Ligestillingsnyt

Svensk ungdomspolitiker: Sex uden ‘sexkørekort’ skal være ulovligt

Skal det i fremtiden kun være lovligt at dyrke sex, hvis man har et gyldigt 'sexkørekort'? Det mener svenske Klara Larsson.
Skal det i fremtiden kun være lovligt at dyrke sex, hvis man har et gyldigt ‘sexkørekort’? Det mener svenske Klara Larsson.

Klara Larsson, medlem af det svenske socialdemokratis ungdomsparti, SSU, vil have ‘sexkørekort’ indført hurtigst muligt. Sex uden ‘kørekortet’ skal være ulovligt.

Et lovbefalet ‘sexkørekort’ vil reducere antallet af seksuelle krænkelser og overgreb mod kvinder.

Det mener svenske Klara Larsson, som er medlem af det svenske socialdemokratis ungdomsparti, Sveriges socialdemokratiska ungdomsförbund (SSU).

Ingen sex uden ‘sexkørekort’

Står det til den unge socialdemokrat, skal det fremover være ulovligt at dyrke sex uden det nye ‘sexkørekort’, som man skal bestå en eksamen for at få.

– Og ja, vi skal have fuldstændige eksaminationer på dette med mulighed for alt fra A til F i karakter. Uden godkendelse må du ikke have sex, skriver hun i et indlæg om emnet.

»Seksuel inkompetence« er lige så farlig som våben

Klara Larsson kalder ‘sexkørekortet’ en »rimelig løsning« på et meget alvorligt problem.

– Et kørekort for at dyrke sex skal eksistere af præcis samme årsag, som at folk med våbenlicens låser deres våben inde, så børn ikke kommer i kontakt med dem, skriver hun.

– Skal deres frihed til at bære våben være indskrænket, så skal deres frihed til at gå bananas med deres seksuelle inkompetence også være det. Der findes risiko for mindst lige så meget skade. Det bløder bare ikke, nødvendigvis, afslutter Larsson.

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

2 thoughts on “Svensk ungdomspolitiker: Sex uden ‘sexkørekort’ skal være ulovligt

  • Anders Madsen

    Er det 1’ste april igen?

    Svar
    • Tobias Petersen

      Nej, det er kun 1. april én gang om året. Historien er skam helt reel.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *