Professor opgiver stilling efter dødstrusler

University of Sussex, hvor Kathleen Stock indtil i går var professor. Billede: Wikimedia Commons, Racho_m.

Kathleen Stock forlader University of Sussex.

Efter kampagner fra studerende, dødstrusler og rådgivning fra politiet om ikke at færdes på universitetet uden livvagter trak nu tidligere filosofiprofessor Kathleen Stock torsdag stikket og meddelte sin afgang.

– Ked af at annoncere, at jeg forlader University of Sussex, skriver hun i en tråd om sagen på Twitter.

I tråden roser Kathleen Stock universitetet for på det seneste at have taget hendes problemer alvorligt og for at iværksætte tiltag, der skal sikre, at noget lignende ikke sker igen. Samtidig takker hun dem, der har støttet hende i den svære tid.

Den endelige årsag til sit farvel giver den nu tidligere filosofiprofessor ikke.

– Jeg har ikke flere kommentarer før i næste uge, skriver hun.

Tråden afslutter Kathleen Stock med at se fremad.

– Det har været en helt igennem frygtelig tid for mig og min familie. Jeg lægger det bag mig nu. Videre til lysere ting snart, håber jeg, skriver den 49-årige filosof.

Mener biologisk køn er en realitet

Kathleen Stock har i sit akademiske virke blandt andet beskæftiget sig med æstetik, fiktion, fantasi og seksualitet. Det var dog hendes syn på køn, der udløste såvel protesterne som dødstruslerne mod hende.

Her indtager Kathleen Stock det synspunkt, at biologisk køn er en realitet. Et synspunkt, mange studerende finder krænkende.

– Hun har sagt offentligt, at hun ikke mener, transmænd er mænd, og transkvinder er kvinder. Det burde ikke være acceptabelt for en professor at sige ting, som kan såre nogen, og som kan invalidere nogens identitet og person, og hvem de er, sagde en studerende, 20-årige Mercedes Dang, for to uger siden til The Times.

Efter de vrede protester og dødstruslerne fik Kathleen Stock installeret overvågningsudstyr i sit hjem. Hun fik også en direkte linje til politiet på sin telefon.

No regrets

Kathleen Stock har hele tiden fastholdt, at hun ikke fortryder, hvad hun havde sagt og skrevet om køn.

– Jeg fortryder ikke, at jeg gjorde det. Jeg beundrer alle, der tager risici for at sige fra, sagde hun tidligere i oktober til The Times.

På Twitter uddybede hun sit synspunkt.

– Universiteter er ikke steder, hvor studerende bare skal forvente at høre deres egne tanker reflekteret tilbage til dem. Argumenter skal mødes med argumenter og evidens med evidens, ikke med intimidering eller aggression, skrev hun.

Kathleen Stock var i januar i år en af i alt 1.123 personer, der blev »Officer of the Order of the British Empire« for sit akademiske arbejde. Det fik en række af Stocks kolleger til at skrive et åbent brev, hvori de anklager hende for transfobi.

I marts udgav hun bogen Material Girls: Why Reality Matters for Feminism.

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

6 thoughts on “Professor opgiver stilling efter dødstrusler

  • 29. oktober 2021 kl. 13:16
    Permalink

    Spørgsmål til sociologen: Hvad skyldes den identitetspolitiske tsunami, som rammer hele den vestlige verden for tiden?
    Hvad er karakteristisk for den bevægelses medlemmer?
    Hvordan kommer vi ud på den anden side igen og hvor lang tid tager det?

    Svar
    • 30. oktober 2021 kl. 01:55
      Permalink

      Det er store spørgsmål.

      Sociale medier spiller formentlig en væsentlig rolle. Mange af de idéer, identitetspolitikken baserer sig på, har eksisteret i den akademiske verden i årtier og har rødder endnu længere tilbage. Når de spreder sig fra universiteter til resten af samfundet nu, hænger det formentlig sammen med nye teknologiske muligheder for aktivisme (og for andre former for kommunikation).

      I Danmark er det meget tydeligt, fordi flere af idéerne importeres direkte fra den angelsaksiske verden. Det har idéer gjort før, men ikke med det tempo, det sker nu. MeToo, Black Lives Matter og meget andet kommer til Danmark på et øjeblik.

      Hvad angår “medlemmerne” eller aktivisterne, er det næppe en homogen gruppe. Fælles for dem er mest af alt de idéer, de lægger til grund. Idéer, som kredser om magt, identitet og undertrykkelse, og som sjældent anlægger andre perspektiver på verden.

      Det er et åbent spørgsmål, om der er en anden side at komme ud på, og hvornår vi i givet fald gør det. Men hvis udviklingen i væsentlig grad er båret af teknologi, kan teknologiske ændringer tænkes at ændre den. Med et anderledes teknologisk landskab får vi muligvis et anderledes idélandskab. Meget kan ske på 10 år. En del på fem.

      Svar
      • 4. november 2021 kl. 19:29
        Permalink

        Tak for svar. Jeg tænker i globalisering. Det vi hver især gik og opfattede som illusionen om vores helt personlige identitet, den bliver flået fra os hver eneste dag på sociale medier. Følelse af, at vi blot er én ud af 8 mia. mennesker her på jorden, den er svært forenelig med den omsorgs-gallop som vores samfund og vores forældre på den anden side opdrager os med. Illusionerne brister, når vi kommer på arbejdsmarkedet og på partnermarkedet. Vi bliver derfor billigt til salg for ekstreme ideologier og identiteter som omvendt giver os en helvedes masse opmærksomhed og et magtfuldt fællesskab. Ikke så meget anderledes end at desillusionerede indvandrere falder til patten for primitiv terror-retorik. De sociale medier forstærker blot tendensen, men den er der i forvejen. Vi er måske ikke så fucking specielle og innovative og særligt sensitive og begavede som vores forældre, institutionspædagoger og skiftende statsministre har bildt os ind.

        Jeg ser heller ikke en homogen gruppe, men jeg ser en unge og udbrændte voksne, når jeg ser på den samlede flok af de mere aggressive deltagere.

        Forandring frygter jeg som en 20 årig cyklus. Bølger af bevægelser der spænder over en hel generation, desværre.

        Svar
        • 6. november 2021 kl. 23:52
          Permalink

          Ja, det er givetvis også en del af årsagen. Hvis du ikke har set diskussionen mellem Steven Pinker, Jonathan Haidt og Jordan Peterson fra sidst i oktober, kan jeg anbefale den. Den berører i hvert fald nogle af de ting, vi taler om her: https://www.youtube.com/watch?v=4tAQM5uU8uk

          Svar
  • 31. oktober 2021 kl. 06:20
    Permalink

    Alt handler om sex! Alt!

    Jeg kender til eksempler på folk der er så optaget af at få sex, i en sådan grad at holdninger, ytringer og meninger bliver tvistet, formuleret og belejligt udlagt på en til den enhver tid og given mulighed, resulterer i sex eller om ikke andet positiv opmærksomhed…

    Koste hvad det koste må…

    Jeg kunne godt forestille mig at det er en stor del af årsagen…

    Og det er sgu bare trist…

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *