»Det er virkelig en stor dag for os, og vi kan næsten ikke få armene ned«, siger forkvinde for Intact Denmark, der står bag borgerforslaget, Lena Nyhus.
I nat blev den sidste af 50.000 underskrifter sat på det borgerforslag mod omskæring af raske drenge, Intact Denmark fremsatte i slutninger af januar.
Det sker til stor tilfredshed for Intact Denmarks forkvinde, Lena Nyhus.
– Jeg er enormt glad. Det er helt fantastisk. Det er virkelig en stor dag for os, og vi kan næsten ikke få armene ned, siger hun til DR.
På Facebook har Lena Nyhus her til morgen fejret tilendebringelsen af underskriftsindsamlingen for borgerforslaget med et opslag om nyheden.
– Jeg er helt enormt stolt og glad over at vi nu har nået 50.000 stemmer til Intact Denmark – Forening mod omskæring af børns borgerforslag om mindstealder for omskæring af raske børn, skriver hun.
– Det skyldes ikke mindst alle vores dygtige og engagerede frivillige og vigtige debattører som Morten Frisch, der med enorm viljestyrke har drevet omskæringsdebatten frem igennem 16 år, fortsætter Lena Nyhus.
– Nu skal vi knokle på for at sikre, at politikerne lytter til befolkningen og indfører 18 års aldersgrænsen, for man skærer da ikke i raske børn, afslutter Intact Denmark-forkvinden sit opslag.
Vil næppe føre til lovændring her og nu
Regeringen har på forhånd afvist at støtte borgerforslaget med henvisning til, at det vil skade Danmark at blive det første land i verden, der forbyder omskæring af raske drenge.
Det bekymrer dog ikke Lena Nyhus.
– Ja, der er modstand i Folketinget her og nu, men det lader vi os ikke stoppe af. Det er et bump på vejen, der skal overvindes, og så kører vi videre mod at skabe Danmarkshistorie og verdenshistorie. Jeg er helt overbevist om, at der på sigt bliver indført en mindstealder for omskæring, men det kan godt være, det ikke sker i første omgang, siger hun til DR.
Til Reelligestilling.dk har Lena Nyhus tidligere begrundet forslaget med, at det er en menneskeret ikke at blive skåret i, og at børn også har menneskerettigheder.
Omskæring af drenge er en tradition, som har stor religiøs og kulturel betydning for jøder og muslimer. Hvorfor mener I, at barnets ret til selv at vælge vægter højere end religiøse gruppers ret til at dyrke deres religion?
– Egentlig er det meget simpelt, sagde Lena Nyhus ved den lejlighed.
– Ethvert menneske har ret til at tro, tænke og mene lige præcis det, de vil. Det gælder også børn. Derfor er der ingen voksne, der må skære deres personlige overbevisninger ind i børnenes kroppe. De er små mennesker med fuldgyldige menneskerettigheder, tilføjede hun.
Vi plejer ikke at bøje os for voldsmandens veto
Om regeringens frygt for konsekvenserne af, at Danmark går enegang på området, erkender Lena Nyhus, at der kan være risici forhundet med det, men afviser, at de skal stå i vejen for et forbud.
– Der en risiko for sanktioner og negative – og måske endda også farlige – reaktioner. Men vi plejer ikke at bøje os for voldsmandens veto. Og slet ikke, når det drejer sig om børns grundlæggende rettigheder. Så hvorfor i alverden skulle vi bøje os nu på noget så vigtigt?, siger hun til DR.
Det gik i alt ca. fire måneder, fra borgerforslaget blev offentliggjort, til underskrift nummer 50.000 blev afgivet. Forslaget blev undervejs støttet af en lang række foreninger og organisationer, blandt andre Dansk Kvindesamfund.