28. marts, 2024

Tyskland til immigranter om sex: Sådan gør du

Hjemmesiden Zanzu skal lære flygtninge og immigranter at dyrke sex.
Hjemmesiden Zanzu skal lære flygtninge og immigranter at dyrke sex. Billede: Zanzu.de.

Officiel tysk hjemmeside skal lære flygtninge og immigranter at dyrke sex. Siden fungerer blandt andet på arabisk.

Den nye, tyske hjemmeside Zanzu skal lære nytilkomne flygtninge og immigranter at dyrke sex.

Siden kan læses på 13 sprog, herunder arabisk, tyrkisk og farsi, og er opbygget med pædagogiske piktogrammer, som gør det let at orientere sig, selv hvis man ikke kan læse.

Der er både generelle og mere detaljerede informationer på siden. Billede: Zanzu.de.
Der er både generelle og mere detaljerede informationer på siden. Billede: Zanzu.de.

Rettet mod flygtninge og immigranter

Zanzu drives af det tyske Bundeszentrale für gesundheitliche Aufklärung, BzGA, og målgruppen for siden er de mange flygtninge og immigranter i Tyskland. Det fortæller Elke Fermer fra det tyske familieministerium.

– Først og fremmest kan mennesker, som er flygtet hertil og ikke har levet længe i Tyskland, her få diskret og direkte adgang til viden på dette område*, siger hun ifølge tyske Express.de.

Ikke kun heteroseksuel sex

På Zanzu kan man lære om alt fra onani, porno og prostituerede til diverse sexstillinger. Siden er ikke kun rettet mod heteroseksuelle, men har også oplysninger om sex for personer med andre seksuelle orienteringer. Her et billede fra siden, der viser, hvordan lesbiske kvinder kan have sex med hinanden.

Zanzu er ikke kun rettet mod heteroseksuelle. Billede: Zanzu.de.
Zanzu er ikke kun rettet mod heteroseksuelle. Billede: Zanzu.de.

Zanzu har meget indhold, og siden går i detaljer på sine mange undersider. Er du nysgerrig, kan du besøge Zanzu på Zanzu.de.

*Min oversættelse fra tysk: Vor allem zu uns geflüchtete Menschen, die noch nicht lange in Deutschland leben, erhalten hier einen diskreten und direkten Zugang zu Wissen in diesem Bereich“, sagt Elke Ferner vom Familienministerium.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview