest problemer. Når de taler om ligestilling, drejer det sig fortsat om at gøre livet lettere for kvinder. Og den borgerlige opposition er ikke meget bedre. Politisk er mænds problemer ikke på dagsordenen. Måske fordi der ikke er stemmer i dem.
Det kunne Mandefald med fordel have boret i, for eksempel ved at konfrontere ligestillingsministeren og andre politikere med de mange statistikker, som dokumenterer, at mænd i dag er det udsatte køn. Der ligger en vis magt i at producere en serie til DR, nemlig den, at det ikke ser godt ud, hvis politikerne nægter at deltage. Den magt kunne og burde Mandefald have brugt til at få politikerne til at forholde sig til mænds problemer. Om ikke andet ville det have betydet, at flere politikere var blevet klar over, hvor galt det er fat.
Men selv uden den kønspolitiske overbygning er serien oplagt at følge for alle, der ønsker et indblik i, hvordan mænds liv også er. Flere mænd end kvinder lever alene, og flere mænd end kvinder bliver aldrig fædre. Sådan har det ikke altid været, men sådan er det nu. Det formår Mandefald at beskrive uden løftede pegefingre eller falske solstrålehistorier. Bortset fra eksperternes indspark lader serien mændene tale for sig selv. Det fungerer godt og gør serien værd at se.
Mandefald kan ses mandag aften på DR1 eller streames på dr.dk.
Jeg følger serien nøje, også selvom jeg er kvinde.. og jeg er 58. Jeg er til gengæld en af dem der kæmper med nogle virkelig utrolige “dating historier” efter jeg blev skilt for 7 år siden.. at ryge på markedet som 51 årig.. det tænker man.. det kan vel ikke være så svært.. MEN.. løb ind i en notorisk løgner som den første som udgav sig for at være politimand.. det kom jeg ud af med et ordenligt hak i min tillid.. derefter rendte jeg ind i en sexafhængig som skrev løs til andre kvinder i det skjulte og endte med at overfalde mig fysisk da jeg konfronterede ham med mine opdagelser…
Nu er jeg alene..og frygter som mændene i serien at jeg også bare ender alene.
Det kan godt fremstå som om at det er ikke så svært for kvinder at klare sig.. komme ud.. finde en igen..
tænker måske vi er lidt bedre til at fremstå som en succeshistorie, pænt hjem, orden i det hele.. men hjertet og tilliden som har fået et ordentligt hak.. det holder vi lidt for os selv.
Jeg fremstår ikke særlig succesfuld lige nu ved at fremvise mine utrolige nederlag efter en skilsmisse.. jeg kan da godt tænke.. jeg kan da godt klare mig selv, og dejligt at bestemme alting selv. Men tanken om aldrig mere i mit liv at skulle holde en i hånden..eller ikke være elsket og savnet af.. det gør da ondt.
Kræver også meget “mandsmod” konstant at møde op til arrangementer og familiefester alene.
Dating i 50erne er meget langt fra hvad dating i tyverne er.
Bare lige et pip fra en kvinde.
Tak for dit ‘pip’, Majbritt
Du har helt ret. Det, at mange mænd har det svært, betyder ikke, at alle kvinder har det let. Og en af de ting, der både rammer mænd og kvinder, er, at tingene ikke bliver lettere med alderen, heller ikke i forhold til dating.
Venlig hilsen
Tobias
Sikke et sødt svar, Tobias
Ja, jeg kan være sød, når det tager mig. 😀