Enighed på tværs af partier: Nej til kønsopdelt offentlig transport i Danmark
Skal vi have kønsopdelt offentlig transport i Danmark? Nej, siger fire ligestillingsordførere. En kalder slet og ret ideen en »falliterklæring«.
I Tyskland indføres nu kvindeafdelinger i tog, og i England debatteres lignende tiltag. Men hvad med Danmark? Skal vi lade os inspirere og indføre kønsopdelt offentlig transport, eller er det en forkert vej at gå?
Det spurgte jeg i går Folketingets ni ligestillingsordførere om. Fire af dem besvarede min henvendelse, og enigheden viste sig at være stor på tværs af partiskel.
Mette Abildgaard (C): En falliterklæring
De Konservatives ligestillingsordfører, Mette Abildgaard, afviser kategorisk ideen om kønsopdelt offentlig transport i Danmark.
– Det er en falliterklæring, og ikke noget vi bør have i Danmark, skriver hun.
Karina Adsbøl (O): Bliver det næste taxaer kun for kvinder?
Det samme gør Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Karina Adsbøl.
– Vi skal ikke til at indføre særskilte kvindeafdelinger, hvorfor i alverden skulle vi det? Jeg mener, at det er en forkert vej at gå, skal vi så også have særskilte mandeafdelinger? Hvor går grænsen? Bliver det næste taxaer kun for kvinder?, skriver hun.
Marianne Jelved (R): Det vil gøre os til et splittet samfund
Heller ikke De Radikales ligestillingsordfører, Marianne Jelved, er positiv over for ideen.
– Jeg synes kønsopdelt transport er en dårlig ide. Vi skal deles om parker, strande, skove, legepladser, restauranter og transportmidler mm. Samt museer og biografer osv. Ellers bliver vi et splittet samfund med hang til konfrontationer, skriver hun.
Carolina Magdalene Maier (Å): Vi skal udfordre problemet i stedet
Og også ligestillingsordfører for Alternativet, Carolina Magdalene Maier, er afvisende.
– Min reaktion er helt klart, at vi ikke skal derhen, hvor vi begynder at indføre særlige afdelinger for kvinder – hverken i tog eller på hoteller, som vi jo har set tidligere – og som vist også fik en dom for at forskelsbehandle (til kvindernes fordel). Det er klart, at vi må adressere udfordringerne, hvis kvinderne ikke føler sig sikre, men så er det dette, vi skal udfordre – og ikke acceptere at kvindernes usikkerhed er en del af vores samfund og derfor indføre særordninger, skriver hun.
Jeg kontaktede per e-mail samtlige Folketingets ni ligestillingsordførere med spørgsmålet: »Hvad er din holdning til kønsopdelt offentlig transport, for eksempel særlige kvindeafdelinger i togene, i Danmark?«. Ligestillingsordførerne fra Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne, Liberal Alliance og Venstre har i skrivende stund ikke besvaret min henvendelse.
Skrevet for 4 år siden. Hvad så med i dag?
De for kvinder krænkende situationer med enten berøring eller uønsket tiltale, vil ikke kunne opstå, hvis særlige afdelinger i tog, bus eller andre offentlige rum var forment adgang for mænd.
Særlige togvogne for kvinder findes også i Japan, og der gælder det især i den tætpakkede pendlertrafik, at enkelte mænd ødelægger stemningen for de mange, og derfor er disse særlige vogne indført for længe siden.
Princippet bør udvides til også at gælde rulletrapper og elevatorer, så kvinder i kjole undgår de mærkelige optrin, hvor nogen tager billeder op under kjolen.
Det kan lyde satirisk, men det kan være, at begge parter egentlig ville føle sig mere sikre; både mod at blive krænket og ufrivilligt at blive opfattet som krænker imod hvilket intet andet forsvar virker.
Der er allerede regler, der i opbygning minder præcis sådan. Da jeg havde stadig havde børn i børnehaven formanede pædagoerne, at “man” ikke måttet sidde med et barn på skødet, mens der blev bladret i en bog. Og nej, det er ikke noget jeg digter. Det er også forbudt for mandlige pædagoer at skifte ble i enrum med barnet.
Der burde ikke være langt til med fysiske begrænsninger at gøre tiltag, der adskiller mænd væk fra kvinder i det offentlige rum, så kvinder kan undgå uønsket samkvem grundet risikoen for at blive krænket.