Hvordan ser en fagforening på politiske ligestillingsmål, som berører dens medlemmers jobchancer?
Fagforeningen Danske Fysioterapeuter har ikke oplevet henvendelser på baggrund af ligestillingspolitikken i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, der har betydet, at kommunen bevidst har valgt kvindelige ansøgere fra, når nye jobs skulle besættes. Det fortæller presse- og kommunikationskonsulent i Danske Fysioterapeuter Bo Berendt Christensen til Reelligestilling.dk.
– Jeg har spurgt blandt vores rådgivere. Vi har ikke fået henvendelser om, at nogle medlemmer har følt sig ramt af, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har et politisk mål om, at mindst 20 procent af de ansatte skal være mænd, skriver han i et svar til os.
Berendt Christensen understreger samtidig, at fagforeningens grundholdning er, at kvalifikationer skal være det centrale, når nye medarbejdere ansættes.
– Det er helt afgørende for Danske Fysioterapeuter, at arbejdsgiverne ansætter efter, hvem der er bedst kvalificeret til at løse de opgaver, arbejdet indebærer, skriver han.
Fokus på ligestillingspolitikken i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København
Vores henvendelse til Danske Fysioterapeuter kommer oven på en uge, hvor vi i to artikler har sat spørgsmålstegn ved konsekvenserne af ligestillingspolitikken i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
Først stillede vi spørgsmålet: Er det ligestilling eller kønsdiskrimination, når man bevidst fravælger kvindelige ansøgere for at opnå et politisk vedtaget ligestillingsmål? Derefter spurgte vi Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen om hendes syn på problematikken.
Det interessante for os har været at flytte den teoretiske diskussion om ligestilling ind i virkeligheden ved at se på den konkrete politik og de konkrete resultater af at opsætte og forfølge et politisk vedtaget måltal for ligestilling.
Derfor var det naturligt også at spørge den fagforening, hvis kvindelige medlemmer muligvis er blevet frasorteret til fordel for mandlige i jagten på måltallet. I den forbindelse har Danske Fysioterapeuters presse- og kommunikationskonsulent Bo Berendt Christensen foruden de allerede refererede kommentarer forholdt sig til to konkrete spørgsmål, som vi sendte til ham. Vi bringer her spørgsmålene og svarene i deres fulde længde.
To spørgsmål om ligestilling til Danske Fysioterapeuter
Spørgsmål fra Reelligestilling.dk: Ligestillingspolitikken i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har betydet, at jeres kvindelige medlemmer har haft sværere ved at opnå ansættelse i forvaltningen end jeres mandlige medlemmer. Opfatter I det som et problem? Og hvorfor/hvorfor ikke?
Svar fra Danske Fysioterapeuter: Vi har som sagt ikke fået henvendelser fra medlemmer om, at det skulle være tilfældet. Det kan skyldes det praktiske forhold, at en målsætning om 20 procent mandlige fysioterapeuter ikke er specielt svær at opfylde. 43 procent af de unge, der i 2014 startede på fysioterapeutuddannelsen er mænd.
Når man sammenholder det med, at ud af alle fysioterapeuter ansat i kommuner i Region Hovedstaden, så var 16,2 procent i 2013 mænd, så er det måske ikke så mærkeligt, at en målsætning om 20 procent i Københavns Kommune ikke har givet anledning til henvendelser til os.
Teoretisk er det selvfølgelig korrekt, at flere mænd betyder færre kvinder, men en ambition om 20 procent, når mændene udgør en væsentlig større andel af dem, der kommer ind på arbejdsmarkedet, må vel nærmest betegnes som selvopfyldende.
Spørgsmål fra Reelligestilling.dk: Fysioterapi er fortsat et ‘kvindefag’, idet der er langt flere kvindelige end mandlige fysioterapeuter. Københavns Kommunes beslutning om at prioritere mandlige ansøgere til fysioterapeutstillinger kan tænkes at brede sig til andre kommuner for at øge det, man forstår ved den generelle ligestilling (en mere ligelig kønsfordeling blandt de ansatte). Det kan betyde, at det helt generelt bliver en fordel af hedde Jan og en ulempe at hedde Jane, hvis man er fysioterapeut og søger arbejde. Er det noget, I som fagforening tænker på, og hvordan forholder I jer til det?
Svar fra Danske Fysioterapeuter: Som det fremgår af ovenstående, så er det en sandhed med væsentlige modifikationer, at fysioterapi er et kvindefag. Blandt udøverne i dag er der ganske rigtigt en stor overvægt af kvinder, men blandt de nyuddannede er der en langt mere ligelig fordeling. Samtidig er det i overvejende grad de nyuddannede, der søger arbejde, så den praktiske betydning af 20 procents målsætningen er formodentlig stærkt begrænset til ikke-eksisterende, når man ser på fysioterapeuter.
En række andre faggrupper giver, som den artikel, du linker til på dr.dk, viser, større udfordringer for målsætningen, fordi der er længere mellem mændene.
Samlet set giver målet om 20 procent mænd os derfor ikke anledning til bekymring. Men det er klart, at hvis vi hører om konkrete tilfælde, hvor den bedst kvalificerede ansøger er blevet valgt fra på grund af sit køn, så stiller sagen sig anderledes.
Ingen anledning til bekymring
Som det fremgår, er meldingen fra Danske Fysioterapeuter, at der ikke er nogen aktuel grund til bekymring i forhold til måltallenes konsekvenser for de kvindelige fysioterapeuters jobchancer. Fagforeningen slår samtidig fast, at den vil reagere, hvis den modtager konkrete henvendelser fra medlemmer, der føler sig diskrimineret på grund af deres køn.
Uanset ligestillingsopfattelse må man glæde sig over, at ingen kvindelige fysioterapeuter har følt sig kønsdiskrimineret af kommunens prioritering af mandlige ansøgere. Det bringer os ikke nærmere et svar på det principielle spørgsmål. Men måske viser det, at virkeligheden ikke altid behøver være principiel for at fungere. Og det er vel også en slags svar.