19. marts, 2024

Køn, krænkelse og ligestilling: Spørgsmål og svar til projektuge i 8. klasse

Køn og ligestilling er et populært emne, når skolerne har projektuge. Billede: Pixabay.

Tre piger fra ottende klasse i Roskilde spurgte mig i går, om jeg ville svare på fire spørgsmål om køn og ligestilling.

Det ville jeg naturligvis gerne.

Svarene skulle pigerne bruge til en projektuge under overskriften ‘køn, krænkelse og ligestilling’, og da jeg så deres spørgsmål, kunne jeg se, at de var kritiske i forhold til nogle af de ting, jeg tidligere har skrevet.

Det, synes jeg, var meget positivt!

Jeg opfordrer altid elever og studerende til at være kritiske over for alle kilder – også mig. Alle kan tage fejl, og alle kan have mere eller mindre gode grunde til at fremhæve nogle sider af virkeligheden frem for andre. Derfor skal man altid være kritisk over for det, man læser, og dem, man taler med.

Som altid spurgte jeg pigerne, om jeg måtte dele deres spørgsmål og mine svar her på siden, så andre kunne få glæde af dem. Det måtte jeg godt, så her er, hvad de spurgte mig om, og hvad jeg svarede.

1. Er kvinder ikke undertrykte i Danmark?

Du har tidligere skrevet, at du ikke mener, at kvinder som gruppe bliver undertrykt i Danmark. Vi mener, at seksuel krænkelse hører inde under kategorien undertrykkelse. Derfor forstår vi ikke, at du skriver, at kvinder ikke bliver undertrykt, når undersøgelser viser, at kvinder generelt ofte føler sig seksuelt krænket?

Kvinder bliver oftere end mænd udsat for seksuelle krænkelser. Det gælder både voldtægt, blufærdighedskrænkelser, hævnporno og andre former for seksuelle online-krænkelser som uønskede ”dickpicks” og uønskede seksuelle kommentarer.

Til gengæld klarer kvinder sig bedre end mænd på en lang række områder. Kvinder lever længere end mænd, er sjældnere ufrivilligt barnløse end mænd, havner sjældnere i misbrug end mænd, bliver sjældnere hjemløse end mænd, begår sjældnere selvmord end mænd, bliver sjældnere udsat for vold end mænd, dør sjældnere i krige end mænd og dør sjældnere i arbejdsulykker end mænd. Kvinder arbejder desuden mindre end mænd og betaler mindre i skat end mænd.

Mange feminister mener, at vi lever i et patriarkat. Et patriarkat er et samfund, hvor kvinder er undertrykte, og mænd er undertrykkere. Det er den påstand, jeg sætter spørgsmålstegn ved. Mit argument er, at hvis vi levede i et patriarkat, hvor mænd havde alle fordele, og kvinder havde alle problemer, så ville virkeligheden ikke se ud, som den gør. Hvis vi lever i et samfund, hvor mænd er undertrykkere, og kvinder er undertrykte, hvorfor er det så mænd, der topper stort set alle dårlige statistikker? Hvis mænd har den magt, feministerne hævder, hvorfor pokker har mænd så ikke for længe siden brugt den til at indrette samfundet på en måde, der betyder, at mænd klarer sig bedre end kvinder?

Mit svar er, at vi ikke lever i et patriarkat. Vi lever ikke i et samfund, hvor kvinder er undertrykte, og mænd er undertrykkere. Vi lever ikke i et samfund, hvor det er en fordel at være en mænd og en ulempe at være en kvinde. Jeg synes, statistikkerne taler deres tydelige sprog.

Det er således det samlede billede, jeg henviser til, når jeg skriver, at kvinder ikke er undertrykte i Danmark. Der findes grupper af kvinder, som er mere undertrykte end gennemsnitskvinden (her tænker jeg ikke mindst på kvinder, der udsættes for social kontrol, æresvold med videre), og der findes områder, hvor kvinder slås med flere problemer end mænd (for eksempel, som nævnt indledningsvis, i forhold til seksuelle krænkelser). Men når man gør det hele op og sammenligner kønnene, ser jeg intet belæg for at hævde, at kvinder er undertrykte i Danmark anno 2019.

2. Der findes krisecentre til mænd

Du siger, at mænd ikke får støtte af kommunen, hvis de er blevet udsat for vold i parforholdet. Vi har fundet 7 krisecentre til mænd i Danmark, er de ikke betalt af kommunen?

Servicelovens § 109

Mænd har ikke samme ret til hjælp fra deres kommune som kvinder har, hvis de udsættes for samlivsvold. Det fremgår af servicelovens § 109, som entydigt bruger ordene ”kvinden” og ”moderen” (i stedet for eksempelvis ”borgeren” og ”forælderen”). Hvis du får tæsk af din kæreste, er det dit køn, der bestemmer, om du har ret til hjælp. Er du kvinde, har du. Er du mand, har du ikke.

Det er korrekt, at der findes et antal mandekrisecentre i Danmark. Men disse kan ikke uden videre sammenlignes med kvindekrisecentrene. Mandekrisecentrene tilbyder ikke den samme slags hjælp som kvindekrisecentrene, og de reguleres ikke efter § 109 i serviceloven, men efter § 110.

Der har i efterhånden mange år været ønske fra forskellig side om at ændre § 109, så den også kommer til at gælde mænd (det kan I google jer til at finde eksempler på, fx ved at søge på ”mandekrisecentre serviceloven”). Jeg har selv kontaktet diverse politikere og spurgt, om de ikke synes, de er rimeligt, at man ændrer § 109, så mænd får samme ret til hjælp i tilfælde af samlivsvold som kvinder, og de har stort set alle svaret, at de synes, det er en god idé. Men foreløbig er der ikke sket noget. Hvis man får tæsk af sin partner, er det stadig ens køn, der bestemmer, om man har ret til hjælp.

3. Skal vi holde op med at arbejde med ligestilling i Danmark?

Vi er i Danmark nået rigtig langt i forhold til ligestilling, men det vel ikke en undskyldning for at stoppe udviklingen her? Vi har forstået, at du har denne holdning ud fra et af dine tidligere indslag, men er det rigtig forstået?

Nej, hvis jeg har skrevet noget, der kan opfattes sådan, har jeg ikke udtrykt mig klart.

Det er rigtigt, at Danmark er nået meget langt i forhold til ligestilling. Kigger man eksempelvis på tal fra EU’s ligestillingsinstitut, EIGE, som måler ligestillingen i EU ved at se på faktorerne vold, arbejde, penge, viden, tid, magt og sundhed, ligger vi helt i top. EIGE har fire gange, i 2005, 2010, 2012 og 2015 sammenlignet EU-landene, og hver gang er Danmark endt som nummer to, kun overgået af Sverige. Et mindre videnskabeligt eksempel er US News & World Report, der baserer sig på 9.000 kvinders svar på, hvilket af 80 lande i verden det er bedst at bo i som kvinde. I 2018 endte Danmark øverst på listen. Hvis kvinder selv kunne vælge, hvor de skulle leve, ville de vælge at bo i Danmark. Det skyldes med stor sandsynlighed, at vi er så godt kørende i forhold til ligestilling, som vi er.

Men det betyder jo ikke, at vi skal holde op med at arbejde med ligestilling. Der er stadig meget at gøre i Danmark, både i forhold til mænd og kvinder (og også i forhold til dem, der hverken identificerer sig som mænd eller kvinder). Juridisk er der en række områder, hvor mænd ikke har samme rettigheder som kvinder. Foruden partnervold gælder det blandt andet områder som værnepligt og omskæring. Og i forhold til kriminalitet er der fortsat områder, hvor kvinder er mere udsat for krænkelser og chikane end mænd. Det gælder i særlig grad i forhold til seksuelle krænkelser.

Så nej, vi skal absolut ikke holde op med at udvikle os. Verden forandrer sig hele tiden, og vi skal blive ved med at forbedre os, hvis vi skal fastholde vores position som et af verdens mest ligestillede lande.

4. Mænd undertrykkes juridisk, kvinder undertrykkes kulturelt

Vi mener, at juridisk der bliver mænd undertrykt, men kulturelt bliver kvinder og piger undertrykt på et helt andet niveau. Hvad er din holdning til dette?

Jeg er tilbøjelig til at give jer ret.

Juridisk findes der områder, hvor mænd ikke har samme rettigheder som kvinder. Der findes derimod ingen områder, hvor kvinder ikke har samme rettigheder som mænd. Jeg synes, politikerne burde rydde op i det, men foreløbig er det altså sådan, det er.

Til gengæld er piger og kvinder i højere grad end drenge og mænd udfordrede i forhold til seksuelle krænkelser og nogle piger og kvinder også i forhold til social kontrol, æresvold med videre. Det er alvorlige problemer, som vi alle bør være med til at løse.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview