Marc Angelucci brugte det meste af sit liv på at kæmpe for mænds rettigheder. Lørdag blev han slået ihjel, 52 år gammel. Motivet til drabet er endnu ukendt.
Advokat og manderettighedsforkæmper Marc Angelucci blev lørdag eftermiddag fundet skudt foran sin hoveddør i Cedarpines Park, nordøst for Los Angeles.
Det fortæller flere lokale medier, blandt andre The Sun.
Angelucci var i live, da politiet ankom, men stærkt medtaget. Han døde kort efter, 52 år gammel.
Politiet efterforsker sagen som et drab. Motivet er foreløbig ukendt.
Kæmpede for mænds rettigheder
Marc Angelucci bruge det meste af sit liv på at kæmpe for mænds rettigheder.
Han var vicepræsident og bestyrelsesmedlem i National Coalotion For Men (NCFM) og stifter af NCFM’s Los Angeles-afdeling.
NCFM opstod i 1977 og er efter eget udsagn den ældste manderettighedsorganisation i USA.
Ifølge NCFM’s hjemmeside er organisationen “committed to ending harmful discrimination and stereotypes against boys, men, their families and the women who love them.”
NCFM beskriver endvidere sig selv om en “gender inclusive, nonpartisan, ethnically diverse organization that effects civil rights reform through advocacy, education, outreach, services and litigation.”
I et indlæg om Marc Angeluccis liv, virke og tragiske død beskriver NCFM Angelucci som et generøst menneske, der tilsidesatte sig selv og sine egne behov i kampen for en mere ligestillet verden.
“Marc var en utroligt generøs mand, som på trods af personlige helbredsproblemer levede på en sten, så han var i stand til at donere mange millioner dollars af sin tid til fortrinsvis frivilligt advokatarbejde til fordel for mænds rettigheder og den reelle ligestilling, der så stort behov for i dette land og denne verden”, skriver organisationen.
Som advokat vandt Angelucci flere store sager om mænds rettigheder, blandt andet i 2008 en principiel sag om diskrimination af mandlige ofre for partnervold.
The Red Pill
Marc Angelucci var en fremtrædende deltager i den amerikanske debat om køn og ligestilling med deltagelse i shows som ‘Phil Donahue’ og ‘Dr. Phil’.
I 2016 medvirkede Angelucci i den alle andre steder end i Danmark meget omtalte dokumentar ‘The Red Pill’.
Siden premieren har kvinden bag ‘The Red Pill’, Cassie Jaye, offentliggjort mange de af de interview, hun lavede i forbindelse med filmen, også flere med Marc Angelucci.
Blandt andet dette, hvor Angelucci svarer på, hvorfor vi ikke hører mere om mænds ligestillingsproblemer.