8. oktober, 2024

Når jeg ser et regnbueflag smælde

Arbejdersangbogen har mistet relevans, mener Henrik Marstal, som foreslår, at man skaber en ny sangbog med udgangspunkt i feminisme, identitetspolitik, klima og miljø. Billede: Pixabay.com.

Der er behov for en feministisk-identitetspolitisk-klimaaktivistisk pendant til Arbejdersangbogen, mener Henrik Marstal.

I takt med at færre opfatter sig selv som arbejdere og en del af en arbejderklasse, er Arbejdersangbogens relevans dalet. Sangbogen, der rummer sange som ‘Jens Vejmand’ og ‘Når jeg ser et rødt flag smælde’, er ikke længere den kilde til fællesskab og sammenhold, den var engang.

Sådan lyder analysen fra Henrik Marstal, som i et essay om emnet opfordrer til skabelsen af en ny magt- og normkritisk sangbog med udgangspunkt i feminisme, identitetspolitik, klima og miljø.

– Selvom begreberne “arbejder” og “arbejderklasse” historisk set har haft så stor prægnans, forekommer det i en nutidig sammenhæng dermed at være ude af trit med de måder, selv mindre bemidlede og mindre privilegerede borgere opfatter sig selv på, skriver han.

Aktivistsangbogen

Med henvisning til politologen André Gorz [1923-2007] forklarer Henrik Marstal, at den nye sangbog skal afspejle den udvikling, der er sket på venstrefløjen.

– Hans tanker forekommer nærmest at være profetiske i forhold til i dag, hvor aktivistiske tiltag netop i Europa først og fremmest er knyttet til de nyfeministiske og identitetspolitiske bevægelser på den ene side og klima- og miljøbevægelserne på den anden, skriver han og fortsætter:

– Jeg kunne derfor forestille mig en pendant til Arbejdersangbogen, som i langt højere grad end nu tog sådanne bevægelser mere alvorligt ved at genopstå under et nyt navn à la Aktivistsangbogen.

En sådan sangbog ville blive en succes, forudser Henrik Marstal, også selv om fællessang ikke er, hvad det har været.

– For selvom dele af de aktuelle, hjemlige bevægelser foretrækker helt at undgå fællessang til fordel for kampråb, sådan som det er dokumenteret i Fællessang – fælles sag?, ville de utvivlsomt byde en sangbog velkommen, som stod på skuldrene af Arbejdersangbogens unikke tradition for magt- og normkritik, og som ville kunne skabe rammerne for en fællessangskultur, der havde et venstreorienteret, aktivistisk engagement som sit udgangspunkt, skriver han.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview