Venstreorienterede udsættes langt oftere for hverdagssexisme
Ny undersøgelse foretaget af Epinion for DR viser, at 62% flere venstreorienterede end borgerlige udsættes for hverdagssexisme.
DR har fået foretaget en undersøgelse om hverdagssexisme af analyseinstituttet Epinion, og blandt undersøgelsens mere interessante iagttagelser er, at hverdagssexisme og politisk observans ser ud til at hænge sammen.
For mens kun 13% af de adspurgte borgerlige respondenter i undersøgelsen svarer ja til at have været udsat for hverdagssexisme, er tallet blandt de venstreorienterede svarpersoner hele 21%. Det er en forskel på 62%.
To ting bør dog bemærkes.
Dels at forskellen ligger inden for den statistiske usikkerhed og derfor kan være et udslag af tilfældigheder.
Dels – og det er måske mere interessant – at venstreorienterede i langt højere grad end borgerlige mener, at hverdagssexisme er samfundsproblem. Mere end dobbelt så mange venstreorienterede end borgerlige svarer i undersøgelsen, at de er helt enige i, at hverdagssexisme er et problem i samfundet i dag.
Kombinationen af de to resultater antyder, at holdninger til hverdagssexisme og oplevelser med hverdagssexisme hænger sammen: Mener man, at hverdagssexisme er et samfundsproblem, oplever man i højere grad selv at have været udsat for det.
Adskil holdninger og oplevelser
Dermed rejser Epinions undersøgelse en række metodemæssige spørgsmål frem mod kommende undersøgelser af hverdagssexisme.
Helt centralt vil det være at adskille holdninger til hverdagssexisme fra oplevelser af hverdagssexisme. Det kan blandt andet gøres ved at stille specifikke spørgsmål af typen »Har du oplevet mod din vilje at blive taget på i det offentlige rum?« i stedet for uspecifikke spørgsmål af typen »Har du været udsat for hverdagssexisme?«.
Denne adskillelse af holdninger og oplevelser er nødvendig, hvis man skal kunne måle det faktiske omfang af hverdagssexisme. Uden den vil også fremtidige undersøgelsers resultater være påvirkede af de adspurgtes holdninger i en sådan grad, at de reelt vil være ubrugelige.
Nu ligger tallene indenfor den statistiske usikkerhed, men selv hvis der er en sammenhæng mellem politisk orientering og hverdagssexisme, så kunne det sagtens gå den anden vej. At folk der er udsat for hverdagssexisme er mere tilbøjelige til at blive venstreorienterede. At folk der har oplevet hverdagssexisme er mere tilbøjelige til at mene at hverdagssexisme er et problem.
Okay, jeg troede at det var det lille profilbillede i hjørnet jeg var ved at uploade (på kommentarsystemets opfordring). Det var ikke meningen at mit portræt skulle fylde så meget.
My Bad!
Det går nok 😀 Sig til, hvis du vil have, jeg skal fjerne det, ellers lader vi det udmærkede billede være 🙂
Som vanligt står journalisterne (og måske dem, der formulerede spørgsmålene,) til summarisk henrettelse for dumhed.
Det er et studie i availability bias. “Har du lagt mærke til at alle de BLÅ biler, der er på vejene?” Den slags retter opmærksomheden mod blå biler, som så blive skovlet forrest i bevidstheden. “Ja for pokker, se dog alle de blå biler!!!”
Det er desuden velkendt, at indignation og alskens feminisme hærger den mentale harddisk på venstrefløjen, og at de i det hele taget er meget overfølsomme for denne verdens knubs og at de fortolker mange ting lettere tendentiøst. De leder simpelthen aktivt efter ting at hidse sig op over. Mange ting de oplever (objektivt) vil blive udlagt ifølge krænkelsens ideologi som sexisme (subjektivt).
Man kan tørt opsummere “undersøgelsen” sådan her: “de FØLER sig mere sexchikanerede”.
Stakkels mennesker. De er så besatte af at spotte “Schrödinger’s Rapist” at de aldrig leder efter “Schrödinger’s Absolutely Wonderful, Loving, Caring, Supporting Husband”. Det er som at være fokuseret på, hvor uheldig man er. Hvordan skal heldet nogensinde tilsmile en, hvis man kun leder efter bekræftelse på sit sørgelige uheld?
Jeg får mere og mere medlidenhed med dem, der så krampagtigt klynger sig til sådanne negative identiteter. Sikke nogen stakler. Hvor unødvendigt.
Interessant kommentar, Jesper. Jeg kendte til “Schrödingers cat”, men ikke til “Schrödingers rapist”. Det gør jeg nu: http://geekfeminism.wikia.com/wiki/Schr%C3%B6dinger's_Rapist
Kære Jesper. Jeg kan kun tale på egne vegne, men mine objektive oplevelser af hverdagssexisme (befamling, upassende kommentarer og tilskrevet lyst/viden) strider meget mod min overbevisning (subjektivt) om, at Danmark skal være et land, hvor ingen på grund af køn, seksualitet eller udseende skal objektiviseres. Jeg har i mange tilfælde haft evnen til at sige fra, men det ved jeg både fra mig selv og fra min omgangskreds, at ikke alle formår. Alene af seksuelle overgreb (grov sexistisk objektivisering) vurderes det af det Kriminalpræventive Råd, at der foregår 3.600 tilfælde årligt. Uagtet om det er venstre- eller højreorienterede, der objektiviseres, gør det mig overbevidst om, at ‘voldtægtskulturen’ også slår rod i Danmark. Altså en kultur, hvor der ses gennem fingrene med seksuelle overgreb og sexisme, og hvor tilfælde af overgreb latterliggøres eller negligeres. Du kan altså godt spare mig din medlidenhed.
Jeg kan ikke følge påstanden om, at der skulle eksistere en voldtægtskultur i Danmark.
Hvis noget skal være en kultur, skal det 1) være forholdsvis udbredt, 2) være legitimt (som minimum i kulturens egne miljøer).
Mens man kan diskutere, om 3.600 voldtægter om året i Danmark betyder, at voldtægt er et udbredt fænomen, kan man ikke meningsfuldt argumentere for, at voldtægt er legitimt, hverken generelt eller i særlige miljøer.
Voldtægtskultur er et begreb, som er overtaget fra det amerikanske samfund (rape culture), og som baserer sig på den påstand, at fx bestemte former for humor, musiktekster og film skaber en kultur, som legitimerer voldtægt. Jeg har stadig til gode at se en sådan sammenhæng sandsynliggjort, endsige dokumenteret.
For det meste er det der betegnes som “Objektivering” i virkeligheden et forsøg på at Subjektivere.
Når en mand f.eks. tager initiativ til kontakt med det modsatte køn, er det netop for at få et subjekt på den krop han finder tiltrækkende. Hvis det blot handlede om kroppen alene, var der ingen grund til at tale med den.
Sexuelle overgreb KAN altså godt være objektiveringer, men for det meste er de subjektiveringer.
Den omtalte undersøgelse er af utrolig dårlig kvalitet, og måler hovedsageligt sit eget spejlbillede. Mao. hvor effektivt fortællingen om “hverdagssexisme” har slået rod i befolkningen. I den forbindelse er det ikke så overraskende at den er mest udbredt blandt den reelt eksisterende venstrefløj.
Hvordan kan du være overbevist om en udvikling baseret på et enkelt tal? Sådan fungere det vist ikke.
Prøv at tjekke dine kilder udenfor ideologisk feminisme.
Som William siger, er statisikken ikke umidelbart nyttig, da man som hærdet internetdebattør (eller blot kyndig i logik) ved at sammenfald ikke er det samme som sammenhæng (correlation != causation). Dvs. vi ved ikke hvilken vej implikationen går.
Sat helt på spidsen er det min opfattelse at ideen om ‘hverdagsseksisme’ (og andre ligeledes ladede ord og begreber) er noget som ‘primer’ individer og grupper til at råbe og og vifte med armene over hvor groft dette og hint er.
Hva. ‘voldtægtskultur’ er det par excellence et eksempel på den mentale deroute som kollektivt eksisterer i den feminsitiske sfære. Det er et begreb der blev opfundet i USA og Kanada, præcis for at prime hele den feministiske flok til at gå i ‘moral panic’ tilstand (‘moral panics’ er typisk kendt fra den Kristne højrefløj i USA, som gå grassat når der snakkes om at sekularisere samfundet på forskellig vis, og hvad “ville der dog ikke ske” hvis ditten og datten blev fjernet.), som derefter råber op over disse grove ting – som så ikke eksisterer.
En universistetslektor i Kanada udgav et mindre afhandling omkring eksistensen denne påståede voldtægtskultur, som påstods at eksistere særlgt på universiteter. Da der blev spurgte kritisk til konklusionerne og datagrudlaget for denne var vedkommende ikke længere til at fa fat på. Osv.
Begrebet er en fiktiv konstruktion, og enhver der anvender det går det på baggrund af egen ideologi og manglende undersøgelse af grundlaget for det.
Slutteligt er det, at kalde voldtægt for “(grov sexistisk objektivisering)” et tegn pa at man har taget en anelse for mange socialvidensstudier. Det er en verden udenfor de evindeligt plaprende postmoderneistiske socialkonstruktivistiske afhandlinger – prøv at komme ud i den.
Ny undersøgelse tegner samme billede blandt kommunalpolitikere:
“Venstrefløjen oplever mere sexisme end højrefløjen
En markant større andel af kvindelige byrådsmedlemmer fra partierne på venstrefløjen svarer i Berlingskes rundspørge, at de har fået sexistiske kommentarer, end blandt partierne på højrefløjen. Et udtryk for, at politikerne på venstrefløjen er mere opmærksomme på ligestilling, siger eksperter.”
https://www.b.dk/nationalt/venstrefloejen-oplever-mere-sexisme-end-hoejrefloejen