Svenske feminister i hesteløs galop: »Red« gennem Stockholm i protest mod patriarkatet

25 feminister protesterede lørdag mod patriarkatets magt over det offentlige rum ved at »ride« syv kilometer gennem Stockholm uden heste. Billede: Screenshot, Twitter.

Sverige: 25 feminister vrinskede sig lørdag gennem Stockholms gader for at protestere mod rytterstatuer med mænd i sadlen.

Hove var der ingen af, men vrinsket blev der, da 25 feminister lørdag uden heste »red« gennem Stockholms gader. Et syn, som må have overrasket de fleste af byens indbyggere og turister.

»Rideturen« fulgte en syv kilometer lang rute og havde til formål at protestere mod byens rytterstatuer, som ifølge den ene af begivenhedens to bagkvinder, feminist og koreograf Anna Källblad, er udtryk for patriarkatets magt over det offentlige rum.

– Når man ser på byen, og hvilke skulpturer vi har, så er det mænd på heste og andre mænd. De fleste kvinder, der findes, er nøgne og ganske små, siger hun til SVT.

En pointe, Anna Källblads samarbejdspartner, Helena Byström, er enig i. Mænd fylder meget i byen, og det er på tide, at kvinder erobrer noget af pladsen tilbage, mener hun.

– Der er brug for en modvægt til alle store horder af mænd, som indtager byen på forskellige måder. Det her er et alternativ, siger hun, ligeledes til SVT.

En optagelse af de 25 feministers hesteløse »galop« gennem Stockholm kan ses her:

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *