“Ligestillingskampen anno 2014 burde ikke handle om burgerservering i undertøj”, skriver Morten Dahlin i et indlæg på Politiken.dk. Indlægget er en kritik af feministernes automatreaktioner i kølvandet på burgerrestauranten Hot Buns’ planer om at åbne en restaurant med letpåklædte serveringspiger.
Og Dahlin har naturligvis fuldstændig ret. Personalepåklædningen i restauranter, der følger loven, er ikke et tema for ligestillingsdebatten. Vil man ikke spise der, bliver man væk. Vil man ikke arbejde der, søger man job andre steder. Længere er den sådan set ikke.
Hvorfor er feministerne tavse i forhold til reelle ligestillingsproblemer?
Dahlin kritiserer samtidig – med rette – feministerne for deres påfaldende tavshed i forhold til de reelle ligestillingsproblemer. Hvor er de henne i forhold til problemer med æresvold, tvangsægteskaber og tvangsomskæring?
Også her har Dahlin ret. Feministerne synes mere interesserede i at diskutere, hvad frie kvinder med åbne øjne beskæftiger sig med på arbejdsmarkedet end i at kæmpe for tvungne kvinders rettigheder og frigørelse fra vold og lemlæstelse.
Dahlin undrer sig, og det gør vi også. Hvis feministerne faktisk kæmper for ligestilling, hvorfor bruger de så deres energi på spørgsmål, der intet har med ligestilling at gøre? Hvorfor ikke i stedet fokusere energien på de reelle problemer? Der er nok at tage fat på.