Der er forskel på feministisk aktivisme og sexisme, og derfor er en numse ikke bare en numse. Her er mit bud på, hvad forskellen er.
En numse er ikke bare en numse. Sådan må man slutte, når man følger den feministiske kamp mod såkaldt “sexistiske” reklamer i det offentlige rum og sammenligner den med de bunker af billeder, feministiske aktivister uploader på Twitter, Instagram og andre sociale medier under hashtags som #freethenipple og #freetheass: bare bryster og g-strengsnumser en masse.
Hvad er forskellen?
Det kan være svært at forstå, hvorfor så ens billeder udlægges så forskelligt. Hvad er det, der gør den ene numse til noget godt og den anden til noget ondt?
Det kan ikke handle om eksponeringen. Billeder, der uploades til sociale medier, kan ses af alle i verden, mens billeder på københavnske busser som udgangspunkt kun kan ses af mennesker, der befinder sig i København.
Det kan heller ikke handle om det samtykke, feminist Emma Holten taler om i forbindelse med hævnporno: at det er kontrollen over delingen af billedet, der afgør, om det er ubehageligt, at billedet bliver set af andre. For når der laves reklamer, bruges der professionelle modeller, som til fulde er klar over, at billedet ender med at blive offentligt tilgængeligt. Det er en naturlig del af deres arbejde.
Og endelig kan det ikke handle om positur, grad af nøgenhed, påklædning eller andre indholdsmæssige forhold vedrørende billederne. De feministiske aktivister viser lige så meget ‘hud’ som de professionelle modeller og gør det ofte på samme måde.
#dethandleromafsenderen
Nej, forskellen skal findes i, hvem afsenderen er. Eller i disse moderne tider: om billedet er uploadet under det rigtige hashtag.
Uploades et billede af en halvnøgen kvinde under et hashtag, der knytter sig til feministisk aktivisme, er billedet et udtryk for frigørelse, kvinders ret til egen krop og kvindelig selvstændighed.
Anvendes et billede af en halvnøgen kvinder i en reklame, hvis formål det er at sælge varer, er billedet udtryk for undertrykkelse af kvinder, objektivisering af kvinder og sexisme.
Med andre ord: #dethandleromafsenderen
Når hashtagget er rigtigt, er alting godt
Dermed bør det være lettere i fremtiden at orientere sig i forhold til de billeder af halvnøgne kvinder, man støder på. Det er ikke billedet i sig selv eller dets indhold, det handler om, men hvilket hashtag billedet knytter sig til.
Er det for eksempel uploadet under et hashtag som #rigtigemændmødespåmirage, er billedet et udtryk for sexisme og skal bekæmpes. Er det derimod uploadet under et hashtag som #freethenipple, er det udtryk for aktivisme og skal støttes.
Sværere er det altså ikke. Som man ville sige i USA: Same ass, different story.