Er det ligestilling eller kønsdiskrimination, når Københavns Kommune bevidst ansætter mandlige fysioterapeuter i stedet for kvindelige?
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns kommune satte sig for 2014 et ‘ligestillingsmål’, der betød, at 20% af de ansatte i forvaltningen skulle være mænd. Tallene viser, at målet næsten blev nået, da 16,8% af de ansatte nu er mænd. Det fortæller dr.dk.
Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) erkender, at målet har været sværere at nå, end man troede, men er glad for fremgangen. Den betyder blandt andet, at der nu er flere mænd ansat på Center for Kræft og Sundhed end før. Om det fortæller borgmesteren:
“Her er vi gået bevidst efter at ansætte flere mandlige fysioterapeuter, hvilket er lykkedes. Det har fået flere mænd til at melde sig til behandlingen, så den målrettede indsats virker. Den går bare lidt langsommere, end vi havde regnet med.”
Hvordan man konkret bevidst har gået efter “at ansætte flere mandlige fysioterapeuter”, melder DR’s artikel ikke noget om, men det er vanskeligt at forestille sig, at man bevidst kan gå efter at ansætte mandlige ansøgere uden samtidig at forringe chancerne for ansættelse for de kvindelige ansøgere.
Ligestilling eller kønsdiskrimination?
Strategien i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen genrejser spørgsmålet om resultatlighed kontra mulighedslighed.
Ifølge resultatlighedstanken handler ligestilling om at sikre ligestilling mellem de to køn som grupper, altså mellem grupperne mænd og kvinder. Hvis dette kræver at enkeltpersoner diskrimineres, fx de kvindelige fysioterapeuter, der er blevet fravalg i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, så er det prisen, man må betale for at opnå ligestilling mellem grupperne.
Ifølge mulighedslighedstanken handler ligestilling om, at det enkelte menneske aldrig må udsættes for diskrimination på grund af sit køn. Når en fysioterapeut søger en stilling, skal han eller hun alene bedømmes på sine kompetencer og egnethed til stilling, ikke på om vedkommende er en mand eller en kvinde.
De to tilgange fører to meget forskellige konklusioner i forhold til strategien i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
Ud fra resultatlighedstanken er det positivt, at der er kommet ‘mere ligestilling’ i forvaltningen i betydningen, at fordelingen mellem mandlige og kvindelige ansatte er blevet mere lige.
Ud fra mulighedslighedstanken er det derimod dybt problematisk, at forvaltningen for at opnå en politisk fastsat kønsfordeling blandt de ansatte har fravalgt kompetente kvindelige ansøgere for at ansætte flere mænd. Det er kønsdiskrimination i forhold til mulighedslighedstanken, at kommunen overhovedet inddrager køn som en faktor i ansættelsen af nye medarbejdere.
Hvad DR ikke spurgte om
DR’s artikel stiller ingen kritiske spørgsmål til borgmesterens opfattelse af ligestilling og det forhold, at forvaltningens strategier kan opfattes som kønsdiskrimination over for de kvindelige ansøgere. DR synes dermed ureflekteret at formidle resultatlighedstanken som den eneste måde at forholde sig til ligestilling på.
Reelligestilling.dk har tidligere skrevet kritisk om lov om kvinder i ledelse, der betyder, at mænd fravælges til lederstillinger, de er kvalificerede til, alene fordi de er mænd. Et emne, vi også har stillet ministeren på området, Manu Sareen, fire spørgsmål om.
Den aktuelle politik i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen rummer præcis de samme problemer som lov om kvinder i ledelse. Kvinder fravælges til fysioterapeutstillinger, de er kvalificerede til, alene fordi de er kvinder.
Det er Reelligestilling.dk’s opfattelse, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen agerer kønsdiskriminerende, når forvaltningen med udgangspunkt i et arbitrært måltal gør køn til et konkurrenceparameter blandt ansøgerne til fysioterapeutstillingerne.
Det er efter vores ligestillingsopfattelse ikke i orden, at det er en fordel at hedde Jan og en ulempe at hedde Jane, når man søger job. Den enkelte ansøger alene bør altid alene vurderes på sine kompetencer og sin egnethed i forhold til stillingers konkrete arbejdsindhold. Aldrig på sit køn.
Reelligestilling.dk har sendt Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen tre spørgsmål om problematikken. Borgmesterens svar vil naturligvis blive bragt sammen med de tilhørende spørgsmål, når de kommer.
Opdateret: Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen har nu svaret på spørgsmålene. Du kan læse hendes svar her.