23. maj, 2024

Mandlige partnervoldsofre nu også ofre for SVM-regeringen

Tidligere ligestillingsminister Trine Bramsen var tydeligt indigneret under debatten om lige ret til hjælp i tilfælde af partnervold. Billede: Screenshot, video, Ft.dk.

Venstre har skiftet mening, efter partiet er kommet i regering. Det kommer mandlige partnervoldsofre til at betale prisen for.

Tirsdag førstebehandlede Folketinget et beslutningsforslag om ligestilling af mandlige og kvindelige ofre for partnervold. Ifølge den nuværende lovgivning, servicelovens § 109, er det kun kvinder, der har ret til hjælp, når de får tæsk af deres partner. Flere partier med forslagsstillerne i Nye Borgerlige i spidsen ønsker, at denne ret kønsneutraliseres, så den gælder alle borgere uanset køn.

Det er ikke første gang, et sådant forslag stilles. Heller ikke anden. Igen og igen har partier i de senere år forsøgt at bringe den nuværende kønsdiskrimination til ophør, men uden held. Partierne på venstrefløjen med Socialdemokratiet i spidsen har gang på gang stillet sig i vejen.

Hvor skal pengene komme fra?

I den små to timer lange debat i folketingssalen blev især to argumenter fremført som begrundelse for ikke at støtte beslutningsforslaget. Det ene var, at forslaget savner finansiering. Det andet var, at en kønsneutralisering af paragraf 109 vil forhindre, at tilbud til voldsofre tager højde for forskelle mellem mænd og kvinders behov.

Hvad angår finansieringen fremgår det af forslaget, at den enten skal vindes ved at bruge de eksisterende midler – altså dem, der for nuværende alene går til kvindekrisecentrene – eller ved gennem forhandling at finde “nye penge”. “Finansieringen kan tilvejebringes ved at dele de allerede afsatte midler uden kønsdiskrimination. Alternativt kan regeringen indkalde til forhandlinger om finansieringen,” lyder den præcise ordlyd i forslagets bemærkninger.

Den sidste mulighed, at sætte sig sammen og finde pengene, så flere ordførere bort fra i deres argumentation, blandt andre tidligere ligestillingsminister Trine Bramsen (S), der lod forstå, at det ville kunne koster kvinder livet at gennemføre forslaget i sin nuværende form.

“Ordføreren siger, det er ganske simpelt,” sagde Bramsen, henvendt til Danmarksdemokraternes ligestillingssocialordfører, Susie Jessen, som netop havde holdt sin ordførertale og i den havde bakket op om forslaget. “Men det er det jo ikke, for der er ikke finansiering bag det her forslag. Så hvis vi trykker på de grønne knapper, så vil det jo betyde, at pengene skal komme fra kvindekrisecentrene. Altså kvinder, der reelt er truet. Som risikerer at blive dræbt af deres mænd. Som ikke kan få det samme tilbud, som de får i dag. Det er jo det, det vil betyde, hvis vi trykker på de grønne knapper. Så mener ordføreren, at det er reelt og ganske simpelt at vedtage forslag her i Folketinget, som ikke er finansierede?” sagde Bramsen, tydeligt indigneret.

Jessen bevarede roen, men var ikke bange for at give igen, da hun svarede den tidligere ligestillingsminister. “Der står også i beslutningsforslaget, at man kan sætte sig sammen og finde en finansiering sammen. Jeg ved ikke, om ordføreren lyttede til starten af min ordførertale, der rent faktisk handlede om en mand, der havde fået brækket nogle ribben. Det er en rigtig historie. Altså, ordføreren får det til at lyde, som om vold mod mænd ikke betyder noget. At det er måske bare en kvinde, som lige siger et par grimme ord til sin mand engang imellem. Sådan er det altså ikke. Vold mod mænd er alvorligt, og det synes jeg også, ordføreren skulle tage at høre lidt efter,” sagde Jessen. Udvekslingen mellem de to var en af de mest energimættede i debatten og et eksempel på, hvordan kvinder gennem ordvalg, betoninger og insinuationer kan ramme hinanden på måder, som er mindst lige så effektfulde, som når mænd hæver stemmen eller slår i bordet.

Forskellige behov

Det andet modargument, at mandlige og kvindelige ofre har forskellige behov, blev fremført af flere partier som begrundelse for ikke at stemme for beslutningsforslaget. I stedet ønsker de, at man finder en model, som giver mandlige ofre ret til hjælp og samtidig muliggør, at hjælpen kan tilpasses mænd og kvinders særlige behov. En løsning, som kan lyde fornuftig, men i praksis vil betyde, at den nuværende kønsdiskrimination kan videreføres i nye former. Forskelle i behov kan begrunde forskelle i foranstaltninger, som kan begrunde forskelle i finansiering. Gives mænd deres egen paragraf, sådan som Enhedslisten ønsker, muliggør det en fremtidig forskelsbehandling, hvor kvindelige partnervoldsofre kører på første klasse, mens mandlige sidder i kreaturvognen.

Desværre er det den vej, det ser ud til at gå. Ligestillingsminister Marie Bjerre (V) afviste at støtte beslutningsforslaget og lagde i stedet op til at finde en løsning som den, venstrefløjspartierne i årevis har lagt op til. “Løsningen er ikke nødvendigvis at kønsneutralisere paragraf 109,” sagde ministeren og fortalte, at hun ville gå i dialog med interessenterne på området forud for lanceringen af en handlingsplan, som ifølge ministeren vil blive præsenteret inden sommerferien. Trykket på maven i forhold til tidsplanen, træk Marie Bjerre dog hastigt i land. “Jeg har en ambition om, at vi kan finde en handlingsplan inden sommer,” sagde hun. “Jeg kan selvfølgelig ikke garantere for, at det rent faktisk lykkes.”

Ligestillingsministerens tilkendegivelser står i kontrast til Venstres tidligere holdning til spørgsmålet. “Vold diskriminerer ikke mellem køn, den rammer lige hårdt. Og jeg er godt klar over, volden mod kvinder er langt værre, men det betyder jo ikke, at vi ikke skal give de samme rettigheder til voldsudsatte mænd,” sagde Venstres daværende ligestillingsordfører, Fatma Øktem, til Information i efteråret 2021. Øktem var også kritisk, da den tidligere regering vedtog et tilbud om psykologhjælp til voldsramte kvinder, som ikke gjaldt voldsramte mænd. “Vold er undertrykkende, invaliderende og nedbrydende. Vold kønsforskelsbehandler ikke, men det gør regeringen og støttepartierne desværre her,” sagde Øktem dengang, i sommeren 2020. Øktem var tillige en af foregangskvinderne bag den forsøgsordning, som blev vedtaget nogle måneder senere i november 2020 og betød, at mænd og deres børn i en periode frem til 2023 fik samme ret til psykologbehandling som kvinder og deres børn. “Det er en KÆMPE ligestillingspolitisk sejr, at kriseramte mænd får den samme ret som kvinder til at komme godt videre i livet efter at have været udsat for vold. Selvfølgelig skal børn også have den samme hjælp, uanset om de ledsager deres mor eller far på et krisecenter,” skrev Øktem ved den lejlighed.

Og da et lignende beslutningsforslag blev fremsat i 2021, gjorde Øktem det klart, at venstre støttede en kønsneutralisering af den eksisterende lovgivning. “Ud fra et ligestillingsperspektiv er det ulogisk, at der den dag i dag stadig er forskel på, hvilke rettigheder og hvilken adgang til hjælp voldsramte mænd og kvinder har. Jeg har før hørt sådan en forskel begrundet med, at kvinder er mere udsat for vold i nære relationer end mænd. Det hørte vi igen i dag. Det er rigtigt, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd hvert år bliver udsat for fysisk partnervold. Men for os i Venstre giver det ikke mening at negligere volden mod mænd ved at sige, at kvinderne bliver udsat for grovere vold, eller fordi voldsstatistikkerne er højere i kvindernes favør. Det vil et eller andet sted svare til, at mænd skal have mindre ret til at blive behandlet for sklerose, blot fordi der er flere kvinder, der bliver ramt af det. Det kan ikke være rigtigt, og sådan skal det ikke være. Selvfølgelig skal det ikke være sådan. Alle danskere har lige adgang til hjælp og skal have lige adgang til hjælp i velfærdssamfundet. Venstre er alt i alt meget, meget positive over for beslutningsforslaget, og vi ser meget frem til at drøfte det videre,” sagde Øktem i den forbindelse.

Der er langt fra den Venstre-politik til den, Marie Bjerre tirsdag gav udtryk for i Folketinget. I sin ordførertale lød Bjerre flere steder som et ekko af Astrid Krag, der som socialminister stædigt forsvarede den kønsdiskriminerende paragraf 109 i serviceloven.

Blandt andet lagde Bjerre vægt på, at to tredjedele af partnervoldsofrene er kvinder. Et argument, Krag ofte benyttede sig, selv om det mildt sagt ikke er stærkt. For det første fordi det ikke giver mening at tildele rettigheder på basis af kollektive identiteter. Vi bør som borgere have ret til den samme hjælp, når vi udsættes for vold, uanset hyppigheden af dette behov blandt mennesker, vi tilfældigvis deler identitet med. For det andet fordi tallene er tvivlsomme. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet udgør mænd i dag 45 procent af ofrene for fysisk partnervold. Bjerres tal stammer formentlig fra en anden undersøgelse, gennemført af VIVE og Lev uden vold, som anvender en bredere definition af partnervold og også metodisk adskiller sig fra SIF’s. Ifølge denne undersøgelse, som medregner “indikatorer på fysisk, psykisk, seksuel og økonomisk partnervold”, estimeres det, at 88.000 kvinder og 43.000 mænd udsættes for partnervold hvert år. Når ministeren fastholder, at kvinder langt oftere udsættes for partnervold, ser hun altså bort fra SIF’s undersøgelse. En undersøgelse, ligestillingsministeriet delte på sin hjemmeside i 2022.

Venstres holdningsskifte kan være et udtryk for Venstres bundplacering i det interne hierarki i SVM-regeringen. Som tilhører fik man i hvert fald det indtryk, at det stadig er den tidligere socialdemokratiske ligestillingsminister Trine Bramsen, der har bukserne på i Ligestillingsministeriet. Marie Bjerre sagde på intet tidspunkt noget, Trine Bramsen ikke kunne have sagt, og var mere på linje med Bramsen og venstrefløjen end med de borgerlige partier. Venstre, der med Fatma Øktem som ligestillingsordfører var modstander af den nuværende kønsdiskrimination, er med Marie Bjerre som ligestillingsminister parat til at lade den fortsætte. Muligvis kommer det til at ske på en måde, som udadtil kan se pæn ud. For eksempel ved, at mænd får deres egen paragraf i serviceloven, en 109a. Men en ligestilling af mænd og kvinders rettigheder i §109 bliver det ikke til med Marie Bjerre som ligestillingsminister. Det står klart efter tirsdagens debat.

Ens, men forskelligt

Skal man tage de positive briller på, tegner der sig et billede af, at et flertal i Folketinget er indstillet på at finde en løsning, som betyder, at mænd også får ret til hjælp i tilfælde af partnervold. Men dels har det set sådan ud i mange år, uden at der er sket noget. Dels ønsker et flertal af skabe en løsning, som muliggør fremtidig forskelsbehandling under henvisning til forskellige behov. Den simple løsning, at stille mænd og kvinder lige, er der ikke flertal for. Derfor er der god grund til at holde øje med detaljerne, når Marie Bjerres handlingsplan kommer. Hvornår det end bliver.

Førstebehandlingen kan genses på Folketingets TV. Den små to timer lange debat starter ved klokkeslættet 17:59:15 og varer til 19:43:55.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview