På sporet af sexismebegrebet

Jeg har ledt med lys og lygte efter en definition på sexisme. Irene Manteufel bringer mig nu et skridt nærmere.

I jagten på sexismebegrebet er et indlæg af Irene Manteufel, talskvinde for The Everyday Sexism Project i Danmark, dukket op. Indlæggets titel er ‘Hvad er sexisme egentlig?’, og det lyder jo lovende.

Manteufels definition af sexisme

Manteufel indleder med at skrive, at »sexisme er en form for ideologi, hvor man tror, at kvinder er underordnet mænd i en lang række henseender« og fortsætter med følgende beskrivelse:

»Sexisme er negativ forskelsbehandling baseret på køn. Den historiske og eksisterende magtbalance, hvor mænd (som klasse) er mere priviligerede end kvinder (magt- og økonomisk fordeling plus al hoveddiskurs indenfor kultur på alle planer), gør at det er kvinder, der kan udsættes for sexisme. Den kan ikke ramme heteroseksuelle mænd. Systemet består nemlig af fordomme/diskrimination PLUS institutionel magt, ligesom racisme, og sexismen er vokset ud af en verden defineret af heteroseksuelle mænd.  Derfor kan kvinder have fordomme og udøve chikane overfor mænd, men dette er ikke hverdagssexisme. Det er fordomsfuldhed og chikane«.

Koger man denne beskrivelse lidt sammen, kan Manteufels definition på sexisme formuleres således:

»Sexisme er et system, der er vokset ud af en verden defineret af heteroseksuelle mænd, og som består af fordomme og diskrimination samt institutionel magt«.

Man kan diskutere, om begrebet har ret i sine indbyggede påstande, men man må anerkende, at denne definition sætter klare ord på, hvad sexisme er.

Tak Irene Manteufel

Jeg har flere gange kritiseret Irene Manteufel, både for at blande begreber sammen og for hendes udtalelser om at The Everyday Sexism Project skulle kunne fungere som dokumentation, men jeg hylder princippet om at gå efter bolden og ikke manden (m/k), og her har Manteufel leveret et værdifuldt input i debatten om sexisme. Det skal hun have tak for.

Selv om Manteufels sexismebegreb ikke evner at forklare, hvad sexisme er og ikke er i konkrete situationer, så sætter Manteufel med sin definition sexismebegrebet ind i en ramme, der gør det lettere at forstå og forholde sig til.

Det er fx stærkt, at Manteufel direkte skriver, at sexisme ikke kan ramme heteroseksuelle mænd, og at kvinders fordomme og chikane over for mænd ikke kan være sexisme. Ikke fordi det nødvendigvis er rigtigt, men fordi det klart og utvetydigt markerer, hvad sexisme efter Manteufels opfattelse handler om.

Diskussioner kan først finde sted, når man er enige om, hvad udgangspunktet er. Irene Manteufel giver med denne definition sit bud på et feministisk sexismebegreb, som er tilstrækkelig entydigt formuleret til at kunne fungere som et sådant udgangspunkt. Det er godt for debatten.