6. oktober, 2024

Hans Bonde: »Gentlisme« kan blive for mænd, hvad feminisme er for kvinder

Professor Hans Bonde. Her i Deadline i en anden sammenhæng i 2015. Foto: Deadline/YouTube.com.

Med udgangspunkt i J. P. Müllers idéer om mænd som gentlemen foreslår professor Hans Bonde, at der udvikles en mandlig pendant til feminisme.

»Der bør udvikles en mandlig pendant til feminisme. Her er et bud.«

Sådan stod der forud for overskriften på den kronik, professor i idræt Hans Bonde forleden fik bragt i Weekendavisen.

Buddet, Bonde giver, er, at der på basis af sundhedsapostlen J.P. Müllers (1866-1938) tanker og idéer om køn og ligestilling kan udvikles et alternativ til feminisme.

»Müllers kamp for kvindefrigørelse udspringer af hans forsøg på at blive en ægte gentleman, der rækker ud over sit eget ego og bliver i stand til at hjælpe andre – herunder ikke mindst kvinder. Müller afviser feminismen defineret som en kamp for at minimere kønsforskellen. Tværtimod ser han mænd og kvinder som væsensforskellige«, skriver Bonde.

»Han udgår fra en ældgammel mandlig forestillingsverden, som jeg vil kalde en gentlisme, hvorefter manden skal være en kavaler, der som en selvfølgelighed støtter kvinden, dog uden at der nødvendigvis tænkes i feministiske baner«, tilføjer han.

Gentlisme og afvisningen af feminisme

Om ordet og begrebet gentlisme skriver Bonde, at det trækker på to af mænds gode sider.

»Her vil jeg foreslå ordet »gentlisme« som udtryk for gentlemanideologien. Det spiller både på gents (engelsk: »herrer«) og gentle (engelsk: »blid«)«, forklarer han.

Herefter vender Bonde tilbage til J.P. Müller og dennes afvisning af feminismen.

»Müller afviser feminismen forstået som en tro på de to køns grundlæggende enshed, der efter hans opfattelse vil gøre både kvinden og manden kønsløse:

»Den såkaldte feminisme (…) er emancipationens vrængbillede (…) hvis bestræbelser snarere går ud på at gøre kvinderne til mandfolk end at gøre dem til kvindelige væsner, der er ligeberettigede med mændene.«

Alt i alt afviser Müller feminismen defineret som en ideologi om de to køns grundlæggende enshed. I stedet tilslutter han sig en gentlisme, der ikke blot sigter på, at manden skal støtte og værne kvinden og betragte hendes forskellighed som ligeværdig, men også på at mænd skal optræde fair og nobelt over for hinanden ikke mindst i deres indbyrdes konkurrence. I Müllers optik kan mænd derfor godt støtte kvinders frigørelse uden at abonnere på feminismen«, afslutter professoren.

Hvorfor er J.P. Müllers tanker relevante i 2020?

Hans Bonde udgav i efteråret bogen ‘Sundhedsapostlen J.P. Müller, Bind 1: Det kropsligt moderne gennembrud, 1864-1904’.

Jeg spurgte ham på baggrund af kronikken, hvorfor der er behov for et alternativ til feminisme, hvad gentlisme kan, som feminisme ikke kan, og hvorfor J.P. Müllers mere end 100 år gamle tanker fortsat er relevante i dag.

Du mener, der skal udvikles en maskulin pendant til feminisme. Men hvorfor skal der det? Feminisme rummer allerede betragtninger om både mænd, kvinder og forholdet mellem dem. Hvorfor er der behov for en maskulin pendant?

»Mange mænd kender den ubekvemme situation, hvor man inkvisitorisk bliver stillet spørgsmålet: Jamen, er du ikke feminist? Hvis man svarer nej, rubricerer man øjeblikkeligt sig selv som mørkemand og mandschauvinist. Nu tilbyder jeg en mandlig ideologi, der svarer til, hvad feminismen er for kvinder, som har rødder meget længere tilbage end feminismen, og som en selvfølgelighed støtter kvindefrigørelsen. Næste gang svar: »Næh, jeg er gentlist og støtter med største selvfølgelighed kvindefrigørelse, men ikke den feministiske ideologi med dens grundlæggende negative syn på mænd.««

Du foreslår med udgangspunkt i J.P. Müller, at den maskuline pendant til feminisme skal være »gentlisme«, afledt af de engelske udtryk »gentle« (blid) og »gents« (herrer). Hvad vil en kønsteori baseret på gentlisme kunne, som feminisme ikke kan?

»Gentlismen adskiller sig fra feminismen, ved at den ikke godtager den moderne feminismes insisteren på de to køns enshed og kampen for et fifty-fifty-samfund. Gentlismen har blik for både ligheder og forskelle mellem de to køn. Samtidig handler gentlismen ikke kun om mænds relation til kvinder, men også til andre mænd f.eks. med henblik på fair optræden i arbejdslivet.«

J.P. Müller, hvis tanker er fra starten af 1900-tallet, ser kønnene som væsensforskellige, mener ikke, kønsforskellene skal reduceres og plæderer for, at mænd skal være »kavalerer« og »ægte gentlemen« Det kan lyde som et ekko fra en for længst svunden tid. Hvorfor er mere end 100 år gamle idéer om kavalerer og gentlemen fortsat relevante i Danmark anno 2020?

»Der er ingen tvivl om, at der nu forestår et arbejde med at tilpasse gentlismen til vor nutid. F.eks. har gentlemanbegrebet været meget knyttet til overklassen og den højere middelklasse og meget knyttet til tøjstil. Men lige som feminismen forandrer sig, forandrer også gentlismen sig. F.eks. vil det i dag være oplagt at betone mandens relation til børn og familie med udgangspunkt i ordet ”gentle”: Blid. I øvrigt mener jeg, at Müller både havde blik for forskelle og ligheder mellem kønnene«, afslutter Hans Bonde.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview