Svenske gymnasieelever vil advares om tekster med kærlighed mellem hvide mænd og kvinder

Svenske-gymnasieelever-vil-advares-om-tekster-med-kærlighed-mellem-hvide-mænd-og-hvide-kvinder

Skildringer af kærlighed mellem hvide mænd og hvide kvinder kan opleves som »normforstærkende« og bør ikke anvendes uden advarsler, mener eleverne.

De studerende på Globala gymnasiet i Stockholm kræver at blive advaret om ubehagelige indslag i undervisningen. Det fortæller gymnasiets rektor, Pernilla Ericols, til svenske Tidningen Gymnasiet.

– Det kan være voldtægtsscener eller racisme i film og bøger, som anvendes i undervisningen. Men det kan også være skildringer af heteroseksuel kærlighed mellem hvide personer, som opleves som normforstærkende, siger hun.

Ønsker ikke at læse om biologiske forklaringer på menneskelig adfærd

Eleverne kræver såkaldte trigger warnings indført i undervisningen. Trigger warnings er små advarsler, der gør opmærksom på, at der kan være noget i et indhold, fx en tekst, som kan fremkalde stærke reaktioner hos læseren.

– Indimellem kan det være svært at forene med pensum. Det er sket, at elever ikke har ønsket at læse om teorier, der fremhæver biologiske forklaringer på menneskelig adfærd snarere end sociale. Der må vi være tydelige om, at det kan få konsekvenser for elevens karakter i faget, forklarer rektoren.

Gymnasiet har ikke taget stilling endnu

Pernilla Ericols afviser ikke, at skolen vil lytte til elevernes krav og indføre trigger warnings.

– Det er kompliceret. Man kan spørge sig selv, hvor trygt, afslappet og sikkert det skal være i et undervisningsmiljø. I læring ligger at blive konfronteret med forskelligartede udtalelser og få sine grundværdier udfordret. Samtidig kan det være lettere at tage vanskelige emner op, hvis vi forbereder eleverne ved at triggerwarne, siger hun.

Rektoren har ikke taget endelig stilling til, om advarsler om ubehageligt indhold skal indføres i læseplaner og pensumlister på gymnasiet.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

3 kommentarer til “Svenske gymnasieelever vil advares om tekster med kærlighed mellem hvide mænd og kvinder

  • 4. november 2015 kl. 18:01
    Permalink

    Og så er det lige, jeg spørger mig selv: Mig selv spørger jeg; hvem skal tage stilling til, hvad der er “ubehageligt indhold”?

    Svar
  • 6. november 2015 kl. 20:57
    Permalink

    Michael, jeg tror det er, hvad der måtte stride imod de trosartikler, der er indeholdt i PK.

    Der er vel tale om omvendt nazisme – altså nazisme, bare med den oprindelige nazismes racehieraki vendt på hovedet.

    Der er tale om et pseudoreligiøst fænomen og vel at mærke et racehadende sådant.

    Svar
  • 23. maj 2018 kl. 09:38
    Permalink

    “Det er sket, at elever ikke har ønsket at læse om teorier, der fremhæver biologiske forklaringer på menneskelig adfærd snarere end sociale.”

    Ja, der er jo noget om det gamle ordsprog om, at den enfoldige er salig.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *