23. juni, 2024

Tillykke, Richard!

Richard Reeves. Photo: Flickr.com/Paul Morigi.

Richard Reeves er en af 12 personer, som har modtaget $20.000.000 fra filantropen Melinda French Gate, Bill Gates ekskone.

Læs dette indlæg på engelsk her.

Tirsdag var en stor dag for den britisk-amerikanske forfatter og leder af American Institute for Boys and Men, Richard Reeves. For her blev det offentliggjort, at Reeves er blevet valgt af Melinda French Gates som en af 12 personer, Gates giver $20.000.000 til. Penge, som Reeves og de øvrige udvalgte med Gates’ egne ord i New York Times kan bruge, som de vil: ”I offered 12 people whose work I admire their own $20 million grant-making fund to distribute as he or she sees fit.”

På X fortalte Reeves selv om nyheden i en tråd med otte posts.

“I’m honored to have been chosen by Melinda French Gates to invest $20,000,000 to promote gender equality. This is an important moment. It sends a powerful and timely message that the gender equality movement can & should include boys and men,” skriver Reeves i det første af dem.

Reeves er bedste kendt for sin bog Of Boys and Men, som udkom i 2022 og hurtigt blev en international succes. Bogen går på en tynd line mellem på den ene side at argumentere for større politisk interesse for mænds problemer og på den anden ikke at træde feminister over tæerne. Igen og igen minder Reeves læseren om kvindebevægelsens resultater, og ustandseligt påpeger han, at ligestilling ikke er et nulsumsspil, hvor det ene køn er nødt til at tabe, hvis det andet skal vinde.

En pragmatisk idealist

For nogle læsere bliver det en anelse anstrengende, jeg selv inkluderet. Min bog fra 2023, Aldrig din skyld, Altid din skyld, indeholder en længere passage om Reeves’ balanceakt, i hvilken jeg indledningsvis kritiserer Reeves for at tage skyklapper på i forhold til kvindebevægelsen.

”Reeves omfavner både i bogen og interview kvindebevægelsen og de store fremskridt, den har skabt for kvinder, men påtaler ikke, at samme bevægelse i dag bruger sin magt til at fastholde fokus på piger og kvinder, også, som det er tilfældet i forhold til uddannelse, hvor det for længst burde været flyttet til drenge og mænd,” skriver jeg.

Herefter anerkender jeg dog den strategiske fordel ved at indtage Reeves’ position. Jeg forstår, hvorfor Reeves er tilbageholdende i sin kritik. Dels har det sine fordele. Dels kan omkostningen ved det modsatte være enorm.

”Fra et strategisk perspektiv er det forståeligt, at Reeves træder varsomt i forhold til feminismens betydning for drenge og mænds problemer. For som de fleste ved, og som Reeves eksplicit er bevidst om, er kønsdebatten både sekterisk og hidsig. Havde Reeves gjort det muligt for feministiske kritikere at reducere ham til en repræsentant for den forhadte manosfære, kunne han meget vel være blevet ekskluderet fra den offentlige debat, inden nogen havde læst hans bog og lyttet til, hvad han havde at sige. Mellem linjerne antyder Reeves da også flere steder, at hans forsigtighed hænger sammen med en frygt for at blive stemplet som kvindehader. (…) Og Reeves’ bog er da også blevet godt modtaget. Delvis, tror jeg, takket være hans bomuldsbløde omgang med den del af analysen, der kunne have givet anledning til kontroverser.”

I forhold til sin balancering af interesser minder Reeves om Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), som i 2023 gjorde sig til talsmand for det synspunkt, at dansk udenrigspolitik i de kommende år bør være præget af det, Rasmussen kalder ”pragmatisk idealisme”. I en pressemeddelelse formulerede han det som følger:

”Geopolitikken er vendt tilbage. Med flere spændinger og større konkurrence til følge. (…) Det er de kolde realiteter. Dem må vi forholde os realistisk og pragmatisk til. Det er den ene side af ligningen. Den anden side er så idealismen. Som handler om, at vi skal holde fast i troen på os selv, som et af verdens stærkeste samfund med nogle fantastiske værdier. Demokrati. Frihed. Menneskerettigheder. Ligestilling. Respekt for at mennesker er forskellige. Det skal vi ikke sælge ud af. Vi må godt synes, at vores værdier er mere rigtige og giver bedre liv end dem, man har andre steder. Men vi må ikke blive missionerende. Det kommer man ikke langt med som en lille nation med seks millioner indbyggere i en stor verden med snart otte milliarder mennesker. Det er den balance, vi skal ramme. Det er ikke nemt. Men det er det rigtige for Danmark.”

For Reeves’ gælder det samme. Reeves ønsker større fokus på drenge og mænds problemer, heri det idealistiske, men er klar over, at han med den position er en lille fisk i et stort hav, hvor man hurtigt bliver spist, hvis man ikke holder sig på god fod med hajer og andre rovfisk. Reeves er en idealist, som forstår, at pragmatisme en forudsætning for succes.

Lær af Reeves

Når jeg undertiden taler med mandeorganisationer, som spørger mig, hvordan de skal opnå større indflydelse, peger jeg dem i retning af samme erkendelse. Det nytter ikke noget at bruge al sin tid på at kritisere feminisme, hvis man ønsker organisatorisk succes, herunder økonomisk støtte. For det kommer ingen til at kaste penge efter. Ønsker man økonomiske bidrag til sit arbejde, må man gøre sig ”støtbar” og skabe projekter, som fonde og andre kan være stolte af at bakke op om. Det er sådan, det game fungerer. Nogen i den anden ende skal kunne prale med, at de har støttet det, man som organisation leverer. Det kan de ikke, hvis man hovedsageligt leverer vrede posts på X.

Når Reeves modtager $20.000.000, som han nu skal investere i forskellige projekter til gavn for drenge og mænds ligestilling, hænger det sammen med, at han fra starten har placeret sig et sted, hvor det er muligt for andre at støtte ham. Det kan flere mandeorganisationer lære meget af.

Tillykke, Richard!

Samtidig skyldes støtten naturligvis, at Reeves med sin bog og sit øvrige virke har anvist veje til forbedring af drenge og mænds vilkår i en tid, hvor det bliver mere og mere tydeligt, at drenge og mænd på flere alvorlige områder klarer sig dårligere end piger og kvinder.

Personligt sætter jeg i særlig grad pris på Reeves’ blik for forskellen mellem strukturforklaringer om kvinder og mænds problemer.

”For det tredje blev jeg klar over, at drenge og mænds problemer er strukturelle i natur, ikke individuelle; men sjældent behandles som sådan. Problemet med mænd indrammes typisk som mænds problemer. Det er mænd, der skal fikses, én mand eller dreng ad gangen. Denne individualistiske tilgang er forkert. Drenge halter bagefter i skolen og gymnasiet, fordi uddannelsessystemet er struktureret på måder, som stiller dem dårligere,” skriver Reeves i Of Boys and Men.

Og det har han ret i.

I Australien har man netop udnævnt en Parliamentary Secretary for Men’s Behaviour Change. Altså en juniorminister, som skal ændre mænds adfærd. Jeg tror, Reeves vil være enig med mig i, at australierne burde bruge mere tid på at løse drenge og mænds problemer og mindre på at lave dem om.

Men alting til sin tid. For nuværende skal Reeves glæde sig over den store æresbevisning og de mange muligheder, de $20.000.000 giver. Begge dele er ham vel undt.

Tillykke, Richard!

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview