27. juli, 2024

Kriminalisering af kontakt til kvinder kan være på vej i hele Storbritannien

Siden juli har »hændelser, som er motiveret af en mands holdninger til kvinder, herunder adfærd rettet mod en kvinde af en mand, alene fordi hun er en kvinde« været defineret som hadforbrydelser i Nottinghamshire. Nu overvejer politikredse i resten af Storbritannien at følge trop. Billede: Arkivfoto.
Siden juli har »hændelser, som er motiveret af en mands holdninger til kvinder, herunder adfærd rettet mod en kvinde af en mand, alene fordi hun er en kvinde« været defineret som hadforbrydelser i Nottinghamshire. Nu overvejer politikredse i resten af Storbritannien at følge Nottinghamshires eksempel. Billede: Arkivfoto.

Politikredse i hele Storbritannien overvejer at definere uønskede henvendelser til kvinder som hadforbrydelser på linje med racisme og homofobi.

I juli besluttede politiet i Nottinghamshire at definere uønskede henvendelser til kvinder som hadforbrydelser, og ifølge flere medier overvejer politikredse i resten af Storbritannien nu at følge trop.

I forvejen definerede politiet i Nottinghamshire en hadforbrydelse som »enhver hændelse, som måske, måske ikke kan blive opfattet som en kriminel handling, og som af offereret eller nogen anden person opfattes som værende motiveret af fordomme eller had«.

Med tilføjelsen i juli kom hadforbrydelser også til at omfatte »hændelser, som er motiveret af en mands holdninger til kvinder, herunder adfærd rettet mod en kvinde af en mand, alene fordi hun er en kvinde«.

Som konsekvens af den udvidede definition er blandt andet uønskede seksuelle tilnærmelser, fysiske eller verbale angreb, uønsket fysisk eller verbal kontakt og brug af mobiltelefoner til at sende uønskede beskeder eller tage billeder uden samtykke siden juli blevet opfattet som hadforbrydelser i Nottinghamshire, og det er med det som udgangspunkt i erfaringerne fra politiet der, at andre engelske politikredse nu overvejer at gøre det samme.

21 anmeldelser på to måneder

I de to måneder, der er gået, har politiet i Nottinghamshire modtaget 21 anmeldelser på baggrund af den nye definition, skriver express.co.uk. Det svarer til en hver tredje dag. De 21 anmeldelser førte to til arrestationer, heraf den ene for vold.

Alle 21 anmedelser var dog alvorlige nok til, at de krævede politiets opmærksomhed. Det fortæller Dave Alton fra politiet i Nottinghamshire til The Sun.

– Sandheden er, at alle anmeldelser indtil nu har krævet en eller anden form for handling fra politiet, siger han.

I en officiel udmelding understreger politiet den pointe.

– Budskabet er klart. Vi ønsker at opfordre folk til at anmelde, og selv om det stadig er tidligt i forløbet, kan vi se en stigning i antallet af anmeldelser, skriver politiet ifølge express.co.uk.

På Twitter er nyheden om de mulige ændringer af loven i resten af landet ifølge The Sun af flere blevet modtaget med skepsis.

– Velkommen til politistaten. Lad os også brænde bøger, skriver ‘TheSamGrady’.

– Det er nu en hadforbrydelse at invitere en kvinde ud eller købe hende en drink. Godt arbejde, skriver ‘Deux Fox’.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview