Sanne Søndergaard nægter at forsvare »sin egen virkelighed«
– Det er sjælsødelæggende at få frataget retten til egne følelser og oplevelser, skriver standupkomikeren, der støtter politikers navnløse sexismeanklager.
Kan man have sin egen personlige virkelighed, som er lige så rigtig som resten af verdens?
Ja, mener standupkomiker Sanne Søndergaard, der i et opslag om den igangværende debat om kvindelige politikere og sexchikane ikke bare understreger, at hun har sin egen virkelighed, men samtidig påpeger, at hun ikke har tænkt sig at forsvare den over for nogen.
– Jeg vil IKKE være med til konstant at skulle forsvare min egen virkelighed!, skriver hun.
Søndergaard fremhæver, at man risikerer at blive kaldt en løgner, hvis man accepterer et bredere virkelighedsbegreb, og at det derfor giver god mening at holde fast i sit eget.
– Det er sjælsødelæggende at få frataget retten til egne følelser og oplevelser. Ligesom det simpelthen er for hårdt hele tiden at finde sig i at blive kaldt en løgner, der måske/måske-ikke selv har lagt op til, hvad man nu engang har været ude for, skriver hun.
– Eller “påstår” at have været ude for. Det er nok bare mig, som er nærtagende jo…, tilføjer den blonde scenekunstner.
Mænd, der føler sig mistænkeliggjorte, er med garanti skyldige
Søndergaard giver i opslaget sin fulde støtte til den 22-årige socialdemokrat Sonja Maria Jensen, der i denne uge har været på alles læber efter sine udtalelser om at blive ‘klasket i røven’ af mandlige byrådsmedlemmer i Nyborg.
Og ifølge standupkomikeren er det ikke et problem, at Sonja Marie Jensen ikke har sat navn på anklagerne.
– At kalde sexisme ud er ikke en heksejagt for at isolere fire-fem sexister, som så kan skammes ud, og alle andre kan fortsætte som normalt. Sexisme er et system, som ALLE bidrager til, og derfor er det mere reglen end undtagelsen, at man som kvinde bliver mødt med sexisme i større eller mindre grad, skriver Søndergaard, der afslutter sit opslag med en verbal lussing til de mænd, der føler sig mistænkeliggjort at Sonja Marie Jensens navnløse anklager.
– Og alle dem, der føler sig hængt ud og mistænkeliggjort, fordi der ikke bliver nævnt navne… ja, de burde nok i stedet glæde sig over det faktum. For de står med garanti på listen!, skriver hun.
Sanne Søndergaards opslag kan ses herunder. Da Søndergaard har blokeret ganske mange mennesker fra sin Facebook-side bringes opslaget desuden som screenshot.
hvor er det egentlig på en måde dejligt befriende at feministen Sanne Søndergård tilkendegiver at hun med GARANTI kan sige at man er skyldig, hvis man føler sig hængt ud eller mistænkelig gjort.
For så kan det vist ikke skæres tydeligere ud i pap hvor sindsygt feminismen har udviklet sig. Vi kunne jo spørge Sanne om hun mener det gælder alle steder, eller kun i dette tilfælde?
At feminister er tyndhudede er en ting, men at de prøver på at tegne et sygt billede af hvad sexisme er, mener jeg er et kæmpeproblem.
Jeg havde aldrig “fået” min skønne, smukke, dejlige, kloge og uimodståelige kone hvis jeg havde afholdt mig fra at komme med, hvad der for feminister, er en sexistisk kommentar. Vi havde aldrig tænkt tanken at: “du er smukkere når du smiler” og dengang bragte det smil på læberne af os begge. Det fik os til at falde i snak og vi lever den dag idag i et af de bedste ægteskaber man kan forestille sig.
Du lyder, som du føler dig mistænkeliggjort, Bo. Er du sikker på, du ikke er skyldig? 😉
Hej Tobias
Du vinkler det lidt som om, at hun vil have lov til at have sin egen virkelighed anderledes fra alle andres – lidt alla Trump og hans alternative facts. Når hun skriver, at hun ikke vil blive ved at forsvare sin virkelig, forstår jeg det som om, at hun ikke vil blive ved med at forsvare sin opfattelse af en situation. Det kan jeg godt forstå. Hvis vi to var kollegaer som kommer op og skændes og jeg virker truende på dig, kan jeg jo heller ikke efterfølgende afkræve beviser, for at ville tro på det. Så må jeg acceptere din opfattelse og så se hvordan jeg kan ændre min tone overfor dig. Hvis du vælger at fortælle om din oplevelse til dine venner eller på facebook for den sags skyld, ville det vel også undre dig, hvis de så begynder svare med; “kan du bevise, at hun virkede truende”?
Det er for mig at se påfaldende hvor mange, både mænd og kvinder, der straks råber; “beviser, beviser, vi må have beviser!” eller folk der blot konstaterer, at Sonja lyver og må være en medieluder.
Der har været flere artikler igennem årene om servicen i supermarkeder og folk der føler sig uhøflig behandlet af kasseassistenterne. Det er sjovt nok ikke historier, der kræver en masse beviser, for at folk vil tage deres oplevelse seriøst. Når folk skriver, at de har været udsat for tyveri er kommentarfeltet heller ikke fyldt med “det vil vi have beviser for!” eller “han/hun lyver bare!”. Hvorfor skal det være anderledes med oplevelsen af sexisme?
I forhold til at navngive personerne havde det været meget værre, da hun så ville bruge medierne som offentlig gabestok i stedet for at gøre opmærksom på et overordnet problem.
Hej Anne
“Du vinkler det lidt som om, at hun vil have lov til at have sin egen virkelighed anderledes fra alle andres – lidt alla Trump og hans alternative facts. Når hun skriver, at hun ikke vil blive ved at forsvare sin virkelig, forstår jeg det som om, at hun ikke vil blive ved med at forsvare sin opfattelse af en situation.”
Jeg har svært ved at se, hvad forskellen er.
I forhold til beviser, navne: Når man ikke sætter navn på, er alle mænd det pågældende sted under anklage. Jeg har set nogle hævde, at man ikke behøver føle sig anklaget, hvis man ved, man ikke har gjort det. Men det stopper jo ikke den mistanke, alle andre har. Tror man, det ville være rart som mand at arbejde i en børnehave, hvor der verserede navnløse pædofilirygter, bare fordi man vidste, at man ikke selv havde noget med det at gøre?
Desuden er det en mystisk fremgangsmåde, hvis hensigten rent faktisk var at få løst problemet. Medierne kan man gå til, hvis de normale kanaler svigter. Når man gør det som det første, er ens primære interesse næppe at få sat en stopper for klaskeriet.
Kan se der var røget noget af sætningen i min post. Så bare for en god ordens skyld skulle der selvfølgelig ha stået: Vi havde aldrig tænkt tanken at: “du er smukkere når du smiler” kunne opfattes sexistisk, og dengang bragte det smil på læberne af os begge.
Og ha ha ha, ja Tobias, jeg er altid mistænkeliggjort 🙂
Jeg elsker at være sexistisk. Ihvertfald i den forstand som feminister ofte definerer ordet. Jeg elsker at komme sjove komplimenter, kommentarer og jokes til og om kvinder og mænd. Og elsker når kvinder gør det samme modsat. Det er er så skønt og dynamisk og spreder lykke glæde og liv.
🙂