29. marts, 2024

Derfor er du et svin på nettet

Helt almindelige mennesker er potentielle netpsykopater. Læs en psykologs seks bud på, hvorfor det er tilfældet.

I kølvandet på DR2’s nye programserie Ti stille, kvinde!, hvis første afsnit blev sendt i går, melder spørgsmålet sig: Hvorfor skriver tilsyneladende almindelige og venlige mennesker grove beskeder til andre på nettet, som er stærkt nedladende, hånende og i nogle tilfælde direkte truende?

Alle er potentielle psykopater på nettet

Det har psykolog Anders Colding-Jørgensen ikke bare et, men hele seks bud på. Under titlen Vi er alle potentielle “psykopater” på nettet, giver Colding-Jørgensen sine bud på, hvad det er, der får helt almindelige mennesker til at skrive ting, de næppe ville have sagt, hvis de havde stået over for den person, de skriver til. Psykologens bud er som følger:

  1. Vrede
  2. Ingen umiddelbar mikrofeedback
  3. Medie de-humaniserer
  4. Anonymitet
  5. Misforståelser
  6. Pøblen.
Vrede

Vrede aktiverer nogle processer i kroppen, der gør dig mere modig og handlekraftig, men samtidig mindre tålmodig og velovervejet. Vreden giver dig lyst til at reagere her og nu.

Ingen umiddelbar mikrofeedback

I en almindelig samtale mellem mennesker foregår helt automatisk en stor udveksling af kommunikation gennem fx ansigtsudtryk og stemmeføring, som gør, at vi forstår hinanden bedre. På nettet er dette ekstra kommunikationslag væk, og det betyder, at du har sværere ved helt at forstå, hvad andre mener. Du har fx sværere ved at skelne mellem morsomheder og alvorlige udsagn, end du har i en almindelig samtale.

Medier de-humaniserer

Medierne skaber en afstand mellem dig og den, du skriver til, som gør, at du let kan glemme, at den anden faktisk er et levende menneske ligesom dig selv. Johanne Schmidt-Nielsen og Anders Samuelsen er ikke bare karakterer på en TV-skærm, men rigtige mennesker af kød og blod, som har de samme følelser som alle andre.

Anonymitet

Selv om nettet ikke er så anonymt, som det har været, er det stadig i nogen udstrækning muligt at skrive anonyme indlæg og beskeder på nettet. Når du ikke står personligt til ansvar for det, du skriver, kan du lettere komme til at være et svin. For når ingen ved, hvem du er, er der heller ingen, der kommer og sætter dig på plads for det, du skriver. Med andre ord: Når justitsen forsvinder, forsvinder også selvjustitsen.

Misforståelser

Selv når du ikke ønsker det, kan du risikere at bidrage til at skabe dårlig stemning på nettet. Muligheden for at blive misforstået er højere end i virkeligheden, og det betyder, at din skarpe kommentar pludselig kan give medvind for andres nedladende og hånende debat. Andre gange bliver din kommentar måske blot opfattet anderledes, end du mente den.

Pøblen

Mobning har alle dage været en gruppeaktivitet. Det er det også på nettet. Når du liker og deler en video med en, der optræder dumt, gør du det sikkert bare, fordi du synes, videoen er sjov. Men du er ikke alene. Og når 50.000 mennesker har set én opføre sig dumt og skriver kommentarer om det, så kan det begynde at gøre rigtig ondt. Og det er du medvirkende til, også selv om du egentlig bare likede videoen for sjov.

Nogenlunde sådan er Colding-Jørgensens bud på seks årsager til, at alle potentielt kan skrive onde ting på nettet. Psykologens artikel er ligesom hans website værd at besøge, da Colding-Jørgensen skriver godt og forståeligt om mange interessante emner.

Er mænd oftere “netpsykopater” end kvinder?

Reelligestilling.dk har i forbindelse med tilblivelsen af denne artikel kontaktet Anders Colding-Jørgensen for at spørge, om der er forskel på mænd og kvinders adfærd på nettet, hvad angår grove beskeder. Desværre har Colding-Jørgensen ikke direkte undersøgt forskellen på mænd og kvinder i relation til debattone og kan derfor ikke udtale sig om det spørgsmål.

Men hvad mener du? Er mænd oftere “netpsykopater” end kvinder? Opfatter kvinder mænds kommentarer anderledes, end de er ment? Og hvor går grænsen mellem ok og ikke-ok?

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview