Handler om respekt for mennesker, der hverken er han eller hun: Hjemme hos Lauren R. Taylor bliver der ikke sagt »hun« om hunkattene Essence og Trouble.
Da Lauren R. Taylors hunkat Essence blev syg, kunne dyrlægerne ikke forstå, hvorfor Lauren blev ved med at sige »de«, når hun kun havde én kat med.
Men for Lauren R. Taylor, der er feminist og freelanceskribent for blandt andet Everyday Sexism Project og Washington Post, er det helt naturligt at sige »de«, når hun omtaler sine sine hunkatte, Essence og Trouble, enkeltvis.
Hun har nemlig valgt at opdrage kattene kønsneutralt, og derfor siger hun aldrig »hun« om Essence eller Trouble, men altid »de« (»they« på engelsk).
Forvirrede venner
Ligesom for dyrlægerne kan det for Lauren R. Taylors venner være svært at forstå, hvad hun mener, når hun siger »de«.
I forbindelse med Essences sygdom spurgte flere af dem, hvordan hun havde det, hvortil Lauren R. Taylor svarede: »De har det godt«. »
De«, spurgte vennerne i forvirring, »er de begge to syge?«.
Det fortæller hun i en artikel på Washington Post.
»Bare rolig, drenge, vi er snart hjemme«
For Lauren R. Taylor startede den kønsneutrale katteopdragelse med, at hun kom til at omtale kattene forkert.
– Mine nye katte gik amok. I transportkasser på bagsædet af bilen hylede de af utilfredshed. Jeg beroligede dem: »Bare rolig, drenge, vi er snart hjemme«, skriver hun og fortsætter:
– Whoops! Jeg havde kaldt dem drenge, selv om de faktisk var piger. En forståelig fejl, da jeg har haft katte i omkring 50 år, og de alle har været hankatte. »Jeg bliver nødt til at øve mig på at bruge de rigtige stedord«, tænkte jeg. Men så kom der en tanke til: »Hvorfor? De er katte«.
– Det var tidspunktet, hvor jeg besluttede mig for at opdrage mine katte kønsneutralt, fortsætter Lauren R. Taylor.
– Kattenes liv ville ikke ændre sig, ræsonnerede jeg, og det ville hjælpe mig med at lære at bruge flertalsstedord om mine venner, naboer og kolleger, som individuelt foretrækker »de«, »deres« og »dem«, uddyber hun.
Handler om respekt
Lauren R. Taylor indrømmer, at det kan være forvirrende at bruge flertalsstedord i stedet for at sige han og hun, men hun mener, det er nødvendigt at gøre sig den ekstra ulejlighed.
– Folk begynder at forstå, at vi ikke alle passer ind i ‘pigekassen’ eller ‘drengekassen’. Dem, som ikke gør, kræver plads til at være dem, de er, skriver hun.
– Det er vi alle nødt til at finde måder at anerkende og respektere. Min måde at respektere det på er så at opdrage mine katte kønsneutralt, fortsætter hun og afslutter:
– Du kan vælge din egen.