»Jeg er måske nok sart, men jeg kunne slet ikke finde det morsomme i det«

Er det sjovt, når Tobias Dybvad gør grin med overgreb, Brian Mørk har været udsat for? Nej, mener ‘Kasper’, der har skrevet til Reelligestilling.dk. Billede: Screenshots, video, Tobias Dybvad på Facebook.

Er det en negligering af overgreb på mænd, når Tobias Dybvad gør grin med, at Brian Mørk uopfordret og mod sin vilje er blevet raget på af kvinder?

Standupkomiker Tobias Dybvad gør sig i den seneste udgave af sit tv-program ‘Dybvaaaaad’ lystig over sin kollega Brian Mørks erfaringer med kvinder, der overskrider mænds grænser.

Brian Mørk har blandt andet oplevet at en kvinde uopfordret begyndte at tage på ham uden på tøjet.

– Der kommer en ung pige ud af det blå og siger, at hun vil vædde på, at hun kan give mig en rejsning. Og hun bruger oven i købet det ord, rejsning. Og inden jeg når at sige et ord, begynder hun at ‘gnubbe’ mig mellem benene. Altså hårdt. Og det havde jeg ikke bedt om, fortæller Brian Mørk i videoen, du kan se nedenfor.

– Hun brugte ordet rejsning? Er du sikker på, at det var en ung kvinde? Det lyder mere som Ulla Terkelsen, er Tobias Dybvads kommentar til det.

Jeg kan ikke se det sjove i det

Men er det sjovt, at Tobias Dybvad gør grin med Brian Mørks overgrebserfaringer?

Nej, mener ‘Kasper’, der har skrevet til Reelligestilling.dk og ønsker at være anonym.

– Jeg er måske nok sart, men jeg kunne slet ikke finde det morsomme i det. Det er jo en total negligering af, at mænd også oplever overgreb, skriver ‘Kasper’.

– Det burde være berettiget at tale om, men næh nej, det er et luksusproblem., fortsætter han.

‘Kasper’ kan godt se det morsomme i Dybvads indslag, men synes ikke, komikeren fanger, at der er en alvor bag den sjove overflade.

– Det er jo komik, og jeg er helt med på humoren i det. Men det er lidt ligesom at være racist og lave sjov med sorte mennesker. Jeg tror oprigtigt ikke, at han ser eller forstår problemstillingen, skriver ‘Kasper’.

– Satire er kun satire hvis man forstår tilgangen til emnet og balancen i det, afslutter han.

Hvad mener du?

Men hvad synes du? Er ‘Kasper’ sart, som han skriver, eller har han en pointe? Se klippet, og giv din mening til kende.

 

AFSTEMNING FOR KVINDER: Er Tobias Dybvads jokes om Brian Mørks erfaringer en negligering af overgreb på mænd?
×

AFSTEMNING FOR MÆND: Er Tobias Dybvads jokes om Brian Mørks erfaringer en negligering af overgreb på mænd?
×

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

One thought on “»Jeg er måske nok sart, men jeg kunne slet ikke finde det morsomme i det«

  • 7. december 2017 kl. 00:36
    Permalink

    Kasper er en SJW snowflake. Satire er lavet til at vi kan lave sjov med ting vi ikke alle altid synes er sjovt. Det gør at man kan undgå voldelige konfrontationer ved at tale om alvorlige problemstillinger med humor.
    Satire rammer altid nogen. Så der er altid én der er “krænket”.

    Problemet er at der er en dobbelt standard. Dybvad kan nemlig sagtens lave sjov med den “ynkelige” dybvad, men samme mulighed ville han ikke have hvis han victimblamede #metoo debatten for kvindelige ofre.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *