29. marts, 2024

Matas fjerner ordet »normal« om hudfarve på emballage efter kritik

Er det udtryk for diskrimination at bruge betegnelsen »normal hud« på en flaske med bodylotion? Det mener flere Facebook-brugere. Billede: Screenshot/Matas.dk.
Er det udtryk for diskrimination at bruge betegnelsen »normal hud« på en flaske med bodylotion? Det mener flere Facebook-brugere. Billede: Screenshot/Matas.dk.

Der vil ikke længere stå »normal« om hudfarve på emballagen af Matas’ bodylotion ‘Sommerglød’, lover butikskæden efter kritik på Facebook.

Nogle af Matas’ produkter er udviklet til forskellige hudfarver. Et af dem, ‘Sommerglød’, som er en bodylotion med selvbrunereffekt, blev i weekenden kritiseret af brugere på Facebook for at være »diskriminerende« og udtryk for en »mikroaggression«.

‘Sommerglød’ fås i en lys og mørk udgave, og på flasken angives det, hvilken slags hud bodylotionen passer til. På den mørke udgave står der eksempelvis: »Normal til mørk hud«, som det fremgår af billedet.

»Normal til mørk hud«, står der på Matas' bodylotion 'Sommerglød'.
»Normal til mørk hud«, står der på Matas’ bodylotion ‘Sommerglød’.

Og det er netop ordet »normal«, som har ført til kritik. Ifølge flere brugere på Facebook er ordet et udtryk for diskrimination, angiveligt fordi »normal hud« sammen med den grafiske farveskala på flasken antyder, at lys hud er normal, og mørk hud ikke er det.

Den normale hvide hud og den unormale mørke hud. Fuck matas, skrev en Facebook-bruger i en diskussionstråd om emnet.

En kommentar fra en af de Facebook-brugere, som mener, at Matas' brug af ordet »normal« er diskriminerende.
En kommentar fra en af de Facebook-brugere, som mener, at Matas’ brug af ordet »normal« er diskriminerende.

Matas lover at ændre emballagen fremover

En af de kritiske brugere henvendte sig til Matas-kæden, og kæden lover nu at fjerne ordet »normal« på emballagen fremover.

– Når der står normal hud (henført til hvad de fleste danskere har af hudfarve) er det naturligvis på ingen måde ment diskriminerende. Men for at undgå misforståelser, vil vi ved næste produktion gå bort fra at skrive normal om en hudfarve på emballagen, skriver butikskæden blandt andet i sit svar på kritikken.

Matas skriver i sit svar på den kritiske henvendelse, at kæden lover ikke at bruge ordet »normal« på emballagen fremover.
Matas skriver i sit svar på den kritiske henvendelse, at kæden lover ikke at bruge ordet »normal« på emballagen fremover.

Sagen kommer kun godt en måned efter en lignende sag i Sverige, hvor møbelkæden IKEA måtte fjerne et skilt med ordene »mor og far« fra en af kædens restauranter, fordi en ung kvinde fik ondt i maven af at se skiltet og ønskede, at ordlyden blev ændret fra »mor og far« til »familie«.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview