I en kronik i Berlingske anklager 42 underskrivere danskerne for at befinde sig i “en pøl af misogyni”.
Hvis du gik og troede, at du boede i et af verdens mest ligestillede lande, og at det går godt med ligestillingen i Danmark, så kan du godt tro om igen. Det er budskabet i en kronik, som ikke færre end 42 personer har underskrevet. Kronikken blev bragt i Berlingske den 19/12.
De 42 underskrivere – dem skal vi vende tilbage til senere – fælder en usædvanlig hård dom over den danske befolkning: Danskerne er kvindehadere og modstandere af forandring. Det fremgår af kronikkens konkluderende afsnit:
“Det er både overraskende og nedslående, at danskerne – en privilegeret, velhavende, højtuddannet og socialt, kulturelt og sprogligt meget omstillingsparat befolkning – er endt i denne pøl af misogyni (kvindehad, red.) og bagstræberisk tænkning.”
Resten af kronikken er en generel anklage mod det danske samfund for ikke at tage ligestilling alvorligt. Blandt andet kritiseres det, at “barselspørgsmål bliver anset som en privat sag“, og at store virksomheders ansættelser af mænd i topposter “opfattes som et udtryk for deres bedre kvalifikationer og kvinders mangel på interesse“.
Det samlede budskab i kronikken er, at resultatlighed er bedre end mulighedslighed. Ligestilling handler, ifølge kronikken, ikke om at sikre mennesker frie valgmuligheder, men om at opnå de ‘rigtige’ kønsfordelinger gennem regulering af menneskers muligheder for at vælge.
Sagt anderledes: Hvis danskerne – disse reaktionære og kvindehadende mennesker – ikke selv kan finde ud af at træffe valg, der fører til ligestilling, så må der indføres regler, kvoter og begrænsninger, som tvinger dem til at gøre det.
42
Kronikken er underskrevet af 42 personer. Gruppen består blandt andet af politikere, journalister, undervisere, forfattere, rådgivere, bloggere og feministiske aktivister. De kan inddeles som følger:
Politikere:
- Britta Thomsen, tidligere medlem af Europa-Parlamentet (S)
- Charlotte Lund, forfatter, medlem af Københavns Borgerrepræsentation (EL)
- Helle Degn, tidligere udviklingsminister (S)
- Jytte Andersen, tidligere by- og bolig-, ligestillings- og arbejdsminister (S)
- Jytte Hilden, tidligere kulturminister (S)
- Ritt Bjerregaard, tidligere undervisnings-, social- og fødevareminister (S)
- Uffe Elbæk, MF (Alternativet) og tidligere kulturminister
- Uzma Ahmed, translatør og tolk, folketingskandidat for Alternativet.
Journalister og forfattere:
- Anne Sofie Allarp, forfatter, cand.jur.
- Benja Stig Fagerland, forfatter, international foredragsholder
- Fadime Turan, journalist, komiker og skuespiller
- Gretelise Holm, romanforfatter, journalist
- Irene Manteufel, journalist, medstifter af The Everyday Sexism Project Danmark
- Jette Hansen, mag.art., forfatter
- Louise Bjerregaard Bruun, journalist, redaktør
- Mette Bom, forfatter, blogger og kampagnerådgiver
- Nanna Frank Rasmussen, filmkritiker, journalist
- Nanna Kalinka Bjerke, forfatter, blogger, kommunikationsrådgiver
- Sanne Søndergaard, stand-up-komiker, forfatter
- Thomas Korsgaard, journalist.
Undervisere og forskere:
- Christian Brammer Prip, cand. mag., ekstern lektor
- Cecilie Nørgaard, uddannelses- og kønssociolog
- Rikke Andreassen, Lektor, ph.d., RUC
- Siri Bonde, etnolog, radioproducent.
Rådgivere og jurister:
- Charlotte Kirkegaard, cand.jur., ligestillingsekspert, Unisex Progress
- David Stray Jørgensen, cand. jur.
- Marianne Bruun, ligestillingskonsulent, 3F, Fagligt Fælles Forbund.
Bloggere og feministiske aktivister:
- Christine Dreyer Alexandersen, næstforkvinde, Selskab for Ligestilling
- Elisabeth Møller Jensen, mag.art., tidligere direktør for Kvinfo
- Helena G. Hansen, styrelsesmedlem af Dansk Kvindesamfund, medstifter af The Everyday Sexism Project Danmark
- Henrik Marstal, musiker, blogger, ph.d.
- Janus Lindenskov Cailloux, blogger, medstifter af mandligefeminister.dk
- Lisa Holmfjord, forkvinde for Dansk Kvindesamfund
- Sarah Elizabeth Daley, historiker
- Sara Ferreira, styrelsesmedlem af Dansk Kvindesamfund, medstifter af The Everyday Sexism Project Danmark
- Ulla Tornemand, næstforkvinde for Dansk Kvindesamfund, medstifter af The Everyday Sexism Project Danmark
- Ul Christensen, blogger
- Ulrik Frost, forkvinde, Selskab for Ligestilling.
Øvrige:
- Christian Friis Jensen, stud. mag.
- Karina Willumsen, komponist, musiker
- Marco Malcorps, bibliotekar
- Rigo Bjerren Nielsen, produktionsmedarbejder.
Antallet af underskrivere gør, at kronikken skal tages alvorligt. Dens grove anklage om at danskerne er endt i en “pøl af misogyni og bagstræberisk tænkning” kan ikke tilskrives en enkelt person. Det er sådan, 42 personer, herunder otte politikere, ser på den danske befolkning. Det giver stof til eftertanke – ikke mindst i et valgår.
En udfordring til debat
Kronikkens ensidige opfattelse af ligestilling som noget, der handler om regulering frem for frihed, og dens anklage mod danskerne for at være kvindehadere er en provokation for alle, der går ind for ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder.
Kronikkens underliggende påstand om, at man er modstander af ligestilling, hvis man synes, at ansættelser skal ske på baggrund af kvalifikationer og ikke på baggrund af køn, eller at det skal være op til den enkelte familie at afgøre, hvordan den vil indrette sig i forhold til barsel, er forkert.
Ligestilling bør handle om at sikre, at alle mennesker har de samme muligheder og rettigheder uanset køn. Ligestilling bør ikke handle om at blande sig i, hvilke valg frie mennesker træffer.
Kronikørernes indestængte vrede over andre menneskers valg gennemsyrer kronikken og gør det klart, at hvis disse 42 mennesker får magt, som de har agt, så bliver den enkelte danskers ret til at træffe egne valg begrænset. Hvad enten man er caféejer, børnefamilie eller jobsøgende, må man indstille sig på, at friheden ikke længere vil være den samme.
Men måske har vi fortjent det? Vi kvindehadende danskere kunne jo bare vælge anderledes til at starte med, så det ikke var nødvendigt at tvinge os til at vælge det rigtige. Måske er det på tide, at vi siger undskyld og overdrager vores beslutninger til dem, der bedre end vi selv ved, hvad der er det rigtige for os.
Alternativet til at sige undskyld er at sige fra. At fortælle dette sammenrend af bedrevidende ‘meningsdannere’ at de skal holde deres lyst til at blande sig i andres liv for sig selv. At deres værdier ikke er mere rigtige end andre menneskers. Og at de kan stikke deres anklager mod danskerne for at være kvindehadere op, hvor solen ikke skinner.
42 gange undskyld eller 42 gange f*** off? Valget er dit.