Karen Ellemann ny ligestillingsminister

47-årige Karen Ellemann (V) er Danmarks nye minister for ligestilling. Ellemann overtager ministeriet efter partifællen Ellen Trane Nørby. Billede: Ft.dk, fotograg: Steen Brogaard.
47-årige Karen Ellemann (V) er Danmarks nye minister for ligestilling. Ellemann overtager ministeriet efter partifællen Ellen Trane Nørby. Billede: Ft.dk, fotograf: Steen Brogaard.

Karen Ellemann (V) overtager Ligestillingsministeriet fra Ellen Trane Nørby (V) og bliver samtidig minister for nordisk samarbejde.

Karen Ellemann (V), datter af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, er Danmarks nye ligestillingsminister.

Det står klart, efter den nye regerings fulde ministerliste er blevet offentliggjort.

Solid ministererfaring

47-årige Ellemann kommer fra en stilling som social- og indenrigsminister og overtager Ligestillingsministeriet efter partifællen Ellen Trane Nørby, der overtager Sundhedsministeriet.

Ellemann har været medlem af Folketinget siden 2007 og har i flere omgange været minister.

I 2009 stemte hun sammen med en række venstremedlemmer imod partiets gruppe for loven om homoseksuelles ret til adoption.

Parlamentarisk karriere

  • Minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde, 28. november 2016-
  • Social- og indenrigsminister fra 28. juni 2015-28. november 2016.
  • Miljøminister og minister for nordisk samarbejde fra 23. februar 2010 til 3. oktober 2011.
  • Indenrigs- og socialminister fra 7. april 2009 til 23. februar 2010.
  • Socialordfører 2014-2015, folkeskoleordfører, ungdomsuddannelsesordfører 2011-2014, ordfører for familiepolitik og udlændinge og integration 2007-2009.
  • Medlem af Børne- og Undervisningsudvalget, Socialudvalget, Ligestillingsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik og Nordisk Råd 2011-2015.
  • Medlem af Socialudvalget, Udenrigsudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2007-2009.

Kilde: Ft.dk

Uddannelse og erhverv

  • Uddannet lærer, N. Zahles Seminarium, fra 2002 til 2004.
  • Student, Holte Gymnasium, fra 1986 til 1989.
  • Lærer, Rungsted Skole, fra 2003 til 2007.
  • Selvstændig journalist, fra 1999 til 2002.
  • Daglig leder, Dagmar Teatret, fra 1996 til 1999.
  • Administrationschef, Brinkmann Kommunikation, fra 1995 til 1996.
  • Daglig leder, Scandinavian Models, fra 1993 til 1995.
  • Konsulent, The Voice, fra 1990 til 1993.

Kilde: Ft.dk

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

One thought on “Karen Ellemann ny ligestillingsminister

  • 31. januar 2017 kl. 04:54
    Permalink

    Hvornår får mænd ligestilling?

    Forleden besøgte jeg det lokale Loops Cirkeltræningscenter, hvor der var indrettet en afdeling, som var fælles for begge køn, og herudover en afdeling forbeholdt kvinder. Det kunne man forstå, hvis der var en tilsvarende faciliteter for mænd, men de manglede helt.

    Ligestilling skal anskues fra begge sider, og jeg mener i det foreliggende tilfælde, at mændene bliver diskrimineret!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *